Dødens dønninger

kr. 179,00

Spejl

Damen bag disken
genkender mig straks
så da jeg sidder med kaffen
og spejler mig i ruden
mens jeg betragter verden udenfor
med alle sine
varevognsvovehalse
sammenbidte cykelbude
stolprende småbørn i skriggule veste
solhungrende solbrilleansigter
og småfrysende skødehunde
undres jeg over
at blive genkendt
når jeg nu
efter tabet
af dig
slet ikke
kan kende
mig selv

Dødens dønninger er lyriske betragtninger om livet og døden, om sorg og håb.

Om forfatteren
Louise Winther er født i 1963 og har tidligere udgivet en roman og to digtsamlinger samt de to sorgcitatsamlinger Sagt om sorg og Sagt om sorg II.

Læs mere om forfatteren på www.louisewinther.dk

Kristeligt Dagblad om digtsamlingen Jeg bærer mine døde
”… fine sansninger af sorgens væsen med registreringer af savn og mørke og den langvarige proces hen imod en hverdag, der er god nok.”

Kategorier: ,