For præcis et år siden døde Elisabeths mand i en tragisk lavineulykke på en skiferie.
Sorgen sidder stadig i hende, men hun plages også af skyldfølelse over, at hun allerede har fået følelser for en ny mand.
For at skaffe ro i sine tanker besøger hun kirkegården på årsdagen for ægtemandens død.
For at bede om hans velsignelse til at komme videre.
Da hun kommer ind på kirkegården for et sidste farvel, får hun et chok.
Graven er borte.
Sådan gør du
Du skal beskrive hvad der sker i tiden efter Elisabeths besøg på kirkegården.
Hvorfor er graven fjernet?
Taler hun med præsten? Eller graveren?
Er det en menneskelig fejl?
Eller er mørkere magter på spil?
Hvad lavede hendes eksmand overhovedet på den skiferie?
Hvorfor blev hans lig aldrig fundet?
Og hvem er den nye mand i hendes liv?
Tid og tegn
Du skal skrive højst 6.000 anslag inklusive mellemrum.
Sæt højst 120 minutter af til skriveøvelsen.
Hvis du foretrækker alle skriveøvelserne i FORFATTERDRØMME i en samlet bog, kan du bestille dem ved at klikke på annoncen lige herunder.