Dorthe Fink
Dorthe Fink har med sin bog, Tænk hvis du var her, skrevet en rørende og tankevækkende bog om kærlighed, og om at miste sin mand til Parkinson PSP. Her kan du møde hende i vores portræt af hende.
Hvornår startede du med at skrive?
Jeg har altid skrevet meget i forbindelse med mit arbejde, men ikke skønlitteratur. Jeg begyndte at skrive på en biografi i 2010, men havde for lidt tid. Endelig i 2023 gik jeg i gang med min prosafortælling i genren biografi, som udkom januar 2026.
Hvorfor skriver du?
Jeg skriver af lyst. Det er fantastisk at sætte ord på, og bruge sprogets mangfoldigheder i beskrivelsen af stemninger, oplevelser, erindringer, erfaringer, erkendelser og holdninger. Det er frigørende i bredeste forstand at folde sig ud i en formidling, at skrive i den genrer man har lyst til, som er vigtig i forhold til de budskaber man har på hjertet og brænder for.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Vores familiebiografi er på skærmen. En forrygende oplevelse at dykke ned i, og genfinde sig selv i den fortælling, som min mand og jeg startede i en vinterstorm 2010. Gennem årene er der indsamlet og indskrevet værdifulde indslag.
Manuskriptet til min børnebog er også fundet frem. Begge manuskripter skal færdiggøres.
Hvor mange bøger har du skrevet?
”Tænk hvis du var her…” Er min første selvstændige udgivelse.
Jeg har tidligere, i forbindelse med mit arbejde for SST, et EU-projekt, bidraget som assisting writer på afsnit om Gender i bogudgivelsen ”Similar To Others”, Yet Different In Many Ways” HIV/AIDS Prevention: ”A Cultural Diversity Approach” Edited by Veroon Vermeer & Juan Walter, Funding EU Commission and Aids Fonds, Publisher The Nederlands Institute for Health Promotion and Disease Prevention, NIGZ, Woerden August 2003
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Jeg foretrækker papirbøger – især hvis den bog jeg læser, er en jeg mærker mig ind i. Det giver mig muligheden for at hive den ned fra reolen, genlæse og genleve mig ind i de dele af teksten, der vækker mig. Fantastisk at stå med bogen fysisk, samtale med andre om den, eller måske vise og læse passager for sine børn eller børnebørn. Den fysiske bog er for mig et unikt medie.
E-bøger er bestemt et godt alternativ, nem at have med på turen og det samme gælder for lydbogen. I min optik skaber i sær lydbogen lighed i, at alle mennesker har mulighed for at nyde bøger og tilegne sig oplevelser og viden. Bibliotekets e-reol er en unik mulighed for alle at være med i bøgernes fantastiske verden.
Hvilke forfatter beundrer du mest?
Jeg har en bred vifte af forskellige forfattere, et lille uddrag: Ernest Hemingway, Jan Guillou, Henning Mankell, Herbjørg Wassmo, Julian Barnes, Karl Ove Knausgård, Benny Andersen, Halfdan Rasmussen m.fl.
Har du et særligt ritual før/medens du skriver?
Jeg skriver af glæde og lyst. Det betyder, at jeg skriver når jeg mærker, at jeg slet ikke kan lade være.
Forud for min skrivning har jeg udarbejdet et Mind Map. Dette på baggrund af mine mange noter, noter der ofte er nedskrevet i mit medbragte kladdehæfte i rygsækken, når jeg er ude i naturen eller på gallerier.
Et Mind Map giver mig en retning for mit indhold i skriveprocessen. Det er en støtte i processen, overblikket som hjælper mig omkring bogens opbygning og sammenhæng i indholdet.
Jeg skriver altid indtil jeg har fået ”noget” skrevet. Skrevet mig hen til et punkt et afsnit, hvor jeg dels er tilfreds, dels har givet mig selv den nødvendige platform til at komme videre fra. Jeg læser igennem, lader det ligge og synke ned, måske til næste dags inspirerende stikord.
Jeg holder pauser i min skrivning og læser andres arbejder.
Hvad gør du, hvis du oplever skriveblokeringer?
Skriveblokering har jeg ikke oplevet. Jeg har oplevet, i forhold til det tema jeg er inde i, at jeg har behov for mere viden/ inspiration. Enten en grundigere research i temaet eller inspiration fra naturen eller kunstens univers.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Oplevelsen ved at træde ind i en verden, hvor jeg kan blive forført af alverdens ”sprogblomster” dybere ned i det fortællende og formidlende univers. Et univers man vokser videre af.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
Helt klart alle de cool overvejelser man bør have forberedt sig på – samtidigt med gejsten og troen på sit projekt!
At man skal ”være realistisk” – ”tro mod sit forfatterskab” – ”tålmodig” – og have gjort sig mange forskellige business researches og tanker om udgivelse og forlag, finansiering måske udgivelse i medfinansiering osv. Desuden tror jeg, at valget af Betalæsere er vigtigt. Vælg flere og gerne med forskellige forudsætninger for læsning af manus. Altså være forberedt på alt det kølige.
Men frem for alt – så skal man være tålmodig i redaktionsprocessen – ”ting tager tid” – vi stirrer os tit blinde på vores skrivefejl 😊
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Begynd at skrive, når lysten melder sig. Man kan samtidigt benytte sig af et eller flere af de mange forfatterskolers/skriveskolers tilbud. Det vil jeg stærkt anbefale.
Læs og nyd de forfattere du gerne vil spejle dig i. Skriv – skriv -skriv og kom med i en skrivegruppe – tal med andre om dine ambitioner.
Hvorfor skal man vælge at læse min bog?
Vær med til at åbne samtalerne om dem vi har mistet og savner, dem vi gerne vil mindes i vores samtaler og hverdag.
”Tænk hvis du var her – en fortælling fra livet og den hjemløse kærligheds have” kan læses af alle, men henvender sig i sær til det voksne publikum der interesserer sig for livets store forandringer, og som ønsker at lukke op for en åben og mere fordomsfri samtale om tab og sorgens længsler.
Bogens omdrejningspunkt er den sjældne og for mange ukendte Atypiske Parkinsons sygdom PSP. En neurologisk lidelse uden kurative muligheder dvs. med dødelig udgang.
Hvad får man ud af at læse din bog?
Hver eneste kærlighedshistorie er også en potentiel sorghistorie. Nok ikke i begyndelsen, men nok på et tidspunkt senere. Måske for den ene, måske for den anden – sommetider for dem begge.
Læseren kommer med på en livsrejse, en livsrejse som nogle læsere måske lidt eller meget kan spejle sig i, måske som nærmeste pårørende. En rolle som oftest er utroligt opslidende uanset sygdomsårsag, fuld af dårlig samvittighed over for den sygdomsramte og i øvrigt meget tabubelagt og underkendt.
Sorg er menneskelig, ikke en medicinsk tilstand. Selv om der findes piller, der kan få os til at glemme den og verden omkring os – så kan tabet af en tæt forbundet ikke helbredes. I min fortolkning er sorgen netop så stærk som vores identitetstab. Derfor skal vi åbne tabets- og sorgens samtaler.
