Ellen Kathrine Arve

Hvornår startede du med at skrive?

Karen tager kampen op er min første bog, og jeg startede på at skrive den i foråret 2019. Indtil da havde jeg udelukkende skrevet faglige tekster/opgaver f.eks. i forbindelse med min uddannelse – jeg er cand.mag. i engelsk og musik.

Hvorfor skriver du?

Min bog er en hestepigebog. Jeg læste selv alt, hvad der fandtes i den genre, da jeg var barn, og nu har min datter læst de samme bøger + dem, der er skrevet sidenhen. Da jeg begyndte at læse med på sidelinjen sammen med min datter, fik jeg lyst til selv at skrive en hestepigebog, hvor jeg selv kunne bestemme lige præcis, hvor meget pigefnidder den måtte indeholde – nemlig så lidt som muligt. Kort sagt, jeg ville gerne skrive den bog, jeg selv gerne ville have læst, hvor der var fokus på oplevelserne med hestene og hovedpersonens indre og ydre udfordringer og udvikling, både med og uden hestene.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Jeg overvejer, om der er basis for at skrive en 2’er, og ellers har jeg en ongoing brainstorm kørende, hvor jeg forsøger at få nye ideer.

Hvor mange bøger har du skrevet? 

Jeg har kun skrevet denne bog indtil videre, men jeg har fået lyst til at skrive mere.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg ville gerne sige, at jeg foretrækker trykte bøger, for de er jo små kunstværker, og man får et helt særligt forhold til sådan en størrelse, når man har haft den i hånden det antal timer, det har taget at læse den. Jeg er også tilbøjelig til at studere andre menneskers bogreoler, når jeg er på besøg, for at se, hvad de læser, og på den måde danne mig et (meget fordomsfuldt, indrømmet) indtryk af, hvem de er, og om vi er på bølgelængde.

Når det er sagt, så må jeg indrømme, at det er meget få bøger, jeg har læst, siden jeg fik børn. Men jeg elsker opfindelsen af lydbøger, og jeg har svælget i dem i de sidste 10 år, hvor jeg har forsøgt at indhente det forsømte. Lydbøgerne har den ulempe, at jeg ikke får den fysiske fornemmelse af bogen, og jeg ikke ser forfatternavn og forside, hver gang jeg tager bogen op. Til gengæld har jeg nu et lydtæppe til en masse liv. F.eks. malede jeg min baggang, mens jeg lyttede til Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd af Rachel Joyce, så følelsen af den bog vender tit tilbage til mig, når jeg er i det rum. Min mand og jeg har også gået rundt i Stockholm og lyttet til Arne Dahl-krimier sammen. Der følte vi os virkelig tæt på historien. 

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Det må være Salman Rushdie. Siden jeg ”mødte” ham, da jeg læste engelsk og siden skrev speciale om ham, har han stået som en af de største og mest særlige forfattere for mig. Midnight’s Children var virkelig et vendepunkt for mig i min læser-karriere. Der er så meget vid, bid og humor i hans bøger, så uendeligt mange direkte og indirekte referencer og så megen leg med sproget, at man bliver helt blæst bagover.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Svært spørgsmål. Måske Harpiks af Ane Riel – en smuk og forfærdelig fortælling. Eller Den der lever stille af Leonora Christina Skov, fordi den er så modigt skrevet.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Rigtig mange morgener har jeg fulgt min datter i skole og hørt på hendes uendelige fantasier om heste, rideskoler og gårde, vi kunne eje, inden jeg har sat mig med hjemmebrygget caffe latte og computer. Så jeg skylder hende en tak for inspirationen. 

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Overvejer, hvad jeg kan spise – og forsøger så at lade være, eller finder det mindst usunde alternativ. Heldigvis er der masser af overspringshandlinger hjemme hos mig, der kan forlænge skriveprocessen!

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

At se hvordan bogen langsomt tager form og faktisk bliver til noget. Og selv at kunne bestemme alting. 

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Det sidste er også det værste, for det er så nemt at komme i tvivl.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Jeg ville gerne have vidst alting om at skrive en bog. På den anden side har det været en ret intuitiv proces for mig, og det er jo netop ikke en øvelse i at følge en opskrift, når man skriver fiktion. 

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Følg din lyst. Skriv det der falder dig ind. Du kan altid rette til senere. 

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Jeg er på Instagram og på Facebook