Anne-Katrine Boström

Anne-Katrine Boström er journalist, mor til to og vild med en god røverhistorie. Både de sande, de meget fantasifulde og dem midt imellem.

Snart er hun aktuel med børnebogen “Ole og Bøllerne” på Forlaget Forfatterskabet.

I den anledning har vi bedt hende fortælle om livet som forfatter.

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg begyndte for alvor at skrive, da jeg læste journalistik. Inden da har jeg produceret min del af mere eller mindre spændende stile, noveller og breve til pennevenner, men hvor læseværdigt det hele har været, det er et helt andet spørgsmål.

Siden jeg blev journalist, har jeg til gengæld skrevet flere artikler og tekster, end jeg kan tælle til. Men Ole og bøllerne er min første rigtige bog, og derfor føles det også lidt, som om jeg gør noget for første gang.

Hvorfor skriver du?

Siden jeg var lille, har jeg slugt gode historier i alle former og farver. Jeg har elsket at få læst højt, at læse og at formidle videre. Det var nok også derfor, at jeg blev journalist.

Ole og bøllerne startede som et ret personligt projekt, da jeg var på barsel. Bogen var et forsøg på at samle nogle af alle de historier, min far underholdt mine søskende og mig med, da vi var børn. Ideen var at fortælle dem på en måde, så mine døtre også vil kunne få glæde af dem en dag. Projektet endte dog med at tage en lidt anden form. Jeg håber, at den historie, som alt arbejdet er endt ud med, også kan give andre børn (og voksne) en sjov og hyggelig læsestund.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Jeg arbejder på næste bog i serien om Ole. I næste bind skal vi udover Ole og vennerne også møde en helt særlig sønderjysk søhelt. Derudover har jeg et par andre – og meget anderledes – projekter på tegnebrættet.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg læser rigtig meget og kan godt lide at sidde med en trykt bog. Alligevel foregår min egen læsning næsten altid på min Kindle, fordi det på mange måder bare er nemt og bekvemt. De fleste af mine trykte bøger er af danske forfattere, fordi de ofte er svære at finde i Kindle-butikken. Dertil kommer naturligvis børnelitteratur, som jeg også foretrækker på tryk. Mine piger er stadig små, men den store på to år elsker allerede at få læst højt og at kigge billeder. Derfor fylder børnebøgerne allerede godt i vores lille hjem.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Hvis vi bliver i børnelitteraturen, så har jeg altid elsket Ole Lund Kirkegaards universer og humoristiske tone, som også har været en stor inspiration for mig i arbejdet med Ole og bøllerne. Lige nu er mine egne piger dog stadig for små til Gummi Tarzan. Derfor hedder helten herhjemme på nuværende tidspunkt Jakob Martin Strid – fordi han får både mig og min toårige til at grine. Det, synes jeg, er imponerende.

Hvis vi snakker ’voksenlitteratur’, har jeg utroligt svært ved at fremhæve en enkelt. Jeg læser meget, og jeg lever mig meget ind i det univers, jeg netop er i gang med. Denne sommer har jeg f.eks. slugt Kvinder uden mænd af Shahrnush Parsipur og Døgnkioskmennesket af Sayaka Murata. Det er begge bøger, hvor man kan mærke, at forfatteren virkelig har noget på hjertet, og som indeholder skæve, men elskelige karakterer samt originale dialoger. Det, synes jeg, er super inspirerende. Af samme årsag er jeg også rigtig glad for f.eks. Jakob Ejersbos forfatterskab, ligesom jeg har læst det meste af forfattere så forskellige som Haruki Murakami og Jennifer Egan. I virkeligheden tror jeg, det er de samme komponenter, der virker til både børn og voksne – bare på forskellige niveauer.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Hvis vi bliver i børnelitteraturen, så ville jeg gerne have opfundet en karakter som Pippi Langstrømpe. Jeg synes, hun er et stærkt forbillede for både piger og kvinder.

Når mine piger bliver lidt ældre, så skal vi helt sikkert også læse Godnathistorier for rebelske piger af Elena Favilli og Francesca Cavallo. Bogen af en samling af 100 fortællinger om fantastiske kvinder, der på hver sin måde har sat sit præg på verdenshistorien. Den idé ville jeg gerne have fået.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Jeg har ingen særlige ritualer. Det skulle da lige være (afhængigt af tidspunktet på dagen) stærk sort italiensk kaffe eller et glas vin.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Jeg lader være med at skrive og laver noget, jeg har lyst til. Det er få ting, en god pause ikke hjælper på.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Det er stadig så nyt for mig, at jeg ikke helt har vænnet mig til titlen som forfatter. Men i modsætning til, når jeg arbejder journalistisk, så er det befriende ikke at have nogen deadlines og at bare kunne give fantasien frit løb.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Det samme som ovenstående. Jeg kan i virkeligheden godt lide stramme deadlines, og nogle gange kan faste rammer være godt for kreativiteten.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som
forfatter?

Hvor langsom en proces, det til tider er. Jeg er ikke jordens mest tålmodige menneske, og derfor har processen været en udfordring for mig.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Tag dig god tid, lad andre læse din tekst igennem mange gange – også selvom det kan virke grænseoverskridende. Vær tålmodig og stædig.

Hvor går man hen, hvis man vil vide mere om dig?

Man kan følge mig her på Instagram