#17 Dagens glæder

Hvad nu hvis …

Denne skriveøvelse lyder som en sang, men det er ikke “Hvad Nu Hvis” med Alex feat. Nik & Jay, vi skal se nærmere på.

I denne skriveøvelse skal du i stedet skrive en historie om hvad du ville gøre, hvis du vandt den helt store gevinst i Lotto.

I 2015 rundede Danske Spil Lotto-millionær nummer 3.000. Siden da er endnu flere heldige millionærer kommet til.

Hvad gør man med rigdom?

Hvordan man reagerer på pludselig rigdom er vidt forskelligt.

En studine tog hele familien med på krydstogt, og en mand fra Sydsjælland ville køre til Jylland i limousine.

En kvinde fra Midtjylland vandt 3,3 millioner og fejrede det med en spontan omgang power-shopping, hvor hun fyldte indkøbsposerne uden at kigge på priser.

Der var også vinderen, der tog en rask beslutning, da han vandt 15 millioner. Han sagde sit job op næste morgen.

Nogle græder, andre griner hysterisk og nogle kan slet ikke forstå, hvad der er sket.

I denne skriveøvelse er du den heldige vinder.

Sådan gør du

Sæt dig med et stykke papir eller foran computeren.

Forestil dig nu, at du netop har tjekket dine lotto-tal, og du har vundet ikke mindre end 15 millioner kroner.

Du kan skrive om de følelser, den store gevinst udløser.

Hvordan får du det at vide?

Hvem er du sammen med?

Hvad er det første, du gør?

Og hvad gør du på lidt længere sigt?

Skal pengene bruges til at dække gammel gæld?

Skal det hele brændes af i een lang og uforglemmelig bytur?

Eller skal der kun investeres i et nyt fortelt til campingvognen, mens resten gemmes til dårligere tider?

Du bestemmer helt selv, hvad du gør med pengene.

Tegn og tid

Du må højst skrive 4.000 anslag inklusive mellemrum.

Sæt højst 90 minutter af til opgaven.

Hvis du foretrækker alle skriveøvelserne i FORFATTERDRØMME i en samlet bog, kan du bestille dem ved at klikke på annoncen lige herunder.

Annoncer
Krimi serien Manus albino skrevet af Søren & Morten Ellemose. Serien indeholder 5 bind. Københavns brand, Fange 21, Havfruens død, Herrens hus og Dannebrogs fald