Birgitte Abdel

Birgitte Abdel udgav sin kriminalroman “Kadaveret på Klosterbakken” på Forlaget Forfatterskabet.dk i 2016.

Her kommer hendes indspark og inspiration til andre forfattere.

Hvor længe har du skrevet?
Jeg har for alvor fordybet mig i skriveriet de seneste seks-syv år – for der har jeg har haft tid og rum til det. Men jeg har altid elsket at skrive – alt muligt; historier, stile, hvad som helst. Som 12–årig skrev jeg bogen GRUMLEBYS SKRÆK, inspireret af Ole Lund Kirkegård – på min fars gamle Remington maskine. Bogen ”udkom” i en 10-12 kopierede eksemplarer, som min far møjsommeligt fremstillede ved hjælp af kopimaskine, lim og flid. Jeg fortryder ofte, at jeg ikke har skrevet mere gennem årene, men igen – det kræver en fordybelse, jeg ikke har kunnet finde rum til før.

Hvornår blev din første bog udgivet?
Det var i 2012 med bogen “HVIS NOGEN HAVDE VIDST”

Hvorfor skriver du?
Kort og præcist svar: fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg er fascineret af fortællingen.
Jeg vil aldrig kunne leve af det – men jeg vil heller aldrig kunne leve uden. Jeg er forsynet med en fantasi, i hvilken der hele tiden dannes historier om alverdens ting; Hvis ikke jeg tilbragte tilstrækkeligt med timer ved min computer, er jeg sikker på, jeg ville føle mig uforløst.
Jeg skriver fiktion – dels med udgangspunkt i min fantasi, dels inspireret af verden omkring mig. Mennesker, jeg møder, hører eller læser om, situationer, jeg ser og oplever. Bliver rørt, trist, vred, oprørt, glad og forundret over. Store såvel som små ting. Jeg skriver for at forholde mig til verden og dele disse oplevelser med andre.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?
FREMMED FJENDE – 2. bind af min krimiserie om journalisten Beate Sejer Larsson. Ved siden af nørkler jeg med nogle småskøre, samtidsironiske digte, som jeg tænker at udgive under titlen LIVSFILOSOFI AF EGEN LOMME. Derudover har jeg flere udkast liggende, både til bøger og små noveller.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
For mig er en bog pap og papir. Ganske enkelt. Jeg er så absolut ikke blind for alle de fordele, der kan være ved E-bøger, ligesom jeg elsker at lytte til en, der forstår at læse op, så en historie får liv. Men oplevelsen ved at holde en bog i hænderne, fornemme tyngden og studere et godt omslag i detaljer – det er så afgjort en del af læseoplevelsen, jeg nødigt vil være foruden.
Jeg samler på udtryk og sætninger, jeg synes særligt godt om – støder jeg på en linje, hvor jeg virkelig synes, en forfatter har ramt plet med sit sprog, skriver jeg den ned. Selvfølgelig for at huske og lære af andre, men også fordi jeg fascineres af evnen til at give ordene liv.

Hvilken forfatter beundrer du mest?
Et rigtigt svært spørgsmål – for der er mange. Efter jeg selv er begyndt at skrive for alvor, er der mange ting, jeg er blevet mere opmærksom på, når jeg læser en bog; Det er ikke bare historien, der skal fænge. Blandt andet skal personerne fremstå levende og ikke som flade stereotyper. Jeg skal kunne mærke dem. De forfattere, der gennem tiden har imponeret mig mest, er dem, der med få ord kan fortælle en masse. Fremstille mennesker og relationer, der med få elementer danner et skarpt billede. Et godt eksempel er HERMAN BANG. Af nutidige krimiforfattere, som er dem, jeg for tiden læser mest, er jeg meget fascineret af franske PIERRE LEMAITRE.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Næh … ikke som sådan. Men jeg mange ting har det med at samle sig, når jeg står under bruseren om morgenen. Sært, men sådan er det – hvis jeg har gået dagen før og spekuleret over en elle anden scene, har den det med at falde på plads netop der. Så gælder det om at skyndsomt at få noteret nogle stikord, så snart jeg kommer ud fra badeværelset ?

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Det ved jeg ikke, for jeg har aldrig prøvet det. Er der et eksempelvis et kapitel, der volder mig kvaler, lader jeg det hvile og tager fat på et andet. Eller kaster mig over en hel anden ting, jeg har liggende i computeren. Mit skriveri er i høj grad drevet af min indlevelse i det, jeg sidder med på et givent tidspunkt – og der kan sommetider være forskel på, hvilket univers, jeg har lyst til at være i.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?
At jeg frit kan skabe mit eget univers og være i det sammen med de personer, jeg skriver om. Desuden giver fiktionen mig en mulighed for at udtrykke, hvad jeg tænker og føler omkring alverdens ting, og dele det med andre.

Hvad er det værste ved at være forfatter?
At der er al for lidt tid til at skrive alle de historier, jeg gerne vil fortælle

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Jeg ville ønske, jeg havde vidst, at selve det at fortælle historien er en uendelig lille del af arbejdet – det er fornøjelsen. Oveni kommer så et arbejde, hvor det er meget vigtigt at mestre forskellige teknikker som f.eks. redigering – man bliver meget let blind i forhold til sin egen tekst og tror man har skrevet noget ganske andet end det, der rent faktisk står.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Opsøg alt, hvad du kan komme afsted med af sparring. Kurser, skrivegrupper, lad andre læse dine tekster og give feedback. At skrive er kan være en ensom beskæftigelse – hvilket absolut ikke behøver at være negativt – men det giver en hel masse at udveksle tanker og erfaringer med andre, der også elsker at skrive.

Hvis du vil vide mere om Birgitte kan du følge med på hendes facebook side eller på hjemmesiden www.birgitteabdel.dk



forfatterskabets skriveskole