I denne skriveøvelse skal du digte.
Det er en genre, som kan indeholde hvad som helst.
Et litterært land uden grænser.
Det behøver ikke rime.
Det behøver end ikke give mening.
For andre end dem, som forstår.
Lyder det let?
Så husk dette:
Et digt kan være den dovnes bog.
Eller en mesters epos.
Sandheden fanget i ordene.
En hel fortælling på få linjer.
Sådan gør du
Sæt dig med et stykke papir eller foran computeren.
Skriv et digt. Du bestemmer antal linjer.
Du bestemmer om det skal være smukt, sjovt, tankestartende, lattervækkende.
Eller det hele på en gang.
Eneste krav er at digtet SKAL indeholde mindst ét dyr.
I eksemplet på billedet er det en drage, men du kan vælge en hund, kat, guldfisk, kænguru eller noget helt femte.
Tid og tegn
Du skal skrive mindst 1 og højst 5 digte.
Der er intet krav til længden af digtene.
Sæt højst 90 minutter af til skriveøvelsen.
Hvis du foretrækker alle skriveøvelserne i FORFATTERDRØMME i en samlet bog, kan du bestille dem ved at klikke på annoncen lige herunder.