#10 Drømmeboligen

Palads.

Rede.

Penthouse.

Kollegieværelse.

Celle.

Kahyt.

Bungalow.

Bivuak.

Vores hjem kan have mange former.

I denne skriveøvelse handler det om at beskrive netop din drømmebolig.

Sådan gør du

Sæt dig foran computeren eller et stykke papir.

Beskriv din drømmebolig.

Er der syv badeværelser?

Er håndvasken af guld?

Er der chokoladefontæne i entreen?

Er der en bevogtet port?

En gartner til at trimme plænen?

En pool?

En monokelbærende butler?

Udsigt til den åbne himmel gennem din tipi?

Vindeltrappe til tårnværelset?

Vinkælder?

Motionsrum?

Voldgrav, vindebro og kogende bly til at sikre mod ubudne gæster?

Boligen kan have en hvilken som helst form, og den kan placeres hvor som helst – og når som helst.

Eneste krav er, at du skal beskrive drømmeboligen, så læseren kan se den for sig.

Tid og tegn

Sæt højst 90 minutter af til opgaven.

Du må højst skrive 4.000 anslag inklusive mellemrum.

Hvis du foretrækker alle skriveøvelserne i FORFATTERDRØMME i en samlet bog, kan du bestille dem ved at klikke på annoncen lige herunder.

Annoncer
Bogen Blot en bagatel skrevet af Søren & Morten Ellemose