Der findes ingen sikker metode til at fjerne ALLE stavefejl og slåfejl … men denne korrekturguide rydder ud i de mest oplagte fejl og mangler.
Derfor skal du læse korrektur
Hvad nu hvis dine ord i bogen var som kode i et computerprogram?
Hvor et enkelt forkert komma eller et manglende tegn betyder, at INTET virker og tusindvis af linjer er spildt.
Det ville være en forfatters mareridt.
Og sandsynligvis stoppe 99,999 procent af samtlige bogudgivelser.
For hvor mange bøger er perfekte?
Den menneskelige hjerne er heldigvis mere tilgivende end en computer og et stykke maskinkode. Vi kan godt forstå meningen med en tekst, selvom der mangler et ord, et bogstav eller kommaerne er sat helt forkert.
Men den tilgivende hjerne betyder jo ikke, at man ikke skal læse korrektur på sine tekster.
Ingen er perfekt
Ingen skriver perfekt i first take. Selv et digt på to linjer kan drage nytte af korrektur.
Fordi tankerne var hurtigere end fingrene på tastaturet.
Eller fordi man ikke staver godt.
End ikke korrekturlæsere staver eller kommaterer perfekt.
Derfor skal man altid arbejde med 1. og 2. korrektur.
I runde tal bruger vi cirka 50% af tiden på at skrive og 50% af tiden på at redigere, rette og skære til.
Denne artikel er omskrevet flere gange. Og korrekturlæst. Det første udkast var læsbart, men anden og tredje version er betydeligt strammere.
Så gør dine læsere en tjeneste og gør dig umage.
Hvordan redigerer man?
Hver forfatter har sine metoder til at skrive og redigere.
Selv bruger vi en skriveproces, der ser nogenlunde sådan ud:
Første udkast (Her skrives løs – i alle retninger)
Første gennemskrivning (Historien samles og broer bygges)
Anden gennemskrivning (Sproget strammes op og forkortes. Fortællingen gøres helstøbt)
Betalæsere (Eksterne betalæsere knyttes til for feedback på historie og flow)
Tredje gennemskrivning (Fuld gennemskrivning baseret på feedback fra betalæsere)
Første korrektur (Words stavekontrol+ fuld gennemlæsning)
Anden korrektur (Fuld gennemlæsning)
Ekstern korrektur (Fuld gennemlæsning af ekstern korrekturlæser)
Opsætning af bog (Fuld gennemlæsning af manuskript i trykklar version)
Ser man på denne proces er det også klart, at jo mere umage man gør sig i de indledende runder, desto nemmere er det efterfølgende arbejde.
Forlagets korrekturguide
Vi er de første til at indrømme, at vi ofte laver fejl som forfattere.
Men vi gør os faktisk umage for at undgå fejl.
Mange bække små gør som bekendt en stor å, og alle fejl i en bog tæller.
Som læser kan man let tilgive små fejl, men hvis fejlene hober sig op, bliver man til sidst irriteret eller frustreret.
Det reflekterer negativt på læseoplevelsen.
Vi anbefaler, at du altid gennemgår følgende punkter inden manuskriptet sendes til et forlag.
Her får du 18 lette tjekpunkter og anbefalinger, som dit manuskript vil elske, når der skal læses korrektur.
1. Tjek altid dobbelt mellemrum
En klassisk fejl er for meget luft mellem ordene.
Typisk fordi man har trykket to eller tre gange på mellemrumstasten eller har rettet et eller andet.
Det kan være vanskeligt at opdage, fordi teksten vil blive trukket, hvis du kører med justeret tekst.
En simpel søgning i Word på dobbelt mellemrum finder det meget hurtigere end selv det mest trænede øje.
Gør det til en vane, at man under den afsluttende korrektur altid søger efter dobbelt mellemrum og erstatter med enkelt mellemrum.
2. En gang eller engang og andre typiske fejl
Ovenstående skaber tit forvirring. Hedder det engang eller en gang?
Forvirringen er udbredt, men faktisk er det enkelt:
Engang betyder engang for længe siden.
En gang betyder én gang og altså ikke flere.
Korrekt brug er således:
Han har engang haft en kæreste.
Drengene i fodboldklubben mødtes en gang om ugen.
I går eller igår?
FORKERT: Igår, idag, imorgen
KORREKT: i går, i dag, i morgen.
Vælg den rette betydning af ordet
til stede; at være til stede
tilstede: at give lov til, tillade
indimellem (undertiden, sommetider); indimellem tog vi en pause.
ind imellem; hun gik ind imellem træerne.
En gang imellem (betyder af og til, sporadisk, til tider) – og det MÅ IKKE SKRIVES som “engang i mellem” eller “engang imellem”
3. Talord
Mange begår fejl med talord, og ifølge Sproget.dk findes der ikke en eksakt regel for dette.
Forlaget anbefaler altid, at manuskripter formateres efter denne simple regel:
Tallene fra et til ti skrives altid med bogstaver, altså en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni og ti.
Tal over ti skrives som udgangspunkt med tal, altså 11, 17, 35, 459 og så videre.
