Cecilie Casper

Cecilie Casper er studerende på teologistudiet i Aarhus, hvor målet herefter er et præsteembede.

Hun er blot 19 år gammel og debuterer på Forlaget Forfatterskabet.dk med “Digte eller det der ligner”.

Hvornår startede du med at skrive?

Der gik ikke mange danskstile fra min hånd, før min dansklærer i folkeskolen roste mit talent for at sammensætte ord. En overgang da jeg var mindre drømte jeg om at blive forfatter, men jo højere op i klasserækken man kommer, jo mindre er der til fri fortolkning, og det bliver i stedet analyser og meget bundne opgaver. Mine skriveevner forsvandt dog ikke, og i stedet for at fantasien satte sine begrænsninger for min skrivning, var det nu pladsen og dermed en max på skrivelængden. Lysten forsvandt lidt, da alle disse kasser blev sat op. Dog ikke så meget at jeg ikke stadig nød når ordene flød fra mine fingre.

Min poetiske tanker begyndte rigtigt at flyde, da jeg var på efterskole i årene 15/16. Her fik jeg konstateret angst og oplevede hallucinationer. En god ven foreslog, at jeg skulle skrive. Det gjorde jeg og har gjort det siden, når følelserne har taget mig med på mine vildeste rutsjebaneture.

Hvorfor skriver du?

Jeg skriver fordi jeg ikke kan lade være.

Jeg har på en eller anden måde brug for at få bare nogle ting og ideer sat ned på et stykke papir, og det gør jeg igennem skrivning. Jeg er dog bedst til at skrive, hvis jeg kan se projektet udfolde sig foran mig. Der skal altså være en mening med skriveriet.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

I øjeblikket har jeg taget et spring fra poesiens verden og er i stedet faldet ned i børnenes univers, hvor der både er søde skovmus, men også onde rotter.

Hvor mange bøger har du skrevet?

“Digte eller det der ligner” er min første bog.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg er nok meget old-school af min alder at være, men jeg foretrækker klart de trykte bøger. Følelsen af at mærke bogen og dufte bogens papir har jeg altid elsket.

Jeg synes dog, at lydbøger også er et fantastisk fænomen, og jeg brugte det meget da jeg var yngre og mine læsefærdigheder ikke var svarende til mængden af bøger, jeg gerne ville læse.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Jeg tror ikke der som sådan er enkelte forfattere jeg beundrer, men jeg beundrer i stedet kvalifikationer. Jeg elsker de forfattere, der skriver sådan, at man ikke kan lægge bøgerne fra sig. Samtidig synes jeg også, at de bøger hvor man virkelig kan mærke forfatteren er rammende.

Det er ikke længe siden jeg læste Thomas Korsgårds første to romaner, og der synes jeg virkelig man kunne mærke hans ånd.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Der er ikke bøger, jeg gerne ville have skrevet og haft mit navn på, jeg ville langt hellere have været med i processen, og oplevet hvordan andre dygtige forfattere griber et stort projekt an, som det jo netop er at skrive en bog.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Jeg er ikke så god til ritualer, når det jeg gør, gerne skal give mig energi. Og det er netop dét skrivning gør – giver mig energi.

Så jeg skriver når det kommer til mig, om det så er i en larmende togkupe, eller derhjemme i total stilhed eller mens min kæreste tusser rundt i lejligheden. Hvis jeg først er inde i skriveboblen, skal der meget til for at hive mig ud, så er det ligegyldigt hvad der sker omkring mig.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Fordi jeg netop skriver når jeg har lyst, så rammer jeg meget sjældent en skriveblokering. Hvis jeg endelig gør, så sker der oftest to ting. Enten så bliver jeg ved med at forsøge; måske prøver jeg at se på det skrevne med et andet perspektiv, eller også så flytter jeg mig fysisk, snakker med nogen, der kan bryde den onde cirkel – især min farmor og min kæreste er gode.

Den anden mulighed er at jeg rejser mig og begynder på en masse overspringshandlinger, som fx rengøring, opvask eller vasketøj.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Jeg har jo ikke været forfatter så længe endnu, så det er svært at sige hvad lige præcis det bedste er.

Men det er fantastisk at få lov til at få muligheden for at være forfatter. At blive troet på, og så at være i hele den proces det indebærer.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Ligesom det er svært at sige hvad det bedste er, synes jeg også det er svært at sige hvad det værste er.

Lige nu er det der fylder mig mest, hvordan min bog bliver modtaget. For det er måske det værste? Frygten, spændingen og nervøsiteten for, hvordan omverdenen tager imod ens tanker og ord.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Jeg har længe tænkt, at jeg ville have ønsket, at jeg vidste hvor svært det var at trænge ind hos forlagene, men efter jeg er blevet forfatter hos Forlaget Forfatterskabet er jeg ikke sikker på at jeg ønsker det længere. De afslag jeg fik førte mig til forlaget, og jeg har i samarbejde med dem fået skabt et fantastisk resultat, som virkelig er mig. Så måske er det okay ikke altid at vide hvad man går ind i, for i virkeligheden fører det en til noget endnu bedre.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Skriv og mærk efter.

Jeg vil starte med at minde dig om, at hvis ikke du skriver de mange ord ned, som du bærer i dit hoved, så kommer de ikke videre. Skriv ned. Også selvom du måske kun har en lille lap papir, så skriv ned så du har ideen et sted hvor du kan finde den.

Hjernen har det med at smide ting ud, som egentlig skulle være gemt. Derudover har jeg i hvert fald fundet det ekstremt vigtigt at have mig selv med igennem hele denne proces.

Så gør det du finder bedst, og ikke hvad alle andre finder bedst.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Du kan finde mig på Facebook
Du kan følge mig på Instagram

Følg endelig med på min rejse – den bliver sjovere jo flere vi er.