Forfatterens forretningsplan

Åh nej, hører vi dig tænke.

En forretningsplan?

Hvad skal jeg dog med sådan en størrelse? Jeg vil jo bare skrive.

Ja, og det forstår vi godt.

Og det første, du skal skrive, er en forretningsplan.

Det har vi selv gjort. Fordi vi erkendte, at vi meget længe havde været meget ufokuserede.

At vi stressede vores udgivelser igennem.

At vi ikke fulgte dem til dørs.

Eller skrev på det forkerte, uden at have valgt genre, form eller målgruppe.

Forretningsplanen skrives

Det ufokuserede skriveri stoppede i foråret 2015.

Der satte vi os ned og formulerede en forretningsplan. Med nogle få og enkle punkter:

  • At vi skal skrive sammen
  • At vi skal udgive de bedst mulige bøger
  • At vi skal kunne leve af at skrive
  • At vi skal gøre en forskel for læsere
  • At vi vil hjælpe andre forfatterspirer

Vi skrev også en langsigtet målsætning, der udbyggede vores drøm:

  • At kunne leve af at skrive
  • At udgive de bøger, vi ønsker
  • At arbejde sammen
  • At blive anerkendt af læserne
  • At opbygge en trofast læserskare
  • At skabe en litterær arv
  • At hjælpe andre forfattere
  • At have eget kontor – en rigtig arbejdsplads – væk fra hjemmet
  • At have assistent til marketing, pressemeddelelser, arrangementer og lignende

Vi er kommet et godt stykke vej med de fleste af punkterne.

Andre er vi ikke helt i mål med endnu.

Men vi havde ikke forventet andet. Vi ved godt, at der skal kæmpes for det. Det var en af grundene til, at vi skrev tingene ned. Så vi kunne huske målet, når tingene gik os imod.

Det afgørende er indtægternes størrelse, og de skal maksimeres, så man kan leve af at skrive. Den er ikke længere.

forfatterforretning

Penge er et middel – ikke et mål

Det er indtægtsdelen, der skiller projektet fra succes. Forudsætningen for at kunne leve af det er, at man har afsætning af sine bøger.

Som forfatter må man være forberedt på lange dage, korte nætter og små lønchecks. Sådan er det for hovedparten af den danske forfatterstand. Vores timeløn er latterligt lav, hvis man alene gør udbyttet op i penge. Det kan man selvfølgelig ikke, fordi man som forfatter også er kunstner, hvor lønnen er selve arbejdet. Glæden ved at skabe noget og stå med det velskabte drømmebarn i hænderne efter måneders eller års barsel.

Den helt ufattelige lykkefølelse, når tankerne har klaret turen ned på papiret og dannet små trykte bogstaver. Med titel, dedikation, smudsbind og hele molevitten. Og bare ligger trykfrisk.

Klar til at blive delt, læst og værdsat.

Sat på bibliotekets hylde, så man kan genfinde sit navn i den litterære historiebog.

Alle forfattere har én ting til fælles

Vi deltager jævnligt i arrangementer med andre forfatterkolleger. Vi har en ting til fælles; vi er forskellige. Et broget folkefærd, der ikke bare er som nat og dag. Vi er som morgen, middag og aften. Skumringstide. Nattemulm. Vintersolhverv. Forårsjævndøgn. Og alt muligt andet.

Nogle skriver lange klagende digte, andre simple dagbøger. Nogle svælger i trolde, mens andre absolut vil have hugtænder på deres heltinder. Hverdagsrealisme eller fantasy.

De forskellige forfattertyper er omtrent så mangfoldige som forfatterne selv. Derfor er det farligt at kategorisere.

Alligevel er der ét spørgsmål, som ofte dukker op. Som handler om at sætte forfattere i bås. Ikke bare i vores egne hoveder, men også hos de kolleger, vi taler med. Nemlig spørgsmålet om, hvorvidt man som forfatter er kunstner eller forretningsmand?

Skal man skrive præcis det, man har lyst til? Når man har lyst? Eller skal man skrive krimier, fordi det storsælger? Og i øvrigt time sine udgivelser, så det falder sammen med diverse bogmesser eller julegaveindkøb?

Svaret er ikke helt let.

Vi skriver jo, fordi vi ikke kan lade være.

Fordi det er det bedste i hele verden. Og vi vil skrive alt muligt mellem himmel og jord. I alle genrer. Eller i hvert fald dem, vi har lyst til. Så langt er vi kunstnere. Drevet af lyst og forhåbentlig også et vist talent.

Hav ambitioner om at sælge – og sælge godt!

Men vi vil også gerne være en succes. Ligge nummer 1 på bestsellerlisten. Sælge tusindvis af bøger. Og det er jo målsætninger, som bør få tårerne frem i øjet på enhver kapitalfond.

Vores forretningsmæssige ambitioner er at tjene penge nok til at skrive på fuld tid. Når millionerne ruller ind, kunne vi aldrig drømme om at kvitte pen og blækhus til fordel for udskejelser på en tropeø.

Måske køber vi en bedre kontorstol.

Og et skrivebord i mahogni.

Og måske en globusbar til vores skriveværelse.

Måske også en gave til vores familie og kærester. For mange af de vågne timer tilbringes foran skærmen i stedet for sammen med familien. Vi skylder dem. Og det ved vi godt.

Men vi stopper aldrig med at skrive. Vi har så mange ideer og alt for lidt tid.

Så derfor er vi nødt til at være forretningsmænd.

For at blive forfattere.

 

2 Comments

  1. fuldstændigt korrekt, der skal en forretningsplan til – jeg undlod at planlægge mit salg af bøgerne, fordi bøgerne eksploderede oppe i hovedet på mig, så salgsplanerne besvimede og forsvandt – hvis jeg en dag kunne få fred for forfatteren, der døgnet rundt sidder i mit hoved og vil skrive for enhver pris, vil jeg skrive min forretningsplan – jeg har nemlig baggrunden for at skrive den plan, men har givet forfatteren første prioritet vel vidende, at jeg måtte løbe linen ud og undgå indvendige slagsmål – jeg har skrevet non stop i ti år og antager, at kilden må da for fanden løbe tør, så jeg kan trække vejret igen – når jeg kommer ud af tågerne, vil jeg kontakte forfatterskabet, for der har jeg mødt fødder, hænder og øjne, der hører på mig døgnet rundt, det er en fantastisk oplevelse, kompliment

  2. Inspirerende læsning! Men man skal nok ikke forsøge at skrive en Bestseller/ligge nr 1 på Listen. Prøver man det vil det oftest kikse for forfatterspiren. Man ved ikke hvad læseren vil have. Det er vigtigt at være original! (okay man kan drømme om en lille Bestseller)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.