Karoline Hedegaard

Karoline har skrevet en forrygende novellesamling om hverdagens morbide tilfældigheder. Bogen er udgivet på Forlaget Forfatterskabet og i den anledning har vi sat Karoline i den varme stol, for at svare på spørgsmål om forfatterlivet.

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg har altid været glad for ord og husker, at jeg skrev små historier og lavede tegneserier som barn. Men så blev jeg voksen og lærte, at alt af værdi skal flyttes op i hovedet og helst over i den logiske venstre side af hjernen. At leg er lidt noget pjat, og at man skal rationalisere alting frem. Den virkelighedsopfattelse har været tæt på at kvæle min kreativitet, som bare ikke bor et rationelt sted og faktisk slet ikke vil ned i nogen kasser. Heldigvis blev jeg klogere.

Novellesamlingen Fanden, begyndte jeg på for et halvt års tid siden. Groft sagt har de 40 noveller taget 40 dage at skrive, for jeg skrev én om dagen og stoppede, da jeg nåede de 100 sider, jeg havde aftalt med forlaget.

Hvorfor skriver du?

Jeg finder helt utrolig stor glæde ved at skrive. Der er en søgen i selve processen. Et søgende forsøg på at forstå tilværelsen og alle dens krinkelkroge. Efter at jeg fik hul på skriveriet, har jeg ikke rigtig kunnet stoppe igen. Det føles, som om historierne kommer til mig, og at jeg bare skal lukke dem ind. Faktisk er det noget af det mindst krævende, jeg har foretaget mig, fordi det bare føles så naturligt. Jeg forsvinder lidt fra tid og rum i almindelig forstand, når jeg skriver, og bagefter undres jeg ofte over historierne og er på mange måder min egen førstegangslæser. Så kommer rugbrødsarbejdet senere, hvor teksterne skal pudses og poleres, men første skrivning er en meget intuitiv oplevelse for mig.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Jeg skriver stadig noveller og er ret pænt i gang med en samling mere. Jeg har også nogle andre projekter i gang. En børnebog og noget rim-fidus. Men det er novellerne, der rumsterer lige nu.

Hvor mange bøger har du skrevet?

Fanden er min første bog.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger?

