Ole Møller

Jeg har altid holdt af en god historie, gerne med et sørgmuntert indhold.

Da jeg blev pensioneret for fire år siden, fik jeg overskud til selv at fortælle fra den uudtømmelige kilde, mit arbejde som læge har beriget mig med. Efter et par skrivekurser og medlemskab af en skrivegruppe gik jeg igang med  romanen “Anah”, der er min første og eneste udgivelse.

Jeg er dog allerede igang med research til en ungdomsroman, der foregår i en lidet kendt eller beskrevet historisk periode i Danmark.

 

 

Jeg foretrækker selv at læse trykte bøger, og samler på dem. Elsker Biblioteker.

Jeg beundrer forfattere som Tom Buk Swienty og Astrid Lindgren, men der er mange. Ville ønske, at jeg kunne skrive som ALAAAL-ASWANY, og havde skrevet hans Yacoubians Hus.

Jeg har endnu ikke udviklet ritualer eller et særligt skrivemønster. Men der skal være ro og god tid. Skulle der dukke en skriveblokering op, gælder det om at flytte sig fysisk og mentalt. Motioner, og læs en bog.

Det bedste ved at skrive er for mig research. Men magisk er det, når personerne overtager fortællingen og selv udvikler handlingen. Mindre sjovt er det, når man bliver grebet af ensomhedsfølelse og selvnedvurdering. Ville ønske, at jeg, inden jeg begyndte, havde vidst hvor meget flid og omskrivning kan bedre produktet.

Til kommende forfattere: Tag et udvidet Word-kursus, og derefter bare skriv!

Jeg har en profil på Facebook og jeg kan findes på Twitter.

 

Annoncer