Skriv levende dialog

Der er mange aspekter af bogens layout, herunder skrifttype, linjeafstand, margen og orddeling samt ikke mindst formatering af dialog.

Et godt layout støtter læseligheden og kan give en bedre læseoplevelse.

En harmonisk layoutet tekst er både nemmere og behageligere at læse.

Og et overskueligt layout betyder, at læserens fokus holder sig til det væsentlige, nemlig tekstens indhold.

Formater dialogen korrekt

Dialog er et kritisk element i en skønlitterær bog.

Det er afgørende, at man formaterer dialogen korrekt og læsevenligt.

Der findes flere måder at gøre dette på, men Forlaget Forfatterskabet.dk skriver efter nedenstående regler:

  1. Linjeskift ved personskift.
  2. Ingen linjeskift, hvis samme person fortsætter sin tale.
  3. Komma som afslutning af replik, altså som: “Lad os gå,” sagde hun.
  4. Komma, udråbstegn og spørgsmålstegn skal placeres før sidste anførselstegn, altså: “Tag mig med!” råbte hun.

Der findes flere forskellige måder at gøre dette på, men vi forsøger selv at skrive efter nedenstående skabelon, hvor vi anvender linjeskift ved personskift.

Så husk linjeskift ved personskift

Eksempel på korrekt dialog

”Nej,” sagde hun højt.
“Hvad skete der?”
“Jeg kørte bare galt på min mountainbike. Vejen er jo isglat.”
“Vi må hellere tilkalde en ambulance,” foreslog viceværten. “Man ved aldrig.”
“Jamen, det er ikke nødvendigt!” indvendte hun. “Vi skal ikke gøre mere ved det.”

Det er vores erfaring, at dialogen bliver mere læsevenlig, når man følger denne simple skabelon.

Fjern forklarende fyld i dialogen

Husk også, at man altid bør undgå logiske selvfølgeligheder. Du behøver ikke fortælle, hvem der taler hele tiden. Som det ses i nedenstående eksempler.

En bog læses nemlig hurtigere end du kan skrive den.

Og læserne sidder midt i fortællingen.

Ergo ved de godt, hvem der siger hvad, hvis du blot giver ganske få oplysninger.

Den samme dialog kan koges ned til følgende:

Gør dialogen naturlig

En ting er dog, hvad der er tilladt, og hvad der er grammatisk korrekt.

For os er det afgørende, at læseren skal have en god oplevelse.

Bogens flow skal fungere – også når personerne taler til hinanden.

Hellere skrive så det virker end blindt følge regler og råd.

Forfattere lever af at konstruere plot, personer og dialoger.

Ikke mindst dialogen stiller store krav til dine evner som forfatter.

Til trods for, at dialogen netop er konstrueret, må den aldrig virke kunstig.

Det betyder, at du skal gøre din dialog naturlig og mundret.

Med andre ord skal det være noget, som dine karakterer rent faktisk kunne have sagt.

Forskellige stemmer i dialogen

To forskellige karakterer vil normalt tale med hver deres “stemme”, og det skal dialogen jo afspejle.

Du kan have en person, der taler et sofistikeret og kultiveret dansk i et højtideligt, næsten majestætisk sprogbrug.

Du kan have en karakter, der anvender sprogets værste gloser, grove eder og så voldsomme udtryk, at det næsten gør ondt i læserens øjne.

Mellem disse yderpunkter findes et utal af mulige dialoger.

Det vigtigste er blot, at dialogen er spændende og at den afspejler karakterens egen stemme.

Få variation i replikkerne

Mange forfattere bruger næsten udelukkende to forklaringer i deres replikker:

“Gå din vej!” sagde hun.

“Er du tosset?” spurgte han.

Med “sagde” og “spurgte” kommer man selvfølgelig også langt med sin dialog, da det ofte er essensen af, at en person siger noget.

Der er dog god grund og anledning til at variere sine replik-forklaringer med andre udtryk.

I stedet for “sagde” og “spurgte” kan man bruge “råbte”, “skreg”, “hulkede”, “hviskede”, “tryglede”, “bad”, “formanede”, “sukkede”, “hikstede”, “bønfaldt” og alle mulige andre udtryk, der kan underbygge og forstærke replikken.

Man skal naturligvis ikke overgøre det, men det kan med fordel bruges, hvor en replik skal gøres stærkere for læseren.

Forlagets guide til dialog

Hvis du ønsker din bog udgivet på vores forlag, skal du følge vores guide til formatering af dialog.

Klik her for at læse forlagets dialogguide