Afklædt
En kvinde findes dræbt i vandkanten ved Odense Å.
Hos Drabsafdelingen ved Odense Politi begynder kriminalassistent Kirsten Dreyer og hendes kollegaer efterforskningen, men kort efter finder man endnu en kvinde dræbt, på samme måde og næsten samme sted.
De døde kvinder arbejdede begge på plejehjemmet Trygbo, der tidligere rummede et psykiatrisk hospital.
I en kamp med tiden forsøger Kirsten Dreyer at finde sandheden, før flere bliver dræbt.
Om forfatteren
Maj-Britt Randklit (f. 1960) udgav romanen Min mors hævn i 2017 og sidenhen Afklædt, Ondskabens yngel og Usynlig i mørke.
Hun er uddannet indenfor sundhed, kommunikation og ledelse, og er i dag privatpraktiserende fodterapeut i Odense. I sin fritid skriver hun romaner og noveller.
Bogen i medierne
“En af de gode ting ved denne krimi er, at den foregår lokalt, og med lidt fantasi kan man sagtens følge mordenes rute, og det kan oplyses, at morderen bor i en stor, gul bungalow med dobbeltcarport og hoveddør med dørhammer.” Bogvægten
“En krimi der starter blødt og bare suger dig ind undervejs som historien udfolder sig. lad mig fortælle hvorfor uden at afsløre noget. I denne krimi følger vi én hovedperson i modsætning til en del andre krimier, der ofte har et opklaringspar, ofte bestående af en kriminalbetjent og en journalist. Men her møder vi hovedpersonen kriminalassistent Kirsten, der sammen med sin gruppe, ved Odense Politi, skal opklare en række mord der foregår på personalet på et plejehjem. Historien starter forholdsvis simpelt og enstrenget, men efterhånden som jeg får mig læst igennem den første del skal jeg ellers lige love for at der sker mystiske ting sideløbende som har indflydelse på den primære historie. Disse små sidehistorier trækker mig helt ind i historien og gør at jeg ikke kan lægge bogen fra mig før sidste punktum er læst. En absolut anbefalelsesværdig krimi” Maria Brøner, Instagram
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En smule Agatha Christie over det hele. Mange personligheter, sterke karakterer og stadig overraskende vendinger. Forfatteren pakket løsningen godt inn!!Anbefales varmt” Vigdis Maria Andreasen, Instagram
“Bogen er utrolig spændende, men kan være lidt forvirrende i starten. Jeg havde ikke regnet ud, hvem det var før slutningen. Der skete hele tiden noget, som gjorde at bogen var meget spændende. Det er meget godt skrevet. Der var nogle virkelig gode vendepunkter, hvor man lige skulle tænke lidt mere for at finde ud af hvad der var der sket.” Booklover, Instagram
KØB DEN TRYKTE BOG HER:
FIND E-BOGEN HER
KØB LYDBOGEN HER
KØB/STREAM LYDBOGEN HOS BOG & IDE