Skyggen af DNA

Skyggen af DNA

Sandheden ligger i DNA’et. Men hvor meget tør vi stole på det?

Da en ung kvinde findes myrdet, rystes både politi og befolkning. Et enkelt DNA-spor på gerningsstedet bliver nøglen til efterforskningen, men da sagen folder sig ud, afslører den langt mere end blot en morder.

Et team med en jurist, kriminologer, politifolk og en retsmediciner dykker ned i et spil af løgne og manipulation. Samtidig presser en magtfuld politiker på for at indføre et nationalt DNA-register – i jagten på hurtigere retfærdighed.

Hvor går grænsen mellem retssikkerhed og overvågning? Hvad sker der, når teknologien fejler, og hvem bærer ansvaret, når et enkelt DNA-spor kan ødelægge et liv?

Sagen tvinger efterforskerne til at stille de svære spørgsmål: Er DNA virkelig den ultimative sandhed – eller et falsk sikkerhedsnet?

Skyggen af DNA er en samfundsaktuel krimi om etik, magt og retfærdighed – skrevet af en jurist og kriminolog, der kender systemets virkelighed indefra.

Om forfatteren

Mikkel H. Grosen er født 1987 i Aarhus.

Han er uddannet kandidat i jura fra Aalborg Universitet og har diplom i kriminologi fra VIA University College Aarhus. Han har arbejdet sammen med Politiet og gennemført kurser i kriminalteknik og sundhedsret. Til daglig er han ansat i Forsvaret.

Skyggen af DNA er hans debutroman.

Omtale i presse og sociale medier

Forfatterportræt på Forlagets hjemmeside

Forlagets Facebook om ny krimi

Forfatterdrømme Facebook om portræt

“En fantastisk bog og super godt skrevet … Det var en fornøjelse at læse den, jeg fik følelsen af at være med i historien … Så jeg glæder mig til din næste bog 👍”, Birgitte

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Bogens største styrke ligger i dens tematik. Grosen udfordrer forestillingen om DNA som den ultimative sandhed og stiller skarpt på de konsekvenser, det kan have, når teknologien får for stor autoritet i retssystemet. Spørgsmålet “hvor meget tør vi stole på DNA?” gennemsyrer hele fortællingen og giver romanen et klart samfundskritisk lag, som adskiller den fra mere traditionelle krimier.
Persongalleriet består af fagfolk fra både politi, jura og retsmedicin, og det mærkes tydeligt, at forfatteren har et indgående kendskab til stoffet. Det giver historien en høj grad af troværdighed, men kan til tider også gøre sproget teknisk og tungt. Læseren bliver udfordret, men for den interesserede læser bidrager detaljegraden til en realistisk og nuanceret fortælling.
Spændingskurven er mere afdæmpet end i den klassiske “page-turner”-krimi. Fokus ligger mindre på action og mere på de etiske dilemmaer og de langsomme afsløringer, der gradvist ændrer læserens forståelse af sagen. Det gør bogen særligt velegnet til læsere, der værdsætter refleksion og samfundsrelevans frem for tempo alene.
Skyggen af DNA er en krimi med noget på hjerte. Den underholder, men vigtigere endnu: den stiller ubehagelige spørgsmål om retssikkerhed, overvågning og menneskelige konsekvenser i et højteknologisk retssystem. En anbefalelsesværdig bog for læsere, der ønsker mere end blot en klassisk mordgåde – og som ikke er bange for at få deres tillid til “sandheden” udfordret.” Regitze Thomassen, Instagram

“Respekt! Fandeme godt skrevet. Jeg startede kl. 23 og var færdig kl. 4. Jeg kunne ikke lægge den fra mig,” Kim

“Spændende læsning – især beskrivelserne af retsmedicin og brugen af mobildata. Bogen giver nødvendige overvejelser om brugen af DNA,” Iben

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Spændende og tankevækkende bog. Den sætter virkeligt nogle tanker i gang. Bogen er opdigtet, men bruger så meget teori fra den virkelige verden, at man næsten glemmer det.Helt klart værd at læse.” Maria, Mofibo

