
Rosenalliancen
Udenfor bygningen ventede en stor karet. På siden af døren var aftegnet en gylden rose. Léonard havde dårligt nok sat sig ind, før den satte i gang. Efter al den tid havde han stadig intet begreb om, hvor han præcist befandt sig. Han så ud ad vinduet og op mod den store herregård. Bygningen var bygget af lyse sten, der med tiden var hærdet af vejr og vind. Et øjeblik troede han, at han så et spøgelse, da en person kikkede ud mellem gardinerne. En mørkhåret kvinde, der til forveksling lignede hans søster, Léontine. Der var noget i baghovedet, der rørte på sig. Hans søster, hans tvillingesøster. Hvorfor havde han ikke tænkt på hende i den seneste tid?
Frankrig, 1767. Tvillingerne Léontine og Léonard de Nóil er blevet forvandlet og ser en fremtid i møde i den mystiske vampyrorden Rosenalliancen. De kæmper hver deres interne kampe, som er tæt på at nedbryde dem. To skæbner bevæger sig ud ad to forskellige veje, men vil de mødes til sidst?
Rosenalliancen er andet bind i Nóillión-sagaen om den adelige de Nóil-familie i en verden, hvor overnaturlige væsner begår sig blandt almindelige mennesker. Hvor kærlighed trues af mørke kræfter og fortiden kaster lange skygger.
Om forfatteren
Susanne Skindstad (f. 1980) er uddannet lærer og har skrevet siden hun var ung. Drømmen om at skrive blev næret i rollespilsfora, hvor hun skabte historier med andre skriveinteresserede.
Bogen i medierne
Mofibo score: 4 ⭐️⭐️⭐️⭐️ Samlet bedømmelse baseret på 18 bedømmelser
⭐️⭐️⭐️ Heidi, Bog & Idé
⭐️⭐️⭐️⭐️ “ROMANTISK. HYGGELIG. TRIST. God bog Glæder mig til den næste” Lotte, Mofibo
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Denne bog nummer 2 lever op til mine forventninger, kunne godt bruge flere boger at samme forfatter 😊👍” Niels, Mofibo
⭐️⭐️⭐️⭐️ “… flydende sprog og behagelig at læse”, Tina, Nextory
⭐️⭐️⭐️⭐️ “Vi er tilbage hos de Noil-tvillingerne Leontine og Leonard, som efter et vampyrangreb, selv er blevet forvandlede. De kæmper hver deres kamp for overlevelse, og får hver deres introduktion til vampyrordenen Rosenalliancen. De kæmper begge for at beholde resterne af deres menneskelighed, men det virker umuligt – i hvert fald, hvis man skal gøre det alene… Det er virkelig interessant at følge, både hvor forskelligt de bliver behandlet af lederne i vampyrernes Rosenalliance, men især hvor forskelligt de reagerer på deres nye skæbne. Jeg fik, hvad jeg bad om, da jeg havde læst den første bog i serien – mindre romantik og mere action. Der var nye spændende dele til det store plot i serien, mere baggrund for historierne og rigtig god udvikling i karaktererne. Jeg skal helt sikkert have fat i bog 3, når den engang udkommer, for hold da op en cliffhanger vi slutter på! Det er jo lige før forfatteren burde skamme sig over at efterlade mig her! :-D” Camilla, Bog&Idé
KØB DEN TRYKTE BOG HER
FIND EBOGEN HER
FIND LYDBOGEN HER


