Historien om et forlag

Der var engang to brødre, som drømte om at skrive bøger sammen.

Den ene bror tyvstartede eventyret allerede i 1996, hvor han fik udgivet sin første bog om A.P. Møller Mærsk. Og i årene frem blev det til en lille snes udgivelser på de store og etablerede forlag.

I 2015 udgav vi så vores første bog på eget forlag. Det blev til Forlaget Forfatterskabet.dk

Bogen var “Gullaschbaronen” om Harald Plum, der blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922. Det er beretningen om et finansielt luftkastel, der truede hele landets økonomi.

Plads til alle forfattere

Oprindeligt skulle forlaget alene rumme vores egne titler. Men skæbnen ville det anderledes 😊

Vi har siden 2015 også drevet en skriveskole. Flere af vores elever spurgte om de kunne få deres bøger udgivet på vores forlag. Og så måtte vi en tur i tænkeboks.

Vi spurgte derfor alle vores daværende elever om hvilke ting de ville lægge vægt på i forhold til traditionelle forlag. Først og fremmest ønskede forfatterspirer højere royalty, mere medbestemmelse og hurtige svar på henvendelser. Ingen bryder sig om at vente månedsvis på svar.

Derpå skabte vi “forfatternes forlag”, altså et forlag hvor vi gerne selv ville udgive vores bøger.

I slutningen af 2016 udkom den første forfatter på vores forlag. Det blev Birgitte Abdels krimi “Kadaveret på Klosterbakken”.

Medudgiver = mere indflydelse

Målet er fortsat at være forfatternes forlag, og derfor har vi gennemskuelige kontrakter, fair priser og et udpræget fokus på at hjælpe forfatterne bedst muligt.

Forlaget er et medudgiverforlag, hvor forfatterne selv er med til at finansiere en del af udgivelsen. Til gengæld får vores forfattere stor indflydelse på alt lige fra indhold, cover og ikke mindst en større andel af indtægterne.

Vores fokus er den gode fortælling uanset genren, men Forlagets udgivelser sker primært inden for fem hovedområder:

  • Kriminalromaner og thrillere
  • Selvhjælpsbøger
  • Børne- og ungdomsromaner, herunder fantasy
  • Faglitteratur
  • Lyrik

Få svar på dit manuskript inden for 7 dage

Vi vil altid gerne læse manuskripter, der potentielt kan udgives på vores forlag. Vi kender selv til den neglebidende spænding, når man sender sit manuskript ind til et forlag. Normalt tager dette 8-12 uger, hvis man overhovedet får svar.

Forlaget Forfatterskabet.dk garanterer tilbagemelding inden for 7 dage, hvilket er det hurtigste i branchen. Skriv til os på info@forfatterskabet.dk 

Liste over udgivelser på Forlaget Forfatterskabet

Her kan du forlagets udgivelser siden den spæde start. Vi er stolte af dem alle.

Titel Forfatter Genre År Katalog
Tak for din ansøgning Anne Marie Valentin Guide til bedre job 2019 #027
Luftbobler Laura Mikkelsen Digtsamling 2018 #026
Champagne Søren Ellemose Opslagsværk 2018 #025
Sort Sne Søren & Morten Ellemose Roman 2018 #024
Kærlighedens dilemma Sanne Stribolt Roman 2018 #023
Gaver i mørket Helle Viuf Kalenderfortælling 2018 #022
Undladelsessynden Berit Alberg Roman 2018 #021
Vingestøv Søren & Morten Ellemose Digtsamling 2018 #020
Haiku Søren & Morten Ellemose Digtsamling 2018 #019
Hvem ejer dig? Henriette Søvind Selvhjælpsbog 2018 #018
Stop stalking Eydis Dali Selvhjælpsbog 2018 #017
Livet på Hirsholm i 1697 Mogens Holsøe Roman 2018 #016
Vingebarn Line Sølvhøj Roman 2018 #015
Kiss me goodnight, Olympia Vibeke Marie Hoff Roman 2018 #014
Skibsrederen Søren Ellemose Biografi 2017 #013
Baronessen Jeanet Kirch Nielsen Fantasy 2017 #012
Lykken er Mette Odderskov Håndbog om lykke 2017 #011
Ensom ulv Tommy Thorsteinsson Krimi 2017 #010
Lille Gub Dorte Lytje Håndbog om skilsmisse 2017 #009
Kadaveret på Klosterbakken Birgitte Abdel Krimi 2016 #008
December Søren & Morten Ellemose Kalendereventyr 2016 #007
Halløj på Christiansborg Søren & Morten Ellemose Roman 2016 #006
Havfruens død Søren & Morten Ellemose Krimi 2016 #005
Fange nr. 21 Søren & Morten Ellemose Krimi 2016 #004
Københavns Brand Søren & Morten Ellemose Krimi 2016 #003
Fra ord til bog Søren & Morten Ellemose Selvhjælpsbog 2015 #002
Gullaschbaronen Søren Ellemose Erhvervshistorie 2015 #001


forfatterskabets skriveskole