Håndværkere bruger værktøj, og forfattere er absolut håndværkere.
Vi har som forfattere 29 byggeblokke i form af alfabetets bogstaver.
Det er dog langt fra de eneste virkemidler, som forfattere har til rådighed.
Sproget har nemlig en lang række mere eller mindre “mystiske” tegn, som kan være svære at sætte og anvende korrekt.
Vi magter det ikke altid selv, men vi bestræber os hele tiden på at blive bedre.
Derfor får du nu en hurtig introduktion til sprogets små indbyggere i form af apostrof, bindestreg, citationstegn, kolon, semikolon og alle deres venner.
Apostrof ( ‘ ) ( ’ )
En apostrof kan være svær at sætte korrekt.
Tegnet bruges i grammatisk tegnsætning, men på dansk anvendes det især til bøjninger af fremmedord og akronymer samt til at indikere udeladelser i talesprog.
Tegnsætnings-apostroffen anvendes i specielle ords bøjninger og sættes ved genitiv (ejefald) af ord, der i forvejen slutter på s, x eller z.
I stedet for et ekstra s tilføjes en tegnsætningsapostrof, eksempelvis “Søren stjal Lars’ bibliotekspenge.”
Man sætter også apostrof foran endelser til forkortelser, der skrives uden forkortelsespunktum, herunder: PC’en, pc’en, TV’et, tv’et, SMS’erne, sms’erne og EU’s ministre.
Man bruger også apostrof til at vise, at man har udeladt et eller flere bogstaver for at gengive en udtale:
hva’, syn’s, ku’, la’ vær’, se’fø’li’, ik’ eller ikk’
En apostrof som tegn findes normalt på tastaturet til højre for bogstavet “ø”
Accent ( ´ )
En apostrof er ikke det samme som en accent d’aigu, der skrives således: ´
Tegnet ´ findes på tastaturet til venstre for backspace-tasten.
Hvis et ord eller en stavelse har accent betyder det, at det/den skal udtales med tryk.
Bindestreg ( – )
En bindestreg kan bruges til at lave sammensatte ord eller adskille stavelser ved linjeskift.
En bindestreg skrives uden afstand (mellemrum) til de omgivende orddele.
Eksempler på anvendelse af bindestreger er
- Når et fælles led er udeladt: “Vi har tilbud på haveborde og -stole.” (haveborde og havestole).
- Når en forkortelse sættes sammen med endnu et ord. Det kunne være Ørsted-ansatte, tv-program, sms-besked og EM-kamp.
- Ved tal og symboler: 1600-tallet, 12-skalaen, 53-årig.
- I betydningen ’fra … til’, eksempelvis “en returbillet Aalborg-Aarhus” og “Vi har åbent onsdag-søndag”
- I visse fremmedord, herunder walkie-talkie, log-in, deja-vu og boogie-woogie.
- Ved linjeskift bruges bindestregen til at dele stavelserne i et ord over flere linjer.
Citationstegn ( ‘ ’ ) , ( “ ” ) , (» « ), (” “)
Dette specialtegn bruges til citater.
Det kaldes både citationstegn, gåseøjne, anførselstegn eller repliktegn.
Specialtegnet anvendes i skrift som tegnsætning til at markere citater, tale eller udtryk.
Anførselstegnenes form er primært et typografisk spørgsmål.
Det er ikke afgørende om anførselstegnene er dobbelte eller enkelte, om de er placeret oppe eller nede, eller om de vender opad eller nedad.
Det vigtige er, at de har en form, der tydeligt adskiller dem fra de øvrige tegn i din tekst.
Samtidig bør man altid anvende samme type anførselstegn konsekvent i hele teksten.
Kolon ( : )
Dette tegn er også et grammatisk tegn, der grafisk udtrykkes med to prikker placeret “over” hinanden.
Kolon bruges foran en ordret gengivelse, forklaringer og opremsninger.
“Vi skal bruge tre ting: En stiksav, to gummiænder og en seks meter lang fiskestang.”
Komma ( , )
Kommaet er måske det specialtegn, der volder flest udfordringer.
Det har vi derfor en særskilt lektion om 🙂
Mellemrum ( )
Mellemrum burde ikke give udfordringer.
Ikke desto mindre har mange tekster for mange mellemrum, altså to eller flere mellemrum mellem ord i stedet for blot et enkelt mellemrum.
Vær opmærksom på dette, når du skriver.
Det drøftes også, om der skal sættes mellemrum eller ej mellem et tal og procenttegnet.
Dansk Sprognævn anbefaler mellemrum, så man skriver 20 % og ikke 20%.
Den anbefaling bør man følge, og under alle omstændigheder skal man altid træffe et konsekvent valg.
Vi anbefaler, at man altid har mellemrum mellem antallet og procentbetegnelsen (uanset om denne er med bogstaver eller som %-tegn), altså
“85 % tilfredse kunder”
“28 procent tilfredse kunder”
Husk også, at det kan være svært for læsere at afkode tallet, hvis procent-tegnet ikke har mellemrum foran sig.
Parenteser ( ) , < > , { } , [ ]
En parentes er ikke altid bare en parentes.
Som udgangspunkt anvendes parentes omkring ord, sætninger eller tal for at skille dem ud fra sammenhængen.
Det kan være, hvis indholdet er mindre vigtigt eller udgør en selvstændig enhed.
En parentes kan skrives på flere forskellige måder.
- den traditionelle bløde parentes ( )
- den skarpe parentes < >
- den krøllede parentes der også benævnes en Tuborg-klamme { }
- den firkantede parentes [ ]
Flere af disse bruges i matematiske formler og andre former for formelt sprog eller programmeringssprog.
