Forlag er flinke, men ikke gratis

På et tidspunkt må der trækkes en streg i sandet.

For os kom den dag, da vi i en artikel om den danske forlagsbranche blev slået i hartkorn med “sultne igler, der lystigt suger blod og kapital af dine forfatterdrømme.”

Vi er så gammeldags, at det faktisk gør ondt, når andre beklikker vores ære. Omtalen af os blev senere fjernet fra artiklen sammen med en halvlunken undskyldning, men vi fik ikke mulighed for at tage til genmæle eller give vores besyv med i en ellers vigtig debat: penge versus forfatterdrømme i konteksten af forlagsbranchens generelle udvikling.

Vi tror på det bedste i mennesket, og vi deltager gerne i en debat på basis af viden og fakta.

Derfor har vi skrevet denne artikel, hvor vi på egne vegne gør op med forestillingen om, at ALTING bør være gratis.

MEDUDGIVELSE ER HVERKEN EN RET ELLER EN PLIGT – DET ER EN MULIGHED

Mange drømmer om at brage igennem med deres roman og blive årets bedst sælgende debutant.

En vigtig erkendelse er dog, at landets største forlag udgiver forsvindende få danske skønlitterære debutanter.

Ifølge ‘Kulturen på P1’ stod landets fire største forlag, Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, Politikens Forlag og People’s Press, i 2020 bag tilsammen 12 skønlitterære debut-udgivelser.

I 2019 var tallet 13.

I virkelighedens verden er nåleøjet hos de store forlag nærmest umuligt at presse sine forfatterdrømme igennem.

I det perspektiv kan Forlaget Forfatterskabet.dk – og andre medudgiverforlag – være et alternativ til, at manuskriptet bare samler støv i skuffen.

GRATIS GRATIS GRATIS

Verden befinder sig i en tid, hvor en ny generation af “influenter” vil have gratis mad, gratis ophold, gratis service og andre lækkerier uden beregning.

Mange vordende forfattere (og andre) efterspørger forlag, der vil udgive gratis.

Grafikere, der vil layoute gratis.

Korrekturlæsere, der vil rette gratis.

Den gode stemme, der vil indlæse netop din lydbog helt gratis.

Og redaktøren, der bare lige skal læse din roman på 400 sider og så give en grundig tilbagemelding på skrift.

Så forfatteren ved hvad der skal rettes, før det sendes til Gyldendal og den guldrandede kontrakt.

Eller de dygtige SoMe-specialister, der skal lave gratis marketing for dig. For det er jo et vigtigt hak i bæltet, hvis de har markedsført en forfatters bog … uden at få penge for det.

Gratis-princippets iboende ubalance

Det er ingen skam at ønske sig ting gratis, men det eneste led i kæden, der IKKE må være gratis, er tilsyneladende forfatterens egen indtægt på den færdige bog.

At forvente, at alle andre arbejder gratis, så forfatteren kan spare mest muligt eller tjene mest muligt, giver i vores optik en ubalance.

Som barnet der sidder alene på gyngen og ikke begriber hvorfor alle andre ikke vil skubbe ham hele tiden, så han kan få alle gyngeturene for sig selv.

Chefen i mit første job sagde noget, der hænger ved, selv her 30 år senere: “Den bedste kunde, er den, du siger nej til.”

Som firma må man gerne sige nej tak til en kunde, hvis kravene eller forventningerne ikke matcher.

Den kunde vil man alligevel sjældent kunne gøre tilfreds, og man vil med garanti aldrig tjene penge på samarbejdet.

Og penge er for langt de fleste af os en forudsætning for at kunne betale husleje, udgifter, mad og få tøj på kroppen.

Det er måske et chok, men bøger koster penge at lave

Selvfølgelig kan du gøre alting selv.

Og så bliver det jo gratis.

I hvert fald hvis du ikke regner dine timer for noget.

Men det koster faktisk noget at producere en bog – udover de mange timer, som forfatteren har lagt i sit værk:

  • Det koster tid og penge at korrekturlæse bogen
  • Det koster penge at layoute den
  • Det koster penge at distribuere den – både til lager, fragt og boghandlere
  • Staten skal også have sin bid af kagen i moms og skatter

Lad os for det pædagogiske eksempels skyld se lidt nærmere på nogle af de elementer, der tilsammen skaber den færdige bog.

