Hjertets kontaktbog
Digte om at vakle som Bambi på isen efter at have mistet begge forældre.
Digte om den styrke, der kan gro oven på et stort tab.
Digte om en brændende klode, om druknende isbjørne, og endelig – digte om magnoliaknoppen, som længes efter at blomstre.
Hjertets kontaktbog befinder sig i krydsfeltet mellem vemod og håb, og ofte lurer humor i baggrunden.
Om forfatteren
Louise Winther er født i 1963 og har tidligere udgivet en roman og fire digtsamlinger samt de to sorgcitatsamlinger Sagt om sorg og Sagt om sorg II.
Læs mere om forfatteren på www.louisewinther.dk
Bogen i medierne
“At leve er at længes” … Banalt måske, men sandt, for vi dør jo alle, men hvem lytter egentlig når ens største fans er borte?” Lektørudtalelse fra DBC ![]()
Omtale i Bornholms Tidende
Artikel hos Bog&Ide
Læs artiklen her
“Hjertets kontaktbog er meget rørende og indsigtsfuld. Digtene har ofte en overraskende pointe, hvor jeg bliver tænksom og berørt. (…) Jeg har nydt at læse digtsamlingen, har læst den flere gange og hver gang opdager jeg noget nyt der påvirker mig på flere planer. Kan varmt anbefales.”, Pia, WilliamDam
“Denne fine, sorgmuntre digtsamling fortjener rigtig meget omtale. Læs den hvis du er ung eller gammel, har oplevet sorg eller ej.”
Daniel Boysen, Poesikanalen
“Sanselig digtsamling. Mørke og lys går hånd i hånd. Læsningen er let, men maner til eftertænksomhed og selvransagelse.”
Anettesbookshelf
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Hjertets Kontaktbog er en digtsamling, der taler direkte til hjertet. Louise Winther skriver med et følsomt, ærligt og kærligt udtryk, som gør digtene dybt vedkommende for enhver læser. Louises ord er rammende og kontaktskabende – som en stille påmindelse om, at vi ikke er alene med vores følelser. Digtene rummer både sårbarhed, tro, håb og indre styrke og inspirerer os til at mærke os selv og hinanden lidt mere. Det er poesi, der ikke bare læses – den føles.”
Chrisstine Ørnbo, Bog & Idé
“Mørke og eftertænksomme digte og lyse forventningsfulde digte. Om at miste, om at håbe og om at tro. Denne digtsamling er et plaster på såret i en hård tid.”
Annemette Caspersen / Pippibou
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En fantastisk digtsamling … billedsproget er fantastisk … tak for at sætte de fineste og mest rigtige ord på sorgen.” Sofies Bogunivers
“Allerede titlen stikker. Kontaktbog. Den ligger der, velkendt, skolerød, præget af barndommens systematik og voksnes alvor. For mig var det bogen, hvor skolen skrev til mine forældre, og hvor mine forældre svarede. Om mig. Til mig. Om fravær og forglemmelser. Om kontakt – og manglen på samme.
I Louises digte er kontaktbogen blevet til en samtale med det, der er væk. Med tabet, sorgen, klimaet, barnet i én selv. Og det er ikke let. Digte som disse er ikke nemme. Men de er ærlige. Vaklende, skriver hun. Og ja – sådan føles det.” God-bog.dk
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Skal man vælge en digtforfatter så er det Louise Winther man skal vælge. Hvorfor? Fordi Louise Winther skriver fra hjertet, fanger en, tager en ind hvor det smerter, tager en med på en rejse, samt lader en vide at man ikke er alene. Jeg har læst nogle andre værker af Louise Winther, jeg er stadig solgt, for hver gang jeg læser hendes skrevne ord.” Marion Kielskov
KØB BOGEN HER
KØB E-BOGEN HER