Punktum ( . )
Dette tegn kan ikke diskuteres så meget.
Et punktum bruges til at angive en afsluttet sætning og deler teksten op, så den er til at forstå.
Der er mange steder, hvor man skal sætte punktum, herunder ved ordenstal: “Det 12. årsmøde var en succes.”
Det bruges også efter visse forkortelse som osv., bl.a. og mio. eller mia.
Omvendt er der steder, hvor man ikke skal bruge punktum.
Man sætter således ikke punktum efter romertal: “Christian IV var Danmarks store byggekonge.”
Punktum sætter man normalt heller aldrig i overskrifter.
Hvis en sætning ender på en forkortelse med punktum, sættes kun ét punktum: De sang, skrålede, talte, hyggede, etc.
Semikolon ( ; )
Et semikolon er efterhånden en overset skabning i sproget.
Det anvendes i grammatisk tegnsætning til at betegne et lille punktum, hvor nærtbeslægtede sætninger ikke skal adskilles af et helt punktum.
De seneste retskrivningsregler har nedtonet betydningen af tegnet meget.
Et semikolon forbinder to helsætninger og viser, at de hører særlig tæt sammen hvad angår indholdet.
Et eksempel kunne være:
“Søren kunne desværre ikke arbejde; han var ramt af influenza. Hans tvillingebror var på kontoret som sædvanlig.”
Skråstreg ( / )
Skråstregen bruges i grammatisk tegnsætning til at angive alternative ord.
Samtidig anvendes den i stor udstrækning i matematiske sammenhænge.
Skråstregen kaldes også en retvendt skråstreg for at tydeliggøre, at der ikke er tale om en omvendt skråstreg.
I grammatik bruges skråstregen primært til at angive alternativer eller kombinationer.
“Før Netflix og Spotify brugte mange en cd/dvd-afspiller.”
Skråstregen bruges ligeledes i poesi og sangtekster til at angive linjeskift:
“Der er et yndigt land / det står med brede bøge / nær salten østerstrand /nær salten østerstrand”
Spørgsmålstegn ( ? )
Spørgsmålstegnet bruges til grammatisk tegnsætning, hvor det erstatter et punktum i slutningen af en spørgende sætning.
“Hvordan går det mon med skriveøvelserne?”
Tankestreg
En tankestreg anvendes i grammatisk tegnsætning.
Den må ikke forveksles med en bindestreg.
Der findes forskellige typer af tankestreger med forskellige længder, herunder:
- N-tankestregen ( – ) har en længde svarende til et n i den aktuelle skrifttype
- M-tankestregen ( — ) har en længde svarende til et m i den aktuelle skrifttype
- Citationstankestregen ( ― ) ligner m-tankestregen og bruges til citater
- En svungen tankestreg ( ~ ) bruges i ordbogsdefinitioner.
Tankestregen skal markere et ophold i teksten.
Det er et valgfrit tegn, og der er ingen krav om at anvende tankestreger på dansk.
Tankestreger kan anvendes omkring indskudte sætninger i stedet for komma eller parenteser.
“Året 1914 – hvor Første Verdenskrig brød ud – var det sidste år med fred i verden.”
Tankestreg kan også anvendes i stedet for anførselstegn til at markere replikker:
– Hvornår kommer du? spurgte Morten.
Bemærk, at tankestregen i så fald kun sættes foran replikken.
Udeladelsesprikker ( … )
Vi diskuterer ofte prikker i forfatterskabet, og mange skriver dem på deres helt egen måde.
Som udgangspunkt kan man rent sprogligt vise, at ord eller orddele er udeladt ved i stedet at anvende dobbelt eller tredobbelt punktum (to eller tre prikker).
Vi foretrækker selv tre prikker, men to er også tilladt. Her skal man blot være konsekvent.
“I januar 1949 solgte skibsrederen … de af ham drevne motorskibe … og fik en fortjeneste på tre millioner kroner.”
“Hvad f… er meningen med den larm?”
Tøveprikker
I litterær stil kan man med flere punktummer i serie antyde noget uafsluttet eller tøvende:
“Hvis jeg ellers kan hjælpe … med noget …”
“Jeg serverer bare hvad jeg har … lidt pølse og ost …”
Hvis prikkerne indleder et afsnit, skal der ikke være mellemrum foran prikkerne.
Hvis prikkerne afslutter en replik og dermed følges af et anførselstegn, skal der ikke være mellemrum mellem prikkerne og anførselstegnet.
Hvis prikkerne efterfølges af et spørgsmålstegn: …? skal der ikke være mellemrum mellem prikkerne og spørgsmålstegnet.
Ved udeladelsesprikker skal prikkerne derimod sættes umiddelbart efter sidste bogstav i et ord.
Det kan være bandeord eller et andet ord man ikke kan eller vil skrive helt ud, fx fordi man ikke kender ordets sidste del. Her står prikkerne altså for en orddel og ikke ét eller flere hele ord.
“Hvad f… er meningen med den larm?”
Udråbstegn ( ! )
Udråbstegnet anvendes til at skabe eftertryk eller understrege betydningen
Det kan være, at ord eller sætninger er ment som udråb, ordrer eller opfordringer.
Eksempler på anvendelser er
“Hænderne op!”
“God weekend!”
“Gid det var mig, der skulle på dykkerferie!”
“Er du rigtig klog!”
Jo bedre du forstår sprogets specialtegn, jo bedre kan du bruge dem som de sproglige virkemidler, de jo er.
Og brug dem med omhu.
LEKTIONENS TAKEAWAYS# Sproget har mange specialtegn # De anvendes til at give sproget ekstra liv og særlig betydning # Brug specialtegnene korrekt # Brug specialtegnene konsekvent |
