Du får lige et kram

Vi gør os umage.

Både når vi skriver bøger, og når vi holder foredrag og arbejder sammen med andre mennesker.

Vi forsøger at være gode mennesker og har brugt tusindvis af timer på at hjælpe andre, siden vi startede forlaget i 2015.

Langt, langt de fleste elever, kursister, læsere og samarbejdspartnere er glade og tilfredse – og det er skønt.

Og så er der selvfølgelig nogle få mennesker, som af forskellige årsager ikke bryder sig om os eller det vi laver.

Det kan man formulere på forskellige måder. Nogle mere konstruktive end andre.

Og nogle bliver direkte urimelige og modbydelige på sociale medier og mails.

Den slags mennesker kan man aldrig gøre tilfredse.

Det vælger vi at sige fra over for.

Vi gør det konkret ved at slette hadefulde beskeder, spammails eller ondskabsfulde kommentarer.

Det gælder især overfor folk som slet ikke er kunde hos eller ikke har læst vores bøger, og alligevel har en holdning til det vi laver.

Vi siger ja tak til det gode.

Vi tror nemlig, at verden har mere brug for et kram end had.

Vores har i hvert fald.

Hav en dejlig dag.

Søren & Morten Ellemose

 

 

Annoncer