Hør fortidens stemmer

kr. 249,00

Da Karen dør efter 82 trælsomme år på denne jord – trælsomme for både hende selv og for os, der måtte leve i hendes skygge – efterlader hun sig en ufortalt og glemt historie. Tilbage var os hun efterlod, med mindet om en mor, der altid var på kanten af afgrunden, og som aldrig magtede at være den mor, der var brug for. Hvorfor var Karen så svær at holde af? Og hvad skulle have været anderledes, for at Karen kunne have magtet livet? Da de spørgsmål havde spøgt længe nok, satte jeg, Karens ældste datter, mig for at finde ondets rod.

Det blev en lang og svær rejse i fortiden, hvor jeg skulle passe meget på ikke at stå i vejen for de skeletter, der væltede ud af skabene. Men det var også i de mange ufortalte og glemte historier, at svarene lå.

Bogen udkommer officielt 22. august og kan forudbestilles nu.