Nogle bøger drager os med flotte forsider eller gode omtaler.
Andre snupper vi ned fra hylderne, fordi vi kender forfatteren.
Der findes dog også bøger, hvor titlen alene er nok til at pirre vores nysgerrighed.
I denne skriveøvelse skal du lave titler på bøger, som ville få dig til at hive et eksemplar ned fra bogreolen, alene fordi titlen indbyder til det.
Sådan gør du
Sæt dig med et stykke papir eller foran computeren.
Du skal finde på bogtitler, som du mener vil fange læserens opmærksomhed, alene baseret på titlen.
For at gøre det endnu mere udfordrende skal du lave bogtitler i flere forskellige genrer.
Ud for hver genre skal du skrive den titel, som du ville ønske fandtes.
Husk at tænke over målgruppen for de enkelte bøger, når du laver titlen.
Krimi
Gyser
Børnebog (Læs højt for de 4-7 årige)
Ungdomsbog (Drenge 10-14 år)
Ungdomsbog (Piger 10-14 år)
Fantasy
Digtsamling
Biografi (erindringer eller samtalebog)
Selvudvikling
Erotik (voksne)
Øvelsen skal hjælpe dig til at forstå, at bogens titel har betydning for tiltrækningen af læseren.
Og at bogens målgruppe har indflydelse på titlen.
Tegn og tid
Du skal lave mindst et titelforslag per genre.
Sæt højst 90 minutter af til skriveøvelsen.
Hvis du foretrækker alle skriveøvelserne i FORFATTERDRØMME i en samlet bog, kan du bestille dem ved at klikke på annoncen lige herunder.