#79 Ridderen

Et billede kan sige mere end 1.000 ord.

I denne øvelse skal du bruge et billede som inspiration.

Se godt på det.

Læg mærke til detaljerne.

Og lad nu tankerne danne en historie.

Sådan gør du

Sæt dig med et stykke papir eller foran computeren.

Ud fra billedet af ridderen, skal du lave følgende.

1. Titel på bogen
2. Navnet på ridderen
3. Ridderens baggrund – hvem gemmer sig bag masken?
4. Bagsidetekst til bogen. Skriv 10-20 linjers tekst, som egner sig til salgstekst på bogens bagside. Altså en kort, men fængende tekst, der giver læseren lyst til at tage bogen med hjem og straks gå i gang med læse den. 

Øvelsen skal hjælpe dig til at forstå, at man som forfatter kan bruge billeder til inspiration.

Og lære dig at formulere en bagsidetekst, som kan formidle bogens indhold på en kort og spændende facon.

Tid og tegn

Sæt højst 90 minutter af til skriveøvelsen.

Hvis du foretrækker alle skriveøvelserne i FORFATTERDRØMME i en samlet bog, kan du bestille dem ved at klikke på annoncen lige herunder.

Annoncer
ungdomsbogserien rummets detektiver skrevet af Søren & Morten Ellemose. Serien indeholder 5 bind: Tidsmaskinen, Intergalaktisk eventyr, Dusørjægerens hævn, Evighedens planet og Nebula stjernen