Livet rummer mange store spørgsmål.
Du bør stille dig et af de mere simple:
Vil du være forfatter?
Svarer du nej, så læs videre og træk overbærende på smilebåndet ved tanken om, at nogle er letsindige nok til at at gøre det alligevel.
Er svaret ja, så er vores bedste råd endnu mere simpelt:
Lad være!
Det kan slet ikke betale sig.
At være forfatter er et ensomt job, anmelderne er mavesure, familie og venner bliver forsømt, og det er generelt svært at finde de positive sider.
Til overflod er omkostningerne enorme og sandsynligheden for økonomisk gevinst næsten ikkeeksisterende.
Ikke desto mindre findes der et hav af grupper og foreninger, hvor man kan drømme om at blive forfatter.
Vi flokkes i tusindvis mod steder, som kan hjælpe os med at gøre drømmen til virkelighed.
Hvorfor gør vi overhovedet den slags, når det er nemmere at vinde i Lotto end at havne på bestsellerlisten?
Mange grunde til ikke at skrive
Faktisk er årsagerne til at droppe forfatterdrømmen utallige.
Lad os nævne nogle af de mest åbenlyse stopklodser:
- Det er (vanvittigt) hårdt arbejde
- Familie og venner forstår dig ikke
- Det tager flere år at skrive en god bog
- Det er mentalt opslidende
- Du får mange afslag fra forlag undervejs
- Og selv når bogen er udkommet, så er anmelderne sikkert sure
- Og honoraret er sandsynligvis småpenge
- Men det er også helt fantastisk!
Hvis ovenstående afskrækker dig – og det bør det – så er det meget forståeligt.
Har du mod alligevel?
Skulle du alligevel have mod på at fortsætte – også efter at have læst vores ærlige indvendinger og kostbare fejltagelser – så er der kun ét at gøre:
Skriv alt, hvad du kan!
Det er nemlig fantastisk at skrive.
Vi har selv gået denne hårde vej 50 gange.
Ja, du læste rigtigt. Vi har udgivet 50 bøger siden starten i 1996.
Vi har knoklet (og næsten segnet) i kampen for at få hjerteblodet ned på papir.
Vi har fået masser af afslag.
Og hårde anmeldelser.
Men at være forfatter er det bedste vi ved!
- Følelsen af at stå med den nyfødte bog i hånden
- Mærke stoltheden ved at have gennemført projektet
- Modtage mails fra glade læsere
- Få topkarakter hos en anmelder
- Bevæge et andet menneske med vores ord
Der findes ingen bedre følelse for en forfatter!
For os er det omtrent ligesom at ånde.
Vi kan godt stoppe med at skrive kortvarigt, men før eller siden må vi trække vejret igen.
Intet overgår følelsen af at stå med en ny bog i hånden.
Det er uanset, om det er den allerførste eller nummer 28.
Grib ordet
Derfor bliver vi ved med at skrive.
På skriveskolen FORFATTERDRØMME deler ud af alle vores erfaringer.
De positive og de negative.
Du får historierne om både sejre og nederlag.
Vi tror nemlig på, at denne ærlighed hjælper dig til at undgå en del af vores fejltagelser – og dermed rykker dig tættere på målet om at blive forfatter.
Vi vil så gerne hjælpe. Men DU skal tage det første skridt.
Glæd dig, hvis du tør tage springet.
Elsk dine ord.
DINE TAKEAWAYS
# Det er hårdt og utaknemmeligt at være forfatter
# Men det er fuldkommen fantastisk at være forfatter
# Glæden ved den frisktrykte bog er overvældende
# Ord kan ændre verden – både din egen og andres