⭐️⭐️⭐️⭐️  “En krimitriller omhandlende de forskellige perspektiver i brugen af DNA.
Vi følger et team bestående af en jurist, en retsmediciner, politifolk og kriminologer i deres arbejde på at opklare mordet på en ung sygeplejestuderende.
Fortællingen viser, at DNA ikke altid er det perfekte entydige bevis.
Omkringliggende forhold som bl.a. understøttende beviser, kontekst, mulig kontaminering, evt. misbrug af materialet og forhold vedr. opbevaring af DNA spiller ligeledes en afgørende rolle.
Et landsdækkende DNA register bliver belyst med både fordele, ulemper, juridiske, politiske og etiske aspekter.
De involverede faglige personer i bogen reflekterer og giver egne perspektiver dels på sagen, men også på deres egen rolle i systemet og hvilken betydning de hver især har.
En meget velskrevet, interessant og lærerig bog, der virkelig giver stof til eftertanke. Kan varmt anbefales, såfremt man ønsker at læse en samfundsaktuel bog med etiske dilemmaer.” Lone J, Saxo

⭐️⭐️⭐️⭐️ “Forfatteren har sin baggrund i orden i forhold til at skrive om dilemmaet med DNA. Mikkel H. Grosen er er uddannet kandidat i jura fra Aalborg Universitet og har diplom i kriminologi fra VIA University College Aarhus. Han har arbejdet sammen med politiet og gennemført kurser i kriminalteknik og sundhedsret. Til daglig er han ansat i Forsvaret.

Grosen lader i slutningen af bogen læserne selv tage stilling til DNA, efter at han ridser fordele og ulemper ved brugen af DNA op.

Det er et solidt stykke arbejde, som Grosen her har udført. Det giver stof til eftertanke – i hvert fald her hos mig.” Kronvolds Kulturkårner

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Mikkel H. Grosen forstår et system, som de færreste har mulighed for at se, studere og analysere for netop at kunne formidle så vigtig en samfundsdebat. Spørgsmålet om et DNA register. Hvis du er til krimi eller ej, så formår forfatteren at fange læseren ved at kunne stille perspektiver fra flere vinkler og samtidig give karaktererne en sjæl i hele omfanget af en moderne verden, hvor teknologi er mere end medicinsk, men også andre systemer, der kan fange en morder. Forfatteren skriver poetiske sætninger, som har genklang af en vis seriøsitet og humoren er varm i historien, men også dybt alvorlig. Du får læst en bog med tanker, der skaber muligheder for at læseren kan danne sin egen holdning til spørgsmålet om et DNA register, skal vi, skal vi ikke? Yderligere vil jeg skrive at jeg havde meget svært ved at lægge bogen fra mig, hvert kapitel fortalte en ny vinkel og hvert kapitel fortalte sin egen historie. God læselyst :)” Simon, Saxo

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En intens spændingsroman, om konsekvenserne ved brugen af DNA, på godt og ondt. Som læser er jeg også blevet mere interesseret i, hvad der kan være godt ved DNA, og hvad der kan være mindre godt ved det. Men jeg vil bestemt sige at bogen er en god øjenåbner, samtidig med at det er en kanon krimi.
Jeg vil give 5 stjerner til bogen, og håber at flere vil få glæde af at læse den.” A Literary Couple

 

FIND DEN TRYKTE BOG HER

KØB BOGEN HOS FORLAGET

KØB BOGEN HOS SAXO

KØB BOGEN HOS GUCCA

KØB BOGEN HOS WILLIAM DAM

KØB BOGEN HOS BOG&IDE

KØB BOGEN HOS PLUSBOG

FIND E-BOGEN HER

KØB EBOGEN HOS PLUSBOG

KØB EBOGEN HOS SAXO

KØB EBOGEN HOS WILLIAM DAM

STREAM HOS NEXTORY

STREAM HOS BOOKBEAT

STREAM HOS MOFIBO

STREAM PÅ E-REOLEN

KØB EBOGEN HOS BOG & IDE

 

FIND LYDBOGEN HER

STREAM HOS MOFIBO

KØB LYDBOGEN HOS PLUSBOG.DK

KØB LYDBOGEN HOS SAXO

KØB LYDBOGEN HOS WILLIAM DAM

STREAM HOS NEXTORY

KØB LYDBOGEN HOS BOG&IDE

STREAM HOS BOOKBEAT

LYT PÅ PODIMO

STREAM HOS EREOLEN

NYHED: STREAM LYDBOG HOS SPOTIFY

Annoncer