Helena Holm Mysterierne af Krøjgaard & Jensby

Helena Holm mysterierne af Krøjgaard & Jensby

Helena Holm mysterierne er skrevet af Krøjgaard & Jensby, og består af:

Jagten på Judaskoden

Den kyske dronning

Den som sover synder ikke

Serien er skrevet af makkerparret Krøjgaard & Jensby – Anne Krøjgaard og Louise Jensby.

Hvad handler serien om?

Serien handler om arkæologen Helena Holm. I første bog, Jagten på Judaskoden, er Helena inviteret til Konserveringscenter Vejle for at kigge med bag kulisserne, mens eksperter arbejder med et sensationelt fund af en mystisk kobberrulle. Men inden Helena når frem, bliver en konservator fundet dræbt med en ildevarslende besked på brystet.

Kort efter deltager Helena i et udgravningsprojekt i Qumran, hvor teamet finder lertavler med de samme mystiske symboler som dem på kobberrullen.

Da en vagt på udgravningen bliver myrdet, drager Helena sammen med livvagten Eduardo ud for at opklare forbindelsen mellem kobberrullen fra Hammerum og lertavlerne fra Qumran.

Rejsen bringer dem til både Kairo, Petra, London og Masada, men nogen følger hvert skridt, de tager. Nogen som ønsker, at sandheden ikke kommer ud …

Tre gode grunde til at læse serien

  1. Serien er allerede populær pageturner, både hos læsere, lyttere og anmeldere.
  2. Man aner inspiration fra både Indiana Jones & Dan Browns bøger. Det giver bogen et højt tempo, så siderne flyver afsted.
  3. Plottene er gennemtænkte, og umulige at udregne.

Anmelderne siger …

DBC Lektørudtalelse, Jagten på Judaskoden: “En interessant fortælling, baseret på et konkret fund, gjort af Museum Midtjylland i 1993. Sproget er lettilgængeligt, og plottet er af nærmest Indiana Jone’sk karakter.” 

DBC Lektørudtalelse, Den kyske dronning: “Nærmest karakter af Indiana Jones eller Dan Browns bøger (…). Bogen er velskrevet og det er svært at lægge den fra sig.”  

⭐️⭐️⭐️⭐️ “Forfatterparret bag bogen, viser tydeligt at der er lagt tid bag at lave en grundig research, hvilket gør at man som læser bliver fanget af bogen, plottet og historien. Bogen indeholder beskrivelser af de omgivelser vores hovedpersoner befinder sig i – og dette gav mig et tydeligt billede af, hvor i verden jeg var og hvordan stederne ser ud. Nogle steder endda så meget, at jeg har lyst til selv at rejse dertil for selv, at finde alle de skjulte spor.” Jannis Læseverden

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Handlingen er skruet godt sammen og man vil gerne lige have næste side med. Spændingskurven er støt stigende og miljøbeskrivelserne er troværdige.” Hardulæst, Instagram

⭐️⭐️⭐️⭐️ “Langsomt bid for bid knækkes ved fælles hjælp den vanskelige kode, men ikke uden en vis grad af tumult og forhindringer med bl.a. tyverier, eksplosioner og drab undervejs.
En meget spændende og velskrevet bog, der på levende vis og i et højt tempo beskriver såvel handlinger som følelser på en indlevende måde. Bogen er helt klart anbefalelsesværdig.” Lone Johannsen, Saxo

⭐️⭐️⭐️⭐️ “Er du fan af Indiana Jones og Dan Brown bøger om Robert Langdon samt filmene National Treasure, så er disse bøger lige noget for dig.” Jannis læseverden

⭐️⭐️⭐️⭐️ “Er man som mig vild med historie, Indiana Jones og Robert Langdon, så kan dette mysterium noget. Vi er med Helena på arbejde, sammen med hendes kollegaer, hvor en opdagelse helst skal holdes hemmelig – hvilket i denne sag er af yderste vigtighed. Som læser skal man huske på, at dette er et mysterium – hvilket betyder at i lige denne bog, har vi hele tiden en bagmand, der styrer slagets gang. Selve plottet er tænkt igennem, og har udgangspunkt i en virkelig udgravning fra Danmark.” Jannis læseverden

“Læs bogen for at få et spændende indblik i arbejdet som arkæolog, men hvor tingene absolut ikke går som planlagt. Bogen er virkelig spændende, og det er ikke en bog hvor man som læser kan gætte sig til hvad der sker eller hvad sandheden, som ikke må komme frem, egentlig er.” Regitze Thomassen, Instagram

Her finder du serien

Serien kan bestilles hos alle landets boghandlere og lånes på bibliotekerne.

Serien som lydbog og ebog

Du kan læse serien gratis på Ereolen her.

Du kan lytte til serien på Mofibo her.

Jagten på Judaskoden

Den kyske dronning

 

Den som sover synder ikke

 

Annoncer
Bogen skandinaviske luftfartsselskaber skrevet af Søren M. Sørensen