Eva Pedersen
Eva Pedersen er sognepræst og debuterende forfatter.
Alt det, vi giver videre er en skønlitterær fortælling om livet og døden, om relationer og om alt det, vi bevidst og ubevidst giver videre til dem, vi lever livet sammen med. Fra medmenneske til medmenneske og fra generation til generation.
Her kan du møde hende i vores portræt af hende.
Hvornår startede du med at skrive?
Allerede inden jeg lærte at skrive, digtede jeg historier, som enten bare levede i mit hoved, blev fortalt over middagsbordet eller tegnet. Da jeg lærte at stave, blev tegningerne suppleret med ord og efterhånden som jeg blev bedre til at skrive, blev ordene flere og flere. Så mange, at min dansklærer ofte gav mig dessiner om, hvor mange sider, jeg maksimalt måtte skrive, når vi fik stil for.
Hvorfor skriver du?
Jeg har en eller anden skabertrang inden i mig, som kommer ud på alle mulige måder; keramik, strik, hækling, tegning – og ord. Det giver mig en masse livsglæde og livskvalitet at være kreativ og skabende og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg er lige blevet færdig med min debutroman ”Alt det, vi giver videre”. Det er en ret vild følelse, at den er blevet færdig og at jeg er nået i mål med den. Allerede som barn drømte jeg om at blive forfatter. Som voksen har jeg har bare altid haft for travlt med alt muligt andet, til at få gjort noget ved det. Efter min bror døde som i 2018 bare 45 år gammel, tog jeg mine prioriteringer op til revision og det har ført til mere tid til dem, der er vigtigst af alt, og også tid til at udleve mine drømme – ikke mindst drømmen om at få skrevet den bog, jeg havde inde i hovedet. Det er lykkedes nu og det er meget stort.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Når jeg læser faglitteratur, foretrækker jeg trykte bøger, men skønlitteratur holder jeg meget af at lytte til. Min mor læste ofte højt for min bror og mig, da vi var børn, så der blev min kærlighed til at lytte til bøger nok grundlagt. Vi var også ofte på biblioteket, hvor jeg altid lånte en masse kassettebånd med fortællinger. Helst med Prop & Bertha, som jeg virkelig holdt meget af.
I dag har jeg altid en lydbog eller podcast i ørerne, når jeg sidder ved drejeskiven og laver keramik, mens jeg stikker, laver mad, gør rent osv. osv.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Jeg elsker generelt bøger, der kan få mig til at grine, bøger med interessante karakterer og bøger hvor både formuleringer og handling overrasker. Jonas Jonassons bøger er alt det og mere til. Jeg elsker de verdner han skaber og alle hans mange vidunderligt skæve karakterer, der i – og trods – al deres menneskelighed, er meget elskelige. Den måde han bruger sproget på og hans finurlige vendinger, kan både gøre mig glad langt ind i sjælen og få mig til at grine højt.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Uha, der er mange. Som præst vil det jo være oplagt at sige ”Bibelen” – ud over at være en meget betydningsfuld og fantastisk bog, er det jo også lidt af en besteseller. Skulle jeg sætte ambitionsniveauet lidt ned, kunne det være ”Morder-Anders og hans venner (og en uven eller to) af netop Jonas Jonasson. Den er absurd, sjov og helt eminent, og her får han virkelig skildret både de bedste og værste sider af mennesket. At en af hovedpersonerne er præst, kan jeg selvfølgelig også rigtig godt kan lide.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Her ville det være dejligt at kunne skrive noget om at starte dagen med en lang løbetur efterfulgt af et koldt bad og en sund og nærende morgenmad, hvorefter jeg tænder et stearinlys og sætter mig i lotusstilling og finder min indre ro og stemme, før går i køkkenet og som en anden professionel barista brygger mig en kop kaffe, som jeg sætter mig ved computeren med og går i gang med at skrive. Men det ville desværre være meget langt fra sandheden. Jeg har ikke noget særligt ritual. Når jeg har tid til at skrive, går bare i gang.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Tja, der er sikkert meget, der ville have været godt at vide. Omvendt var det måske meget godt, at jeg ikke vidste hvor lang en redigeringsproces der venter, når man er færdig med selve manuskriptet. For selvom det kan være svært og hårdt og alt muligt andet at skrive sådan en bog, så er det langt sjovere, end arbejde med at skærpe, justere, rette stavefejl, grammatik og tegnsætning. Så det var måske faktisk meget rart at være lykkeligt uvidende om det.
Men selvfølgelig har jeg også lært meget i processen med at skrive en bog og gøre den klar til tryk, som jeg kan få stor glæde af, hvis det skulle blive aktuelt igen.
Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?
Man er meget velkommen til at følge mig på Facebook: Facebook eller Instagram: Instagram
(Er man nysgerrig på min keramik, kan man kigge med her: Instagram)
2 spørgsmål til forfatteren:
- Hvorfor skal man vælge at læse din bog?
”Alt det vi giver videre” er en karakterdrevet fortælling om relationer, om hvordan de valg vi træffer og vores måde at agere på, påvirker andre mennesker. Fortællingen er centreret omkring en stor tragedie og omgivet af små hverdagsdramaer og så er det noget så utraditionelt som en hyggekrimi helt uden kriminalbetjente og journalister, men derimod med en snarrådig præst i hovedrollen. Hvis man er til den slags bøger, håber jeg at man vil kunne lide min bog også.
- Hvad får man ud af at læse den?
Forhåbentlig bliver man underholdt og så håber jeg også, at der er stof til eftertanke i forhold bogens eksistentielle temaer om liv og død, sorg og glæde, kærlighed og venskab og om hvordan vi mennesker i vores relationer påvirker hinanden – på godt og ondt.
