Tonedøv

Da Mads møder den unge armenske cellist Viktorya i København, bliver hans betagelse skæbnesvanger.

For at vinde Viktoryas gunst vil Mads indfri hendes største drøm: En ny cello bygget af bosnisk ahorn med en bagside lavet i ét helt stykke, som Stradivarius også benyttede.

Mads indleder jagten på det flere hundrede år gamle ahorntræ i Bosniens skove sammen med sin kollega Lidija. Her konfronteres de med krigsforbrydere fra krigen i 1990erne og med de aktuelle politiske spændinger i landet.

Som dominobrikker, der falder, efterfølges den ene ulykke af den næste. Til sidst truer begivenhederne med igen at antænde den bosniske krudttønde.

Vil Mads finde sit drømmetræ og vinde Viktoryas hjerte?

Vil krisen eksplodere, mens det internationale samfund ser til?

Romanen er en fortælling om forelskelse og kærlighed, og om viljen til at kæmpe med alle midler for det, man tror på.

Romanen er fiktion, men hændelsesforløbet er dog inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af begivenheder, der har fundet sted i den
periode, romanen dækker: 26. juli 2023 til 28. juli 2024.

Om forfatteren

Morten Kvistgaard (1955) har arbejdet som økonom i Rusland og på Balkan i mere end 30 år.

Tonedøv er hans femte roman.

Han har tidligere udgivet:

Alla og klaveret – Den russiske tragedie 1912 til 1924

Flammernes bytte – Tragedien på Balkan 1927 til 1945

Da drømmene levede –Jugoslaviens vej mod socialisme 1946 til 1969

Fortæret af løgne – Den jugoslaviske tragedie 1970 til 1996

Tre spørgsmål til forfatteren

Hvorfor skal man vælge at læse din nye bog, Tonedøv?

Det skal man, hvis man er interesseret i sin nutid, i udviklingen i Europa og især på Balkan i disse år. Det er en dramatisk tid, vi gennemlever. Ikke kun hvad angår krigen i Ukraine, men også i Europa mere specifikt med øget nationalisme og afsværgelse af globaliseringens fordele. Det unikke ved romanen er, at en kærlighedshistorie med en morale om at kæmpe for alt det, man tror på, også når det ser sværest ud, sættes ind i en aktuel spændingsmættet nutid med fokus på Bosnien og på de problemer, der truer med at splintre landet endnu engang, her kun 30 år efter den seneste krig i landet. Der er ikke før udgivet en sådan roman i Danmark, eller internationalt. Derfor skal man læse den.

Hvad får man ud af at læse den?

Man bliver helt sikkert klogere på europæisk nutidshistorie og på de udfordringer, EU står overfor efter Ruslands invasion i Ukraine. Man bliver også mere vidende om de vanskeligheder, udvidelsen af EU på Balkan løber ind i på grund af Ruslands aggressioner. Vi ser ikke stor opmærksomhed fra pressen på EU-udfordringerne i landene på Balkan: Bosnien, Serbien, Kosovo med flere, men de er der i sådant et omfang, at Danmark nu etablerer ambassade i Bosnien for at give sit bidrag til det sikkerhedspolitiske samarbejde på Balkan.

Og så lærer man også noget om at bygge klassiske strengeinstrumenter som cello og violin af meget gammel bosnisk ahorn. Det er da heller ikke at kimse af.

Hvem vil få mest ud af at læse den?

Alle samfundsinteresserede læsere vi få noget ud af at læse Tonedøv. Har man interesse i Balkan og i Bosnien i særdeleshed er bogen en guldgrube af informationer om de faktuelle politiske spændinger i landet. Og så er den nutidshistoriske fortælling omsvøbt af en rørende kærlighedshistorie med dramatiske konsekvenser. Om at kaste alt ind på at finde et flere hundrede år gammelt ahorntræ til en ny cello. Hvad gør man ikke, hvis man forelskes i en smuk cellist, der har netop sådan en cello som sit største ønske?

Jeg tror faktisk, at Tonedøv vil appellere til mange forskellige segmenter i læserhavet, fordi Tonedøv rammer direkte ind i hjertekulen med sin fortælling om vores samtid, om spænding og drama og ikke mindst om kærlighed.