De fleste har spillet Scrabble.
I dette berømte brætspil gælder det om at få ordene til at passe på rad og række.
Vi har lavet vores egen specialudgave af spillet til denne skriveøvelse.
Nu skal du skabe en hel fortælling – ikke ud fra bogstaver, men baseret på en række stikord.
Som du frit kan blande og få til at passe sammen.
Sådan gør du
Sæt dig med et stykke papir eller foran computeren.
Skriv din egen fortælling.
Du kan skrive opgaven som digt, dagbog, novelle, eventyr, blogindlæg eller en hvilken som helst anden genre.
Der er helt frit valg.
Historien må være så langt eller kort, som det passer dig.
Eneste krav er at SAMTLIGE 10 ord fra nedenstående liste skal indgå i historien.
Sektleder
Guldbageren
Streamingtjeneste
Veganer
Grevinden
Stavgang
Parterapi
Skrivemaskinen
Luftballon
Penismisundelse
Og inden du tænker: nej, det er altså for fjollet, så husk, at øvelserne er til for at træne forskellige sider af dine skriveevner.
Denne skriveøvelse handler både om fantasi, kreativitet og at kunne forholde sig til en bunden opgave, som har klare rammer.
Leg med ordene.
For at kunne skrive for alvor skal man også kunne skrive for sjov.
Tegn og tid
Sæt højst 120 minutter af til opgaven.
Hvis du foretrækker alle skriveøvelserne i FORFATTERDRØMME i en samlet bog, kan du bestille dem ved at klikke på annoncen lige herunder.