Anne-Kirsten Bønserud

Hvornår startede du med at skrive?

Da jeg i 2014 udfyldte en bog, som hedder ”Mor fortæl”, blev jeg bevidst om, hvor forskellig min barndom var fra mine børns. Jeg er født i 1955, dvs før mennesker havde personnumre, og vejene på landet havde vejnavne. Hvis man havde fjernsyn, var det en kasse af træ, som på én kanal viste sort-hvide billeder; der var kun programmer sidst på eftermiddagen og om aftenen. Hvis man havde telefon, var den kun til korte beskeder, og ingen forestillede sig, at man engang ville kunne bære den med sig, og da slet ikke se den person, man talte med. Tanken om at mennesker i det meste af verden i nær fremtid ville kunne komme i øjeblikkelig kontakt med hinanden via et internet var ren science fiction. Til gengæld arbejdede både mor og far i de fleste familier hjemme; moren i hus og have, faren i stald og på mark, og det var ikke farligt at lege på vejen. Jeg siger ikke, at der var åh så dejligt ude på landet, men datidens landsbymiljø havde nogle kvaliteter, som der ikke længere er eksistensgrundlag for. Måske vil en fiktiv rejse tilbage i tiden få nogle læsere til at se nutiden i et nyt perspektiv.

Hvorfor skriver du?

Af lyst til at fortælle, hvordan livet formede sig ude på landet dengang. Jeg er vokset op i en almindelig, kærlig familie og synes, at romaner om dén tids barndom ofte handler om fattigdom, hårdt arbejde og tørre tæsk. Det er efter min mening ikke hele billedet. Jeg ønskede at beskrive børns opvækst i tidstypiske, ”almindelige” familier – og der er rigeligt med drama i barnets bestræbelser på at finde sig til rette i søskendeflokken, blandt legekammeraterne, overfor de voksne samt i egen krop i puberteten. I øvrigt kan livet sagtens byde på store udfordringer, selvom man har haft en god barndom. Min roman er ikke auto-fiktion, men jeg har forsøgt at gøre miljøet autentisk og karaktererne troværdige.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Jeg arbejder på opfølgeren til ”Når svalerne flyver højt”. Mine betalæsere har udtrykt ønske om at høre, hvordan det videre går med romanens fire hovedpersoner.

Hvor mange bøger har du skrevet? 

Jeg har skrevet en fagbog med titlen ”Rundt om sklerose. Ernæring, alternative behandlinger og sund håndtering af udfordringerne”, som udkom i 2012.

Desuden har jeg skrevet en novelle, som indgår i en antologi med titlen ”Udenfor” og som udkommer til efteråret.

”Når svalerne flyver højt” er min første skønlitterære bog.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Når jeg sidder i min lænestol om aftenen, er det med en papirbog i hænderne. Jeg kan nærmest ikke læse uden at skrive i margenen og lave understregninger; hvis det er en biblioteksbog, tager jeg noter. Når jeg skal folde vasketøj sammen, rense grøntsager og den slags, hører jeg lyd-bøger.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Der er alt for mange, til at jeg kan plukke én ud. Isabel Allende, Lene Kaaberbøl, Erling Jepsen, Jojo Moyes, Anna Grue, Khaled Husseni, Anne-Cathrine Riebnitsky, Jens Smærup Sørensen, Karl-Ove Knausgård, Linda Castillo, Charlotte Roche, Maren Uthaug, Hanne Vibeke Holst, Hanya Yanagihara, Patricia Harman, Stieg Larsson, Jonathan Safran Foer, Maria Helleberg, Ida Jessen, Sissel-Jo Gazan, Jane Aamund, Ken Follett, Siri Hustvedt og utallige andre.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Da jeg læste ”Eleanor Oliphant har det helt fint”, blev jeg virkelig misundelig på Gail Honeyman’s evne til at give sin karakter stemme.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Nej, jeg skal bare have ro og uforstyrrethed.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Det kender jeg ikke. Hvis jeg har tid, kan jeg altid skrive. Det, der kan blokere, er hverdagens nødvendige gøremål, og at jeg også har et socialt liv at passe.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

At det er en meningsfuld og fornøjelig beskæftigelse, hvor det ikke har nogen betydning, at jeg sidder i kørestol. Når skrivningen flyder, kan jeg glemme mine fysiske begrænsninger samt tid og sted.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

At jeg sommetider glemmer alt omkring mig, når jeg skriver. F. eks. kan det ske, at min mand stikker hovedet ind og siger:

”Nu cykler jeg lige en times tid, men jeg har forberedt maden. Husk at tænde for oven og for kartoflerne klokken halv seks.”

Kort efter stikker han hovedet ind igen, og jeg siger ”Nå, er du ikke kørt endnu?”

”Jo! Jeg er hjemme igen,” svarer han.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

At det tager tid og øvelse at lære forfatter-håndværket. Jeg kan i dag se, at jeg begyndte at sende mit manuskript til forlag for tidligt.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Læs en masse skønlitteratur. Uddan dig ved hjælp af artikler på nettet, bøger om forfatter-håndværket, podcasts, You-Tube videoer, etc. – og måske en ”skriveskole”. Gør brug af beta-læsere eller kritikpartnere. Køb eventuelt redaktørhjælp.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Til min forfatter-hjemmeside: www.annekirstenbroenserud.dk og til min forfatter-facebookside: https://www.facebook.com/AnneKirsten1955/

One Comment

  1. Pingback: Nr. 19: Gode grunde til at læse min bog

Comments are closed.