Ved opremsninger skal man skrive med tal, altså eksempelvis 9-16. Her ville det se dumt ud, hvis man skriver “Butikken har åbent fra ni til 16.”
Ved tal over 1.000 skal tallet opdeles med punktum, så du bør skrive 1.000, 10.000 og 100.000, men ikke 1000, 10000 og 100000.
Denne regel gælder dog aldrig, når der er tale om årstal.
Her skriver man altid årstal uden punktum, altså 1972 eller 2020.
4. Angivelse af dato og tid
Hvordan skal man så skrive datoer i en bog?
Som udgangspunkt skal datoer skrives enten 14. juni eller den 14. juni.
Derimod bør man aldrig skrive d. 14. juni, da det opfattes meget formelt.
Der er ikke specifikke regler for formateringen af tidsangivelser.
Normalt anbefaler vi, at man i digitale tidsangivelser sætter kolon mellem timetal, minuttal og sekundtal.
“Håndboldkampen starter præcis klokken 19:30” eller “Hun satte verdensrekord på marathon-distancen med en tid på 02:21:37”
I andre tilfælde kan du roligt sætte punktum i klokkeslæt:
“Præcis kl. 13.45 sluttede hjemmeundervisningen for udskolingen.”
5. Måneder og ugedage
På dansk skriver vi månedernes navne med lille begyndelsesbogstav.
Det hedder derfor januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december.
Mange skriver til gengæld ugedagene med stort begyndelsesbogstav, men det er ikke korrekt.
Også ugedage skrives med lille begyndelsesbogstav.
Det hedder altså mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag.
6. Lande, sprog og nationaliteter
På dansk skrives lande og byer med stort.
Lande hedder altså Danmark, Tyskland og Sverige, og byer skrives Odder, Svendborg og København.
Til gengæld skrives sprog og nationaliteter med lille begyndelses-bogstav.
Det hedder altså dansk og dansker, svensk og svensker og fransk og franskmand.
7. Navne og personer
Navne på personer, herunder fornavne, mellemnavne, efternavne, øgenavne, kælenavne og tilnavne, skrives med stort begyndelsesbogstav.
Det hedder således Else, Søren Ellemose, Hansen, Gøg, Gokke, Giftekniv, Storm P., Valdemar Sejr, Alexander den Store og Gorm den Gamle.
Navne på religiøse og mytologiske skikkelser skrives ligeledes med stort begyndelsesbogstav.
Det skrives således Gud, Herren, Faderen, Frelseren, Skaberen, Helligånden, Jomfru Maria, Sankt Peter, Djævelen, Satan, Fanden, Venus, Freja og Odin.
I udråb, eder og lignende anbefaler sproget.dk dog, at ordet skrives med lille begyndelsesbogstav, eksempelvis gud ske lov, gud bevares, vorherre bevares og av for fanden.
8. Forkortelser
I manuskripter bør man generelt ikke anvende forkortelser.
Hvis det er værd at skrive, er det værd at skrive helt ud, kunne man fristes til at sige.
I sproget benytter man mange forkortelser som
osv.
bl.a.
kr.
cm
mm
km
min.
pga.
pr.
mio.
mia.
ca.
stk.
dvs.
evt.
inkl.
Vi anbefaler, at man uanset forkortelsen skriver udtrykkene fuldt ud. Du bør skrive: cirka, kroner, for eksempel, blandt andet, milliarder, millioner, centimeter og ikke benytte forkortelserne, skønt de formelt er tilladt.
Forkortelsen “pr.” er et godt eksempel, hvor forkortelsen ikke giver mening, for du bruger lige så mange karakterer (tre styk) på at skrive forkortelsen “pr.” som hvis du skrev ordet helt “per”.
Vi anbefaler også, at man i skønlitterære værker altid skriver “21 procent” og ikke “21%”.
9. Kolon, semikolon, udråbstegn og spørgsmålstegn
Man må naturligvis gerne bruge sprogets virkemidler i sin tekst.
Du må således gerne anvende kolon, semikolon, udråbstegn og spørgsmålstegn.
Men husk altid, at tegnsætningen skal understøtte og ikke udhule meningen.
Bruger du 400 udråbstegn i en tekst på 50 sider forsvinder effekten af dine udråbstegn.
Det er let at lave en søgning i dit dokument på disse specialtegn, så du bedre kan vurdere mængden af dem, inden du luger ud.
10. Flere typiske fejl
Hedder det af eller ad?
En hyppig fejl i manuskripter er forkert anvendelse af ordene ”af ” og ”ad”
Grundreglen er følgende:
af = væk fra noget, om en årsag eller en anledning, om oprindelse eller materiale
ad = langs med, hen over eller gennem noget
Det hedder således ud ad døren og hen ad vejen.
Hedder det nogen eller nogle?
Ifølge Sproget.dk er betydningen af disse to ord følgende:
Nogen betyder ”nogen som helst” eller ”nogen overhovedet”
Eksempel: Der var ikke nogen på stationen eller Kommer der nogen til festen?
Nogle betyder ”et par”, ”visse”, ”en del” og ”enkelte”.
