Hobbitten er fremragende fantasy

hobbit
Vi har alle vores favoritter.

En af de bøger, som har betydet meget for millioner af læsere verden over, er fortællingen om Ringenes Herre.

Det startede med et hobbithul, da J.R.R. Tolkien (1892-1973) skrev om det lille eventyrlige folk i bogen Hobbitten.

Kronen på værket er naturligvis Lord of the Rings-trilogien, der sammen med Hobbitten udgør et fantastisk univers.

Fascinationskraften består endnu, og ved hver eneste gennemlæsning øjnes nye sammenhænge og detaljer.

Det er samtidig en af de fortællinger, hvor man føler sig i selskab med gode venner, når man følger det enorme persongalleri på deres eventyr.

Tolkien er en af verdens mest læste forfattere, var professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur på Universitetet i Oxford og skrev både fiktion og lyrik.

Hobbitten var inspireret af godnathistorier

Hobbitten, der udkom i 1937, var inspireret af godnathistorier, han fortalte sine egne børn.

Hovedpersonen er den trivelige Bilbo Sækker, der pludselig ender i farlige eventyr, kæmper med drager og bliver bærer af ringen over dem alle.

Hobbitten er solgt i mere end 100 millioner eksemplarer, og bogen tåler både læsning og genlæsning..

Det er en eventyrlig beretning og et fantastisk univers, der rummer mange flere utrolige fortællinger.

Bagefter kan man så tage fat på trilogien om Ringenes Herre, der foregår i Tolkiens eget litterære univers, kaldet Midgård, der minder om dele af Europa i en fiktiv forhistorisk tid.