Jeg kan entydigt bedst lide trykte bøger. Det er noget med duften, den taktile fornemmelse og lyden når jeg bladrer i bogen. Der er så meget andet der foregår på en skærm, at jeg helst vil have mine bøger i papir.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Der er jo mange af dem, og de kan ikke alle sammen nævnes her. Jeg er helt klart præget af vores eventyrkultur og har ofte HC Andersen med mig på min skriverejse. Karen Blixen er også med, og i min egen slægt er der Jytte Borberg, som også hvisker lidt i mit ene øre. HC Branner åbnede mine øjne for novellegenren og det absurde. Og så er jeg evigt tilbagevendende fortryllet af vores smukke danske sangskat og hele den skattekiste af poesi, der er gemt der.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Det er så personligt at skrive, at det på en måde er et lidt underligt spørgsmål. Fanden ville jeg gerne have skrevet, og hov, det har jeg jo. Jubii.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Jeg sætter min intention på, at jeg vil skrive, og så gør jeg alt hvad jeg kan for kærligt at lukke af for den rationelle venstre hjernehalvdel, imens jeg er kreativ. Som regel bevæger jeg mig. Fanden er skrevet, imens jeg har trasket rundt over enge og langs kyster. Visse fortællinger er blevet til med ryggen i havet og himlen over hovedet og andre på en kantsten midt i byen. Jeg har papir og pen med mig, for når først intentionen er sat, kommer historierne, når de selv vil, og griber jeg dem ikke, flyver de fra mig, som drømme om morgenen. Jeg har heldigvis en overbærende familie, for jeg har virkelig ingen tidsfornemmelse, når processen er i gang. Novellerne jeg skriver på nu, har jeg måtte gribe anderledes an, fordi det var for koldt at skrive udendørs i frostvejr. De er så til gengæld danset frem. Det lyder måske lidt hippiebizart, men faktisk er det ikke mere mystisk, end at man aktiverer den højre hjernehalvdel gennem bevægelse og derved lukker op for en helt anden blød gennemstrømning af ideer og impulser. Nogle kalder det den feminine tilgang. Jeg er enig.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Nu har jeg haft 20-30 års skriveblokering, og derfor er det helt tydeligt for mig, hvad jeg skal gøre. Første skridt er at tage sig selv alvorligt nok til at møde op til en skriveaftale med sig selv. Møder man ikke op, bliver der helt sikkert ikke skrevet noget. Andet skridt er at slippe forventningerne om, at det skal være genial og stor kunst hver gang pennen bliver sat på papiret. Jeg tror, det er uendelig vigtigt, også at turde skrive grimt og ligegyldigt. Man kan jo lade være med at dele det med nogen, hvis man ikke selv kan lide det, som kommer. Men selve processen med at få skrevet ord og sætninger træner skrivemusklen, og den kan hele tiden blive stærkere, mere smidig og både forfines og gøres rustik efter behov. Tredje skridt er at bruge fysisk bevægelse sammen med en intention om, at man gerne vil skrive. Og der er det jo lidt en smagssag, om man holder af at gå, løbe, danse eller noget helt fjerde. Man kunne sikkert også komme langt med sex, men det kræver en partner, der kan acceptere, at man tager noter undervejs, og så bliver det hele på en måde lidt komisk. Det gælder om at give slip og være, mere end det gælder om at tænke. Det er som at sætte gps’en i bilen. Man indstiller sin egen hjerne på, at der nu er noget skrivning i gang, og når man så bevæger sig, sker der altså magi. Det gør der i hvert fald for mig, og i så høj grad, at jeg vil anbefale andre at prøve.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Det ved jeg ikke endnu. Jeg skal jo kun lige til at udgive min første bog, så forfatteridentiteten er der ikke rigtig endnu. Indtil videre er det selve det at skrive, jeg er vild med. At mennesker jeg ikke kender så rent faktisk muligvis kan finde på at læse min bog, gik relativt sent op for mig, og i det hele taget må hele den del af det jo bare gå sin gang. Jeg har skrevet med mit hjerte, og derfor føler jeg, at det jeg lægger frem er ærligt og ægte. Hvad eventuelle læsere så må føle og tænke, må være op til dem selv. Viser det sig, at mine tekster kan røre andre mennesker, vil jeg være meget stolt og ydmyg. Det må tiden vise.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Indtil videre er der intet slemt, som har ramt mig.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Alt det med salg og markedsføring ved jeg bare ikke ret meget om. Hvert skridt jeg tager, er derfor en lille sejr. Der er mange skridt, så jeg må hellere lade være med at spise kage hver gang.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Husk at du har to hjernehalvdele. Som beskrevet i østlig filosofi, er vi både det feminine Yin og det maskuline Yang, og når vi lever i en meget maskulint Yang-styret vestlig kultur, kan Yin godt føle sig undertrykt. Jeg mener ikke mænd imod kvinder her. Heller ikke kvinder imod mænd. Tværtimod faktisk. Det er nemlig Yin og Yang forstået som to energier i ethvert menneske. Den maskuline Yang-energi har vi brug for i lige så høj grad, som vi har brug for den feminine Yin-energi. Yang skaber retning og får noget fra hånden. Men uden den feminine Yin-energi, dør kreativiteten. Man kan sammenligne det med en drage i en snor. Yin er dragen, der har de overordnede visioner og suger hele verden til sig. Yang er snoren, der holder sammen på det hele, og sørger for at dragen ikke flyver væk. De kan ikke rigtig klare sig uden hinanden, de to, men vi har det nok kulturelt med at være en del mere Yang styrede, og glemme Yin. Kom ud af hovedet, er mit bedste råd.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Du kan følge min Facebookside her

Du kan se min Instagram lige her

Og du er altid velkommen til sende mig en mail