#87 Privatdetektivens kontor

I denne skriveøvelse skal vi forbi kontoret hos en klassisk privatdetektiv.

Forestil dig fyldte askebægre, klirrende whiskyflasker i arkivskabene, indelukket sommerhede i storbyens fængsel og en desillusioneret detektiv, som får kløe i aftrækkerfingeren foran spejlet.

Starten er givet – men resten klarer du.

Starten på opgaven: En morgen på kontoret

Jeg skulle have været forfatter.

Så ville jeg have skrevet en bedre slutning på historien.

Jeg ville sidde som en andenrangs Hemingway og pløkke de sataner ned.

Bogstav for bogstav. Gøre dem til villige ofre for skrivemaskinens staccato typegevær i min søgen på en ærefuld slutning. Et værdigt punktum.

Men jeg er kun en skide strisser. So here goes nothing.

Undskyld, sagde jeg strisser?

My bad. 

Ex-strisser.

Ex-mand.

Ex-en hel masse ting.

Og nu har jeg allerede fucket starten op. Buckle your seatbelt, Dorothy, because the truth is going bye-bye.

Man skulle starte med begyndelsen. Det er god skik.

I det samme bankede det på døren …

Sådan gør du

Sæt dig ind på detektivens kontor, netop som det banker på døren.

Sæt i stykke papir i skrivemaskinen og gør dig klar til at tage noter.

Hvad sker der nu?

Hvem banker på døren?

Hvad hedder detektiven?

Hvad hedder byen? Hvad er det for en sag, han arbejder på?

Hvad drikker han? Og hvorfor?

Tusindvis af spørgsmål kan stilles i det kontor. Og det vil hjælpe dig videre i teksten.

Det er en god øvelse. Ikke kun til en hårdkogt krimi, men til alle rum du sender læseren ind i.

Tid og tegn

Skriveøvelsens form er fri, men du må højst skrive 5.000 anslag inklusive mellemrum.

Sæt højst 90 minutter af til skriveøvelsen.

Hvis du foretrækker alle skriveøvelserne i FORFATTERDRØMME i en samlet bog, kan du bestille dem ved at klikke på annoncen lige herunder.

Annoncer
Bogen unges vej mod trivsel skrevet af Malene Grandjean, ved siden af teksten Samsø-krimi ude nu!