Redaktør:

Du kan selv være redaktør på din bog, men det bliver sjældent godt.

Hvor skal den konstruktive kritik, de nærgående spørgsmål og den objektive vurdering af manuskriptets styrker og svagheder, plothuller og alt det andet komme fra, hvis du selv står for det?

Omslag:

Selvfølgelig kan du selv lave bogens cover, hvis du er en dygtig grafiker.

Men du skal stadig have styr på formater, skærekanter og bogryggens bredde.

Og vide om det er hardback med smudsomslag, forsats og eller paperback med eller uden flapsider.

Og naturligvis kende formatet og papirtypen.

Skal du bruge et særligt foto eller illustrationer til bogens forside, skal du købe det hos billedbureauerne.

De vil sjovt nok gerne have betaling for den ydelse, så fotografen eller kunstneren kan få smør på brødet.

Korrekturlæser:

Selvfølgelig kan du læse korrektur selv.

Men i næsten alle tilfælde vil du som forfatter have stirret dig blind på egne fejl.

Det ved vi af erfaring, både som forfattere og som forlag. Og ingen bøger er perfekt – heller ikke forlagets udgivelser.

Du kan også få en ven eller et familiemedlem til at læse korrektur for dig, hvis de vil gøre dig den tjeneste.

Måske skal de kun have 6 flasker god rødvin, men vi bruger professionelle, eksterne korrekturlæsere, der får betaling for deres arbejde.

Og efterfølgende er det vanskeligt at bebrejde tante Tove for mangelfuld formatering af dialogen eller en overset stavefejl, der står konsekvent i hele bogen.

Trykkeri:

Du har måske en nær ven eller fjern bekendt på et trykkeri, og så kan du få en god pris via ham eller hende.

Det er jo dejligt, men selv der koster det penge at trykke en bog.

Vi bruger et af landets største trykkerier og vi køber stort ind, så vores trykpriser er næppe højere end dem, din ven kan skaffe.

Men vi kan ikke trykke bogen gratis, og det kan din ven heller ikke.

Lager:

Selvfølgelig kan du sælge bøger direkte og selv ekspedere alle ordrer hjemmefra.

Det er godt nok tidskrævende og også ganske dyrt i emballage, porto og tidsforbrug at stå i kø på posthuset.

Men det kan lade sig gøre, hvis du vil.

Og selvfølgelig har du tid og lyst til at holde styr på PostNord eller GLS, så de får leveret pakkerne til tiden og ikke smider dem på havebordet i silende regn.

Boghandlere:

Selvfølgelig kan du selv banke på hos landets 300 fysiske boghandler eller kontakte dem een for een.

Måske vil den lokale boghandel gerne gøre noget for bogen, men hvis du ikke har et lager, hvad gør de så med returvarer på usolgte bøger?

Og hvordan fakturerer I hinanden?

Er du momsregistreret og selv kyndig udi bogholderi?

Webshop:

Selvfølgelig kan du selv lave din egen webshop.

Måske er det ikke lige forfatterdrømmen at rode med koder, GDPR-regler, returvarer og optimering til forskellige platforme, men naturligvis kan du lave din egen webshop til salg af bogen.

Når blot du husker at tage stilling til betalingsmetoden: skal du modtage MobilePay, bankoverførsler eller måske have en kreditkortaftale?

Digital udgave:

Selvfølgelig kan du selv lave en digital udgivelse af din trykte bog.

Det er jo bare et spørgsmål om formatet epub eller PDF.

Og noget med kodning af bogens indhold, så den ombryder korrekt.

Og individuelle aftaler med de digitale salgskanaler og streamingtjenester.

Du er en enmandshær

Selvfølgelig kan du lave alt dette og mere til.

Der findes mange fora til bogudgivelser, masser af steder, hvor du kan få gode råd, lave selvstudier eller bare prøve dig frem.

Men uanset hvad vil det koste dig mange timer – rigtigt mange timer – at blive en enmandshær, der selv vil udgive bogen.

Og her har vi ikke medregnet udgifter til kontorstolen, internetforbindelsen, skrivebordet, computeren, skærmen, Office-pakken eller de grafiske programmer.

Den slags koster jo også penge.

