Hvor længe har du skrevet?
Altid. Jeg har skrevet digte, sange og revyviser, siden jeg var teenager, men jeg har kun skrevet skønlitteratur på et seriøst og målrettet plan i de sidste 10 år.
Jeg var 43, da jeg tog en beslutning om at skrive. Altså virkelig skrive. Og da først jeg havde gjort det, satte jeg alt ind på at blive dygtig. Det gør jeg stadig. Jeg er for gammel til at købe illusionen om, at hvis bare man har talent, så kommer resten af sig selv.
Ethvert håndværk – også de kunstneriske – kræver tid og øvelse.
Hvornår blev din første bog udgivet?
Min første roman, Sorgens dæmoner, udkom d. 11.11.11 – Det elsker jeg min forlægger for.
1-tallet er altings begyndelse. Så det gav vildt god mening. Og for mig blev det begyndelsen. Når man har udgivet sin første bog, får man mulighed for at blive medlem af Dansk Forfatterforening, og gennem den har jeg deltaget i rigtig mange kurser og fået et netværk af ligesindede. Og det har været utroligt vigtigt for mig.
Hvor mange bøger har du fået udgivet?
Sorgens dæmoner blev efterfulgt af Tavshedens mørke i 2013. Det tredje og foreløbig sidste bind i min krimiserie, Vanviddets dybder, udkommer d. 1. april i år.
Derudover kom min samling af drengenoveller, NOOOOB, sidste år. Den er en udløber af, at jeg vandt Kultur- og Undervisningsministeriets Drengelitteraturpris i 2012.
Desuden har jeg noveller med i 10 andre antologier på forskellige forlag.
Hvorfor skriver du?
Jeg tror, at vi alle kommer her med hver vores mulighed for at forstå vores tilværelse gennem en udtryksform. Man kan tegne, male, digte, fotografere, danse, synge, spille teater – you name it. Jeg skriver. Det er min måde at forstå verden på. Jeg gør det for mig. Når jeg så indimellem rammer noget i en tekst, som andre kan bruge, så er det bare dobbelt-op på lækkert.
Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Jeg arbejder altid på flere forskellige projekter.
I øjeblikket har jeg en roman, som er færdig – 1. draft. Den skal skrives om med de nye indsigter, som jeg har fået ved at læse den igennem på print.
Så er der en, som jeg har skrevet om et par gange, og som har været hos 1. læserne, men skal skrives om en sidste gang, inden jeg sender den til forlaget.
Og endelig er der den, som jeg er gået i stå i, men som jeg tager fat på, når jeg på et tidspunkt har sammenhængende tid. En ferie. Det er det sværeste ved at være forfatter med et fuldtidsjob. At finde tiden til fordybelse.
Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger? Og hvorfor?
Jeg er vild med oplæsning. Jeg lytter til bøger i bilen, mens jeg laver mad, og mens jeg hænger vasketøj op. En dygtig oplæser folder fortællingen ud for mig.
Jeg har en e-bogslæser, men jeg bruger den aldrig. Jeg har forsøgt. Det virker ikke for mig.
Til gengæld læser jeg mange ’rigtige bøger’. Jeg kan godt lide tyngden. Det, at sætte mærker eller strege under. Og så er det vigtigt for mig at kunne disponere min læsning. Hele tiden at vide, hvor jeg er i forløbet. Hvor mange sider gik forud, og hvor mange er der tilbage. Det at læse er ikke bare ord, der skal konsumeres. Det er en langt mere kompleks oplevelse. Som involverer kroppen.
Hvilken forfatter beundrer du mest?
Ham/hende, som tager mit liv i hånden og holder det op foran mig, så jeg kan genkende det.
Ham/hende, som får mig til at le eller græde, fordi jeg lærer noget om mig selv i processen.
Ham/hende, som kan fortælle en historie, så jeg ikke kan slippe den selv efter bogen er slut.
Isabel Allende, Carlos Ruiz Zafón, Linda Olsson, Astrid Lindgren, bare for at nævne nogle.
