Katja Ranvits

Katja Ranvits udgiver “Stille skrig” på Forlaget Forfatterskabet og i den anledning har vi sat hende i den varme stol, for at svare på spørgsmål om livet som forfatter.

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg begyndte at skrive, da jeg var 9-10 år. Det begyndte som små historier, digte (i massevis), sange og selvfølgelig den obligatoriske dagbog. Det blev en måde at komme af med følelser, tanker, idéer og ikke mindst oplevelser. Og tit var disse ting forbundet med noget, jeg ikke kunne dele med andre; det var privat, fordi det netop ofte var følelser og tanker. Og på en eller anden måde skræmte det mig lidt – sådan at åbne mig, blotte mit inderste – så jeg ‘glemte’ lidt den del af mig selv og fremmanede mine kreative ‘abstinenser’ andre steder: jeg syede, designede tøj, malede, tegnede og lavede smykker.

Hvorfor skriver du?

At skrive er en urkraft, der driver og altid har drevet mig frem. Og da jeg ’glemte’ at skrive, manglede noget. Jeg følte mig ikke hel, men jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad det var der manglede. Held i uheld blev jeg ramt alvorligt af stress, og blev beordret af diverse læger til ikke blot at få ro i mit liv, men også finde frem til det, der kunne give mig både energi og troen tilbage på mig selv. Jeg følte, at jeg stod på kanten til afgrunden – uden identitet, uden evner. Hele min arbejdsidentitet var brutalt hevet fra mig, og alt det jeg brændte for, havde store evner for, var væk. Tanker som: hvad kan du nu? Kan du noget overhovedet? dominerede mit verdensbillede, men så kom trangen langsomt snigende… Først som en lille irriterende myg, der ubønhørligt og vedholdende summer over hovedet, når man skal sove. Så blev trangen lidt større og blev til en skygge, der fulgte mig overalt. Pludselig så jeg et program med Sara Blædel, og skrivetrangen tog nu bo i min krop med fuld styrke. Hun inspirerede mig til at tage det sidste skridt udover kanten, til at kaste mig ud på nye eventyr, og jeg har elsket hvert et øjeblik. Elsket selve processen i at skabe en verden, hvor personer langsomt men sikkert tager form og lever for øjnene af én.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Jeg er i gang med endnu en filosofisk spændingsroman, LARMENDE STILHED, som også har sindets mørke sider som fortælleramme. Den handler om livets valg og konsekvenser. Derudover har den naturtroen som fundament og er baseret på det paradoks at stilhed og tanker kan larme. Og igen stilles spørgsmålene: hvad er godt? Hvad er ondt? Og er man nødt til at kende det onde, for at kunne genkende det gode (i mennesket)? Romanen er en selvstændig efterfølger til STILLE SKRIG, dvs. at man godt kan læse den uden først at have læst STILLE SKRIG.

Hvor mange bøger har du skrevet?

Jeg har skrevet én færdig roman (STILLE SKRIG). Men har dog et par ufærdige manuskripter liggende.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg foretrækker selv at sidde med en bog. Fornemmelsen af papiret bølge mellem fingrene og dufte bogens liv, når man slår op i den, er en kæmpe oplevelse for mig. Som barn elskede jeg at komme ind i et antikvariat, og kunne bruge timer på at undersøge de skrevne skatte. Hver hylde præsenterede et særligt oplevelseseventyr for mig.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Jeg er meget glad for forskellige genrer, og har læst mange bøger gennem min opvækst.
Men skal jeg komme med nogle, jeg beundrer må det, inden for krimigenren, uden tvivl være Karin Slaughter. Hun har i lange perioder har været min inspirationskilde. Jeg er nu også meget glad for Diana Gabaldon, som har skrevet Outlander-serien, hvor jeg synes det er fantastisk, hvordan hun får flettet historiske øjeblikke og begivenheder ind i den skønlitterærverden.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Det må nok være ’Sofies Verden’ af Jostein Gaarder. Det var min bibel som ung – jeg gik ingen steder uden den. Dens filosofiske tilgang forførte mig, og slog rødder i mig. Det var den, der introducerede mig for alle de store filosoffer og inspirerede mig.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Nej, jeg har som sådan ikke et ritual. Jeg går gerne med tanker et stykke tid, før jeg sætter mig og skriver. Laver forskellige scenarier i mit sind. Bygger på de forskellige personligheder. Jeg skriver, når jeg synes, jeg har noget at skrive. Når persongalleriet og omgivelserne er udfoldet for mig, prøver jeg at sætte ord på det og lade personerne få liv på papiret. Og håber i mit stille sind, at læseren mærker fortællingens omgivelser og karakterernes udfordringer. Det er tit i mine drømme eller lige før jeg falder i søvn, at den største inspiration kommer. Så jeg har en lille lommebog liggende ved sengen, så jeg kan skrive de underbevidste indspark ned.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Lægger værket fra mig. Går en tur. Læser bøger. Ser film. Alt muligt for at slippe min roman og få inspiration andre steder fra.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

At gøre det, jeg elsker. Jeg kan bedst forklare det således: før var jeg faret vild, og nu er jeg kommet hjem. Jeg er, hvor jeg altid har skullet være. Og så har jeg virkelig heldig at have et fantastisk netværk omkring mig. Mange har bakket op og tilskyndet mig til at skrive. Troet på mig, når jeg ikke selv gjorde.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Til tider kan det være en ensom proces. En langsom og detaljeorienteret proces, som kan være svær at forklare for andre.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Hvor meget research og redigeringsarbejde, der er lagt i hver enkelt sætning.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Allier dig med gode beta- og korrekturlæsere. Det er guld værd!

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Man kan følge mig her på Facebook 
Man kan følge mig her på Instagram
Man kan følge mig her på LinkedIn
Og du er også meget velkommen på min hjemmeside