En trykt bog koster mindst 50.000 at producere …

V har skrevet bøger i 20 år, og har drevet et stadigt voksende forlag i snart seks år.

Vores erfaring er, at de samlede omkostninger ved produktion af en trykt bog i meget runde tal er mindst 50.000 kroner inklusive moms.

Det er for en standard-størrelse roman på cirka 250 sider, trykt med farveomslag og flapsider samt sort/hvidt indhold.

Det omfatter udgifter til redaktør, korrekturlæser, projektledelse, grafisk layout, trykkeri og forsendelse til lager.

Nogle udgivelser er lidt billigere og andre betydeligt dyrere.

… og hos os betaler medudgiveren under halvdelen

Af de samlede omkostninger ved en sådan medudgivelse hos os betaler forfatteren typisk 40 %.

De resterende 60 % af bogens omkostninger investerer vi som forlag.

Det enkelte bogprojekt skal altid en tur igennem vores interne beregningsmodel.

I nogle tilfælde investerer vi derfor endnu mere, hvis der er en særlig stemme, som vi mener boghylderne har brug for.

Nettooverskuddet på en bog

Når bogen sælger kommer der en indtægt.

Herfra skal trækkes de variable omkostninger til tryk, lager, ekspedition, moms og forhandlerrabat.

Tilbage er så bogens nettooverskud, altså den reelle fortjeneste på bogen, når udgifterne er betalt.

Af dette beløb får medudgivere hos Forlaget Forfatterskabet typisk 60-70%.

Som forlag får vi så 30-40%.

Det er måske værd at gentage:

Af bogprojektets produktionsomkostninger betaler Forlaget mest.

Af bogens nettooverskud ved salg får Forlaget mindst.

Det er den forretningsmodel, vi har valgt.

Andre gør det ganske givet anderledes, bedre, billigere eller noget helt fjerde.

Vi har i de seneste år udgivet mere end 100 debutanter på vores forlag.

Fordi vi tror på at skabe et kvalitetsforlag til forfattere.

Men at producere en bog fra start til slut koster altid penge – også hvis du selv vil investere de mange hundrede timer, der skal til.

Stil dig selv et simpelt spørgsmål

Har du tænkt dig at tage penge for din bog?

Her vil de fleste forfattere nok svare ja.

Er det så ikke rimeligt, at du betaler til de mennesker, der hjælper dig undervejs?

  • Korrekturlæseren
  • Grafikeren
  • Redaktøren
  • Forlaget
  • Boghandleren
  • Projektlederen

Og alle de andre led.

Vi laver altid aftaler, der indeholder klare retningslinjer, og vi leverer det, der er aftalt.

Og vil du så have ekstra, ja så koster det ekstra.

Du må gerne sige nej tak til os …

Skal man skabe en lille formue i forlagsbranchen, bør man starte med en stor.

Sådan lyder en lettere omskrivning af et gammelt udtryk.

Forlaget er på INGEN måde en pengemaskine, og vi investerer i hver eneste af vores udgivelser.

Vi benytter os af professionelle grafikere, layoutere, korrekturlæsere og redaktører, der alle honoreres for deres arbejde.

Forlaget er passion og hjerteblod for os, og vejen hertil har været benhårdt arbejde, der har trukket store veksler på familie og venner.

Vi vil være forfatternes forlag.

Det mener vi i al beskedenhed, at vi er.

Og vi gør en forskel med den forretningsmodel, vi arbejder efter hver dag.

Vi vil nemlig være det forlag, som vi selv vil udgive på.

Alle er velkomne hos os. Også til at sige nej tak.

Men at udgive bøger i Danmark anno 2021 koster penge, længere er den ikke.

God vind på din forfatterrejse.

 

Om Forlaget

Forlaget Forfatterskabet.dk blev etableret i 2015. Den første udgivelse var erhvervshistorien ”Gullaschbaronen” om Harald Plum. I 2020 udgav Forlaget 65 nye titler. Det gør os til et af de hurtigst voksende små forlag, og blandt de kun 3,5% af forlag i Danmark, der udgiver mindst 50 titler om året. Forlagets fokus er den gode fortælling, og udgivelserne sker primært i genrerne: Kriminalromaner og thrillere, Sundhed & Livsstil, Selvudvikling & Karriere, Børne- og ungdomsromaner, herunder fantasy, Faglitteratur, Lyrik.