Eksempel: De så nogle dårlige serier og Han gav hende nogle vingummier.
Hedder det ligeså eller lige så?
Mange forveksler ordene ligeså og lige så, men de skal bruges i to forskellige betydninger.
Ligeså betyder ligesådan eller ligeledes.
Lige så skal derimod bruges i betydningen “han er lige så gammel som sin tvilling.”
11. Må sætningen starte med “Men” eller “Og”?
Mange elever er sikkert blevet indskærpet, at de ikke starter sætninger med “Og …” eller “Men …”
Rent teknisk må man dog gerne starte en sætning med “Og …” eller “Men …”
Der er ikke sproglige formalia, der direkte forbyder det, men for mange læsere er det god skik ikke at gøre det for tit.
Meget ofte starter ordene “Og” og “Men” nemlig en helsætning, som hører så nøje sammen med sætningen foran, at der ikke er grund til at sætte punktum foran dem.
Sætningerne “Du skulle hente mig. Men du kom aldrig.” er altså formelt korrekt, men det ville være naturligt at skrive sætningen: “Du skulle hente mig, men du kom aldrig.”
Så du må godt indlede sætninger med “Men …” og “Og …” når blot det gøres med omtanke og med en god grund.
12. Hun var smaddersød – et eller to ord?
Sammensætninger med forstærkende førsteled skrives i ét ord.
Man skriver dermed herresjovt, kæmpestort, allerbedst, smadderærgerligt, superlækkert, megadejlig og kanonsød.
Hun var altså smaddersød og ikke smadder sød.
13. Sammensatte navneord
På dansk laver man som udgangspunkt altid sammensatte navneord.
Det er i modsætning til engelsk, hvor man normalt adskiller dem.
Det hedder altså en havestue, et køkkenbord, en lampeskærm og så fremdeles.
Et klassisk eksempel er ordet “en dyrlæge” kontra “en dyr læge”. Med sammensætning er det en dyrlæge, altså en læge, der specialiserer sig i dyr.
Uden sammensætning er det bare en dyr læge, altså en læge, der tager sig rigeligt godt betalt.
14. Indenfor eller inden for – lidt om præpositioner og adverbier
Et vanskeligt emne for mange er om man skriver overfor eller over for?
Nogle ordforbindelser kan nemlig valgfrit skrives i ét eller to ord, hvis de bruges som præposition (forholdsord) og derfor har en styrelse. Med styrelse menes der her, at der populært sagt kommer noget bagefter.
Til gengæld skal ordforbindelserne altid skrives i ét ord, hvis de bliver brugt som adverbier (biord).
Dansk Sprognævn giver en række illustrerende eksempler:
præposition: Hun kan alt inden for (eller indenfor) sociale medier.
adverbium: De sad længe indenfor.
præposition: Han står udenfor (eller uden for) døren.
adverbium: Det var koldt udenfor.
præposition: Vi bor lige overfor (eller over for) stationen.
adverbium: Der er fest i huset overfor.
præposition: Nedenunder (eller neden under) os bor der en familie.
adverbium: Jeg elsker dem nedenunder.
præposition: Han ringede hjemme fra huset.
adverbium: Han fik brev hjemmefra.
Styrelsen kan også stå tidligere i sætningen, og så kan man stadig valgfrit skrive i ét eller to ord.
15. Noget om store begyndelsesbogstaver
Stort eller lille begyndelsesbogstav efter kolon?
Ifølge Dansk Sprognævn skal første ord efter et kolon skrives med enten stort eller lille begyndelsesbogstav afhængigt af hvad der følger efter kolonet.
Stort bogstav ved helsætninger
Første ord i helsætninger efter kolon skrives med stort begyndelsesbogstav.
Kvinden spurgte om vej til Rådhuspladsen: Hun kender tilsyneladende ikke København særlig godt.
Lille bogstav ved ledsætninger og sætningsdele
Første ord i ledsætninger og sætningsdele efter kolon skrives med lille begyndelsesbogstav.
Sofaen kunne købes i tre farver: sort, koksgrå og lyserød.
16. Brug stavekontrol
Word har en glimrende stavekontrol indbygget. Kør stavekontrollen på det fulde dokument.
Vær opmærksom på at ordbogen i din version af Word eller Google Docs kan afvige fra Dansk Sprognævn. Vi anbefaler altid, at man følger Retskrivningsordbogen på dsn.dk
17. Søg på tre ens
Lav en søgning på tre ens bogstaver, f.eks. “mmm” eller “lll”. Det hjælper til at finde f.eks. “melllem” som kan være svær at spotte med det blotte øje.
18. Vær konsekvent
En af de vigtigste råd er at være konsekvent.
Det er forkert at stave det rutchebane, men du skal i hvert fald ikke skifte mellem rutsjebane og rutchebane.
Skal du endelig lave en stavefejl, så skal du gøre det konsekvent, så det kan forsvares, at det er et bevidst sprogligt valg.
Og ja, du vil kunne finde eksempler på slåfejl på dette website, men rydder løbende ud i fejlene.
