Yasha Sukul

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg har altid kunnet lide at udtrykke mig igennem det skrevne ord. For det meste er det blevet til digte og sangtekster.

Hvorfor skriver du?

For at give udtryk for noget, der bevæger sig i mit indre. Der kan ord noget særligt, der tillader dét, der ellers ville være en stille sandhed, at få en stemme.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Ikke noget nyt lige nu.

Hvor mange bøger har du skrevet? 

Dette er min første bog.

 

 

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Trykte bøger. For mig har det har altid været forbundet med fordybelse og skabelsen af et indre rum for refleksion og fantasi. Det er svært at forklare, men det gør en forskel at holde det helt fysisk og at ordene er printet på papir.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Jeg har ikke en bestemt forfatter, jeg beundrer mest. Jeg har en bred smag og kan lide mange slags bøger. De fortællinger, hvor indholdet berører mig, udvider min bevidsthed, skaber interesse og begejstring, er dem, jeg holder mest af.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Narnia.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Jeg ved ikke om det er et ritual, men stilhed omkring mig og en kop te, mens jeg skriver, er det, der fungerer for mig.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Jeg ved ikke, om det decideret kan kaldes en skriveblokering, men det er nemmere at skrive visse dage end andre. For mig er det sket, hvis jeg er fyldt op af noget, der virker forstyrrende, eller hvis energien ikke lige flyder den vej den dag. Så laver jeg noget andet. Yoga, går en tur, spiller musik eller synger. At gøre noget meget jordbundet, som at gøre rent, fungerer også. Skifte fokus. Så kan jeg komme tilbage til det på et andet tidspunkt.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Det er en enorm skønhed og frihed at kunne udtrykke mig i ord. At kunne give den stille stemme indeni et udtryk. Så ja, friheden og skønheden i udtrykket. Det er som at male, bare i ord.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Det kan jeg ikke svare på.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Ikke noget faktisk. Jeg er glad for, at jeg på forhånd ikke havde nogen idéer eller begrænsninger om, hvordan det ville være.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Før det første, at bare gøre det. Før det andet, at have tålmodighed og vedholdenhed. At forvente det bedste og give det alt.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?  

Min hjemmeside: www.yasha.dk

Min Facebook

Min Instagram

Annoncer