Klaus Wilmann

Fotograf: Rasmus Wilmann

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg har sådan set skrevet, så længe jeg kan huske. Men det har været faglitterære artikler, faglige oplæg, notater, politiske oplæg, kronikker og klummer til aviser og tidsskrifter. Den slags har jeg skrevet i hundredvis af. Denne bog er mit første skønlitterære forsøg.

Hvorfor skriver du?

Jeg er glad for sproget; jeg elsker at lege med ord og sætninger. Selve skriveprocessen er for det meste en fornøjelse. Og så har jeg som pensionist tid til at gøre noget ved mine ideer. Jeg skriver, fordi det er sjovt.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Lige nu er jeg ikke i gang med en ny bog, men jeg har flere ideer, som jeg arbejder med på mine lange vandreture i mit coronaeksil på Røsnæs. Mere vil jeg ikke sige om det. Måske vil modtagelsen af denne bog få betydning for, hvordan jeg kommer i gang igen. Men jeg håber på, at jeg kan skrive videre.

Hvor mange bøger har du skrevet?

Jeg har bidraget til en del bøger og skrevet enkelte selv. Her er listen:

Egne bøger

  • Brug den sunde fornuft. Debatbog om den moderne barndom, 180 sider, Schønbergs Forlag 2002 
  • Den lille håndbog, Frie Børnehavers forlag 2001
  • Offentligt ansatte, pjece 42 sider, BK forlag 1982 

Medforfatter bl.a. til

  • Anerkendelse i børnehøjde, Dansk Psykologisk Forlag 2004 
  • Slip børnene løs, Forlaget Børn og Unge 2003 
  • Fremtidens daginstitutioner Forlaget Klim 1997 
  • Bog om folkeskolens udviklingsprogram, Dafolo 1988
  • Børnekonventionen i Danmark, Børnerådet 2002

… og flere andre.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg foretrækker helt klart trykte bøger. Hvis det skal frem, har jeg aldrig læst en E-bog eller lyttet til en lydbog. Ikke af princip eller i protest, det er glimrende formater, men jeg trives nok bedst med en gammeldags trykt bog. At fortære en bog er for mig summen af de æstetiske valg, der er truffet; layout, illustrationer, farvevalg, valg af fonte, papirkvalitet, indbinding osv. Ordene er naturligvis det bærende, men de andre elementer lægger pund til.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Tja, beundrer mest? Måske jeg vil pege på en forfatter, som med sine digte og skuespil, trods et avanceret sprog, nåede ud den brede spanske befolkning, som han blev elsket af, og som blev dræbt af Francos soldater for at insistere på frihed. Federico Garcia Lorca. Han er værd at beundre; dels for sin fine poesi og sine stærke karakterer på scenen – og dels sit mod.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Der er så mange skønne bøger, men i mange år har jeg været optaget af Per Olov Enquists forfatterskab. Især hans store roman Lewis rejse, holder jeg af. På et historisk stillads bygger han en fortælling op om en karismatisk religiøs leder, en personkreds og store samfundsmæssige dilemmaer, som har haft stor betydning for udviklingen af det svenske samfund. Et mesterligt drama.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Jeg tror ikke, jeg har særlige ritualer. Jeg skriver, når jeg har eller tager mig tid. Det kan være morgen middag eller aften. Jeg holder få pauser og kan arbejde i mange timer. Men pauserne kan også være lange. De kan vare dage eller uger. 

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Så lægger jeg det hele væk og bruger min tid på andre aktiviteter. Men jeg går som sagt dagligt lange ture, og det er ofte undervejs mellem skov og strand, eller på en tur gennem byen, at jeg finder ud af, hvordan jeg knækker koder og overvinder vanskeligheder. Denne bog har ligget i skuffen i flere år, før jeg fandt det, der skulle til for at komme videre med historien.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Jeg har nok aldrig betragtet mig selv som forfatter; mere som en der skrev meget. I mit tidligere arbejde var det en del af jobbet at producere skriftlige bidrag. Nu hvor jeg er pensionist og har bedre tid, har jeg fortsat med at skrive, og stadig med fokus på børn og deres liv. Mit frivillige bestyrelsesarbejde i Center for Børneliv forudsætter, at jeg markerer foreningen og dens arbejde. Og jeg har altid ment en masse og har haft behov for at udtrykke det offentligt. Men det er skønt at kunne omsætte synspunkter og holdninger til statements, som giver mening for andre.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Jeg ved nok ikke, hvad det værste ved at være forfatter er. Der er mit erfaringsgrundlag for beskedent til at vurdere. Men det værste for mig vil nok være, hvis mit første forsøg med skønlitteratur rammer helt ved siden af. For det er ikke nemt at vurdere sit eget materiale. Den blinde plet er kæmpestor.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Jeg vil hellere sige, at jeg er glad for, at jeg ikke vidste, at jeg kom til at skrive bogen igennem fire fem gange. Havde jeg vidst det, er det ikke sikkert, jeg var kommet i gang. Til slut var jeg næsten ved at kaste op over at læse de samme sætninger igen og igen. Og man kan jo blive ved med at skrive om. Det er svært at vide, hvornår man skal stoppe.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Jeg synes egentlig ikke, jeg er i en position, hvor jeg kan give andre råd om at skrive. Så jeg vil nøjes med at sige, at hvis man synes, man har noget på hjerte, er man på rette spor. Resten er hårdt arbejde. Og så er det godt at have nogen som læser med og giver dig input og kritik undervejs.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Man kan finde mig på facebook, hvor jeg har en profil og en hel del kontakter. Jeg er ikke voldsom aktiv, men jeg vil bruge siden til at reklamere for denne nye bog. Og tilsvarende på LinkedIn, hvor jeg også har en masse forbindelser. Det er nok velegnede medier. Og min mailadresse er klauswilmann65@gmail.com, hvis nogen gerne vil skrive til mig.