I sorgens hus

I sorgens hus

I sorgens hus er en samling ekspressive, letforståelige og hjerteskærende digte om at åbne skabe, så det vælter ud med blomstrede tallerkner med guldkanter og uløste konflikter. Der er digte om at føle sig som en hummer, der ligger under en sten, mens den udskifter sit skjold. Og der er digte om at blive klar til at give nøglerne til barndomshjemmet videre.

Bogens titel stammer fra Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente. I sorgens hus rummer en dobbelttydighed om at være fysisk i det afsjælede dødsbo og følelsen af selv at være en form for bolig med hemmelige korridorer fulde af modstridende og ofte svære følelser.

GENFÆRD

Hver morgen

klokken kvart i fem

vågner jeg

med hagl i brystet

slagregn i øjet

og frost i hjertet

i vished om et tab

jeg i glimt havde glemt

 

Hver morgen

klokken kvart i fem

dør du

fra mig

igen

og igen

og igen

 

Om forfatteren

Louise Winther har skrevet flere bøger, blandt andet de to sorgcitatsamlinger Sagt om sorg og Sagt om sorg II, romanen Men så døde mormor og digtsamlingen Dødens dønninger. De sidste to titler er udkommet her på Forfatterskabet.dk.

 

Bogen i medierne:

“Rørende digtsamling (…) digtene er letforståelige og relaterbare og appellerer til alle, der har haft sorg tæt inde på livet (…) skrevet fint på nye ekspressive måder (…)” Lektørudtalelse DBC

Louise Winters essay “Sorg: Mit første år som halvgammel forældreløs”POV International – link her

Omtale  på bogmarkedet.dk

Bogliste hos Landsforeningen Liv&Død: Se listen her

Omtale og fødselsdagsportræt i Politiken.

⭐️⭐️⭐️⭐️ “Her er en virkelig fin digtsamling, som har noget at byde på for alle, der har mistet. Så let som sløret på bogens forside foldes sorgens mange facetter ud – og samtidig er der i tråd med temaet en sort tyngde i folderne. Jeg blev draget af billedsproget og de mange betydningslag.” Britta Klitgaard, Bogrummet.dk

⭐️⭐️⭐️⭐️ “Louise Winther leverer et poetisk mesterværk, der vil efterlade læseren i en eftertænksom stilhed, længe efter sidste side er vendt. Samlet set er “I sorgens hus” en rørende digtsamling, der ikke kun dokumenterer sorgens smertefulde rejse, men også belyser den menneskelige styrke og modstandskraft, der kræves for at navigere gennem sorgens komplekse landskab.” Rikke Bruun Petersen, dinboganmelder.dk

⭐️⭐️⭐️⭐️ ” … det er virkelig ikke alle som kan sætte ord på sorg, men det kan Louise Winther.” Annemettes Eventyr

“Digtene er udtryksfulde og indeholder mange billeder på de svære følelser, man har i sorgen og det gør læsningen lettilgængelig og jeg kan på det varmeste anbefale at læse disse digte, hvis man søger temaer om tab, sorg og død.” Anettes Bookshelf

“Åhh Louise – hvor kan du skrive, så det hviner i nervetrådene! Dine digte er så skærende skarpe og stikker så dybt. Jeg græder med dig og mærker den helt særlige følelse af at være hudløs sårbar – sorgens signatur.” God-bog.dk

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Jeg ville blot til en start læse et par af Louise Winthers digte fra samlingen “I sorgens hus”. Det kunne jeg ikke! Bogrummet.dk

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Digtene trak i mig og førte mig ind i en verden af sanselige stemninger og oplevelser. Smerte, afskedens tungsind, eftertænksomhed – og også erkendelse og håb, og jeg kunne ikke give slip og måtte læse og indtage alle digtene. Digtene er opbygget meget forskelligt, men alle hviler i sig selv og efterlader mig med både tårer, eftertænksomhed, genkendelse, et lille smil og også eksplosioner af stilhed i mit indre, fordi digtene rammer!” Marianne Person, Goodreads

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Jeg havde forberedt mig på at gå ind i tungsind , da jeg åbnede denne bog om sorg. Men det er lykkedes for digteren at beskrive noget af det værste i verden med et så spændende, finurligt og til tider humoristisk sprog, at man som læser får lyst til at læse digt efter digt og bliver mindet om, at tårer og latter kommer ud af den samme hane.” Henriette Blix, Goodreads

 

 

FIND DEN TRYKTE BOG HER

KØB BOGEN HOS FORLAGET

KØB BOGEN HOS PLUSBOG

KØB BOGEN HOS SAXO

KØB BOGEN HOS GUCCA

KØB BOGEN HOS WILLIAM DAM

KØB BOGEN HOS TALES.DK

KØB BOGEN HOS BOG&IDE

FIND EBOGEN HER

KØB EBOGEN HOS FORLAGET

KØB EBOGEN HOS PLUSBOG

KØB EBOGEN HOS SAXO

KØB EBOGEN HOS WILLIAM DAM

KØB EBOGEN HOS TALES.DK

KØB EBOGEN HOS BOG&IDÉ

STREAM HOS BOOKBEAT

STREAM HOS BOOKMATE

STREAM HOS EREOLEN

STREAM HOS MOFIBO

 

Annoncer