Helle Gransgaard
Helle Gransgaard har skrevet kommunekrimien Døden på Rådhuset. Helle er uddannet cand.it. i Oplevelsesdesign. Hun er selvstændig konsulent og flerårig kommunal ansat.
Her kan du læse vores portræt af hende.
Hvornår startede du med at skrive?
Min første indskydelse var, at jeg først startede for nogle år siden efter et ophold på en sommerhøjskole. Men det er faktisk ikke rigtig. Jeg skrev allerede ret meget som barn. Jeg husker for eksempel en bog, jeg startede på, som 11-årig om at flytte fra børnehjem (fordi jeg gerne ville være Anne fra Grønnebakken) og en stil fortalt fra en gammel lænestols synspunkt (fordi det var den opgave, min dansklærer stillede). Og så er jeg forsat med at skrive efter det. Blandt andet akademiske opgaver, et mysterium for børn til en app og sketches og sange til studenterrevy. Men det var først for et par år siden, at det gik op for mig, at jeg gerne måtte være (og nu er! Oh my God) ’sådan en der skriver’.
Hvorfor skriver du?
Det giver frihed. Frihed til selv at kunne forme en verden og gå med den vej og de tanker, som dukker op, uden at man behøver at tænke over, hvorfor eller hvordan eller forklare – i hvert fald ikke før andre skal læse det.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg tror næste projekt bliver en fortælling, som er bygget løst op over eventyret om Tornerose. Den handler om sorg, vrede, afmagt og forhåbentlig ro og tilgivelse… men hvordan fortællingen hænger sammen, er jeg ikke klar over endnu.
Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
”Og sådan blev det” af Maren Uthaug. Jeg elsker den bog! Karakterne er fantastisk beskrevet og historien er uforudsigelig og alligevel genkendelig. Den er usentimental, rå, trist, rørende, sjov og ret smuk.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Ikke rigtig. Men jeg har fundet ud af, at det virker for mig, på et tidspunkt, at vælge ét projekt og så beslutte mig for, at nu er det det, jeg fokuserer på.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Lader være med at skrive. Med skriveblokering føles det for mig, som at skrive i kviksand. Alt bliver tungt og dræner energi. Og det kan jeg tydeligt se på teksten bagefter. Så er det bedre for mig, at vente. Især i tekster som for eksempel Døden på Rådhuset, hvor flowet helst skulle være let.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Det ved jeg ikke endnu. Men jeg glæder mig til at finde ud af det! Det hele, forestiller jeg mig.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Det har virkelig givet mig meget, at kunne komme hurtigt i gang og udgive sammen med Forfatterskabet. Jeg har ikke været afhængig af for eksempel at skulle sende til ét større forlag ad gangen og vente på deres svar (og sandsynligvis deres afslag). Så det råd vil jeg gerne give videre til andre: Udgiv selv (sammen med Forfatterskabet, selvfølgelig!)
3 spørgsmål til forfatteren:
Hvorfor skal man vælge at læse din bog?
Man skal vælge at læse Døden på Rådhuset, hvis man gerne vil grine lidt med og af de til tider komiske kommunale strukturer, og hvad de gør ved de mennesker, der er i dem.
Hvad får man ud af at læse den?
Hvis du selv er kommunal ansat, så kan du nok genkende typer, strukturer og måske en lille del af dig selv og jeg håber, bogen kan være en lille smule forløsende, at læse. Du kan følge undersøgelsen af, hvad der ledte op til at Peter Philipsen stod på rådhusets tag. Og så håber jeg, bogen kan bringe et grin eller to frem hos dem, der støder på den.
