Nick Clausen

Foto: Louise Bering

Nick Clausen er født 1988 i Nordjylland og vidste ret tidligt i livet, at han ville være forfatter når han blev stor.

Som de fleste andre, skulle han igennem en lang række afslag fra forlag, inden det lykkedes at blive udgivet. Og nu er det lykkedes os at få Nick til at sætte sig i gæstebloggerstolen og svare på vores klassiske spørgsmål.

Hvor længe har du skrevet?
Jeg begyndte at skrive fast som 18-årig, hvor jeg besluttede mig for, at jeg ville være forfatter. Jeg gav mig selv et løfte om at skrive 1.000 ord hver dag indtil jeg fik en bog udgivet. Det lykkedes et par år (og 13 afslag) senere.

Hvornår blev din første bog udgivet?
2009.

Hvorfor skriver du?
Fordi jeg elsker det. Ideerne kommer til mig så hurtigt, at de altid står i kø – nogle af dem kan faktisk være på ventelisten i årevis, før det bliver deres tur. Så jeg føler også et vist ansvar for at få dem ud og dele dem med andre. Men det er først og fremmest lysten, der driver mig.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?
En stor science fiction-kleppert, som jeg skrev første udkast til i 2013 og har skrevet om flere gange siden da. Jeg kan desværre ikke afsløre noget om plottet. Jeg skriver også på 2’eren til min serie Hummerkongens hævn, og så har jeg næsten altid gang i et par gysernoveller, som før eller siden udkommer i serien Mareridt & Myrekryb.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Jeg tror faktisk, at lydbøger går med sejren, hvis jeg skal være helt ærlig. Der er simpelthen noget magisk ved at få en historie fortalt gennem ørerne, især hvis oplæseren er dygtig.

Hvilken forfatter beundrer du mest?
Det må nok blive Stephen King. Jeg har læst hans selvbiografi og en hel del interviews med ham, så jeg føler, at jeg har et godt billede af ham som person. Og hans arbejdsmoral og ihærdighed er virkelig imponerende.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Nej. Jeg sætter mig bare til tasterne.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Jeg prøver først at gruble mig ud af den. Som regel kan jeg finde ud af, hvad der er galt. Hvis det går helt i hårdknude, lader jeg historien ligge og skifter over på en anden. Jeg har heldigvis altid 3-4 stykker, som jeg kan skrive på ad gangen. Selv hvis jeg ikke møder en blokering, er det alligevel naturligt for mig at skifte mellem historierne undervejs, da jeg nemt bliver træt af en historie, hvis jeg arbejder på den for længe ad gangen. En måned er lang tid for mig at skrive på det samme.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Man har rigtig meget frihed. Hvornår, hvordan og hvor meget man vil arbejde, for eksempel. For mig har det handlet meget om at udnytte den frihed til at gøre arbejdet sjovt i stedet for slidsomt. Hvis jeg kører træt i en historie, pisker jeg ikke mig selv til at gøre den færdig, som jeg gjorde i starten. Jeg laver heller ikke en streng synopsis, som jeg skal følge til punkt og prikke, som jeg gjorde i starten. Nu giver jeg mig selv lov til at finde på historien løbende, hvilket er meget sjovere.

Hvad er det værste ved at være forfatter?
Jeg kan ikke rigtig komme i tanker om noget. Jeg kan selvfølgelig gøre det træls for mig selv, hvis jeg for eksempel prøver at tvinge ideerne frem eller kører mig selv for hårdt. Men så længe jeg ikke spænder ben for processen, er det en udelukkende positiv oplevelse.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Ikke noget. Det var (er) en læringsproces, som selvfølgelig var frustrerende til tider, men uden frustrationen ville jeg nok heller ikke have lært, hvad der fungerer. For det meste af tiden nød jeg processen i fulde drag, også selvom jeg ikke fik noget udgivet.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Hvis du virkelig elsker at fortælle historier, og du har ideerne, skal det nok komme. Lad være med at give op, og prøv forskellige tilgange. Skriv om natten, skriv med slukket skærm, eller skriv med fødderne, hvis du synes. Find det, der fungerer for dig.

Du kan læse mere om Nick på hjemmesiden www.nickclausen.dk eller følge ham på Facebook

Annoncer