#33 Indesneet – skriveøvelse

Vintrene er blevet stadig mildere i Danmark.

Det ændrer sig nu.

I de sidste 48 timer har det sneet uafbrudt.

Mere end to meter sne har dækket hele landet og dermed lammet Danmark.

Du har netop hørt den sidste nyhedsudsendelse fra DR, der har meddelt, at alt er lukket ned i de kommende 30 dage.

Fra nu af er der ingen kommunikation med omverdenen.

Ingen tv, radio, internet eller mobiler.

Der er ingen hjælp at hente fra naboer.

Din opgave er at overleve 30 dage.

Sådan gør du

Sæt dig med et stykke papir eller foran computeren.

Du skal planlægge de næste 30 dage hvad mad angår.

Tag udgangspunkt i præcis de madvarer, du råder over nu.

Hvad har du i køleskabet, fryseren og skabene?

Hvordan får du maden til at strække i 30 dage?

Skriv teksten i dagbogsform med dag 1, dag 2 og så videre.

Hvad laver du i de 30 dage?

Hvordan klarer du kulden?

Er der stadig strøm?

Myndighederne nåede akkurat at advare imod enhver form for ophold udenfor. Overholder du det?

Tid og tegn

Du må højst skrive 8.000 anslag inklusiv mellemrum.

Sæt højst 180 minutter af til opgaven.

Annoncer