Tvillinger på flaske

En klog kvinde sagde til mig: “People don´t buy products. People buy people.”

Det giver god mening.

Forfatterskabet.dk ER tvillingerne Søren & Morten.

Hvis man kunne komme tvillingerne på en flaske, ville jeg så købe flasken? 

Det spørgsmål vender vi tilbage til.

Vi er ikke et stykke papir eller faste åbningstider.

Vi er mennesker af kød og hjerteblod. Vi elsker at skrive. Og det er den passion, vi gerne vil give videre til andre forfatterspirer.

Vi er ikke de rene amatører. I 2019 udgav vi 49 titler på vores forlag. I 2020 planlægger vi 60 nye titler fra forskellige forfattere.

Vi har begået mange fejl, men vi lærer stadig. Hver dag.

Og det er vi stolte af. Det er sådan vi bliver bedre. Kommer videre.

Du får altså ikke et strømlinet eller fejlfrit produkt, når du kigger indenfor i forfatterskabet.dk og bliver en del af forfatterfamilien.

Du får morgenhår, slåfejl, skæve vinkler og ærlighed.

Konstruktiv kritik leveret med et smil. Og service som burde koste fem gange så meget 🙂

Vi har også forretningsbetingelser, kontrakter og cookie popups. Det er hverken sjovt eller sexet, men det siger loven, at man skal.

Man først og fremmest skal du samarbejde med os, fordi vi oprigtigt forsøger at være de forfattere, som vi gerne selv ville have mødt for 20 år siden.

Som kunne have taget os i hånden – og ledt os på rette vej. Udenom en masse irriterende faldgruber.

Vi har begået stort set alle tænkelige fejl i vores forfatterskab – og det er godt nyt. For så behøver du ikke begå dem.

Nu kender du os lidt bedre. Så tilbage til spørgsmålet.

Hvis man kunne komme tvillingerne på en flaske … ville jeg så købe flasken?

Det spørgsmål er et af de få, som vi ikke kan besvare for dig.

Det er helt op til dig.

Annoncer