Beskrivelse
“Har lige vendt sidste side i LH Jensens debutroman “En tid til at hade” – og jeg er faktisk ikke mindre end imponeret! Som officerskollega må jeg sige, at Lars har leveret en spændende, realistisk og veldrejet thriller, hvor hans indsigt i militær tænkning, organisation og taktik skinner tydeligt igennem – uden at det på noget tidspunkt bliver hverken for teknisk eller ren “splatter”. Bogen holder et højt tempo fra start til slut, og balancen mellem udviklingen i felten og beslutningerne i Vestre Fængsel (!) giver både dybde og spænding. (…)
Kort sagt: En imponerende, spændende og troværdig thrillerdebut, skrevet med indsigt, mod og militær realisme. Tak for bogen, Lars – og held og lykke med næste mission” – Gorm Martin Larsen LinkedIn
“En af de bedste – hvis ikke den bedste bog jeg nogensinde har læst! Indholdet er uhyggeligt aktuelt – bogen er et MUST READ for alle der bekymrer sig om og ikke mindst dem der er beskæftiget med håndtering af Danmarks sikkerhedspolitiske situation. Det er meget tydeligt at forfatteren har en helt utrolig stor baggrundsviden og indsigt i det område han behandler i bogen. Opbygningen af bogens hovedpersoner er meget troværdig. Man får som læser hurtigt et indblik i deres personlighed, som giver historien en ekstra dimension. Den er meget læsevenligt opbygget i mindre kapitler, hvor man som læser bliver holdt løbende opdateret om, hvordan de forskellige aktører opfatter og forholder sig til udviklingen i thrillerens højspændte handling.” Søren H, Saxo




