Theresa Schilhab

Der er noget usandsynligt og magisk over det skrevne ord. På den ene side rækker ordene langt ud over den fysiske virkelighed, og på den anden side fanger de det konkrete bedre, end det konkrete selv. For eksempel kan de virkeliggøre nogle af sindets bedst skjulte afkroge.

Min interesse for ord begyndte et sted mellem Halfdan Rasmussens legendariske ABC og Æsops fabler. Jeg har altid været særligt glad for det kort fortalte og metaforisk spækkede, det nærmest perceptuelt oplevede og moralsk begrebsliggørende og ikke mindst det rimede.

Derfor har jeg som oftest også foretrukket noveller og digte fremfor romaner. Villy Sørensen var tidligt en af mine foretrukne forfatterhelte.

Min lyst til ord er drevet af den verden, der åbner sig med dem. At de, som en universalnøgle til et kosmos af det mulige, fremkalder et perspektiv, der føjer sig til listen af erfaringer, jeg selv har gjort mig med verden.

Min lyst til ord er også forbundet med oplevelsen af at overskride min fysiske grænse og forenes med et andet menneske gennem tanken. At dele det udelelige i et rum, der fødes alene ud af villigheden til at dele. At blive erkendt og holdt om i tanker eller fornemmelser, der kan være så vanskelige at greje for den enkelte, og så dybe og berigende når andre tager del i dem.

Jeg har i mit professionelle virke som forsker og bevidsthedsbiolog primært brugt ord til at udpege, hvad vi oplever som virkelighed og har skrevet forskningsfagligt og forskningsformidlende både i artikelform, essays, monografier og antologier. Kunsten af overleve døden er min debut som skønlitterær forfatter.