Hvilken bog ville du gerne selv have skrevet?
Den lille prins.
Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Ja, men det er privat. Jeg værner om min skrivesituation. Jeg har en lille sekskantet pavillion i baghaven, hvor jeg har skabt et skriverum. 10 m2 med indlagt el og varme, der udelukkende fungerer som mit kreative rum – året rundt. Nogen kan skrive på en café i den indre by, eller på et offentligt bibliotek. Det kan jeg ikke. Jeg skal have ro. Det er i roen, fortællingerne kommer til mig. Hvis der er støj på linjen, kan jeg ikke høre dem.
Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Accepterer, at jeg har modstand i processen. Det skønne ved dette fortærskede begreb er, at man kan bruge det som undskyldning for ikke at få sat sin røv foran computeren og skrive. Skriveprocessen er en destillationsproces. Noget af det, du skriver, er noget lort. Så skriver du det igen. Og det bliver bedre … eller også gør det ikke. Men du må ikke stoppe der. Du bliver nødt til at skrive det igen. Og igen. Og igen. Og hvis det stadig ikke fungerer … så er det ikke det, du skal skrive. Skriv noget andet. Det er derfor, jeg har mange projekter i gang på én gang.
Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Når fortællingerne kommer! Om natten eller om dagen. I bilen eller på cyklen. Når jeg laver mad, eller når jeg forbereder min undervisning. Når jeg hører en sætning eller ser en overskrift i avisen. Når et billede sparker en dør op, eller når en sang i radioen tvinger mig til at åbne den lille notesbog, jeg altid har i nærheden.
Hvad er det værste ved at være forfatter?
At jeg ikke kan nå at skrive alle de fortællinger, som gerne vil skrives.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du blev forfatter?
Uh, det er her, jeg skal øse ud af mine dyrekøbte erfaringer?
Ikke noget! At være forfatter er en proces, nøjagtig som resten af tilværelsen er. Og vi har hver vores. Det, der virker for mig, virker ikke for alle andre. Måske for nogen. Det skønne ved at være midt i noget, man holder af at gøre, er netop, når det pludselig udvikler sig i en retning, man ikke havde forudset.
Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Det bedste råd, jeg fik, var, at jeg skulle skrive til alle de konkurrencer, jeg fandt. Der er en facebookside, som hedder ’Forfatterdeadlines’. Den opsamler rigtig mange konkurrencer.
Fordelen ved konkurrencer er for det første, at man får nogle rammer at skrive i, hvilket er godt, når man er begynder. Hvis man ikke kan agere indenfor nogle fastsatte krav, er det spørgsmålet, om man kan agere uden. Og hvis man skal lave skriveøvelser – og det skal man – så kan man ligeså godt lave nogen, der skal ud i verden.
Og det bringer os til den anden fordel. Nemlig at der er nogen, som læser det, man skriver. At sende et uopfordret manuskript ind til et forlag er som at forvente at blive set af Sting til en koncert i Parken. Men dommerne i en konkurrence vil som et minimum læse begyndelsen og bladre resten igennem.
10 ud af de 10 noveller, jeg har fået udgivet i antologier, er på baggrund af konkurrencer. Og jeg fik kontakt til mit forlag gennem en novellekonkurrence, de havde udskrevet. Jeg holder stadig øje med skrivekonkurrencerne, men nu skriver jeg kun til dem, som jeg har lyst til.
Mit personlige mantra er, at god skrivning er omskrivning. Du skal acceptere, det er et håndværk at skrive. Lær plot-opbygning. Lær karaktertegning. Kend genrene, om ikke andet, så for at du kan bøje dem. Og selvom det lyder dansklærer-kedeligt, så lær din grammatik. Det er nederen at se sin tekst på tryk, stopfyldt med stave- og slåfejl, fordi man troede, der ville være korrekturlæsning på. Og det er noget, som generer rigtig mange læsere. Desuden er det ikke uvæsentligt, hvordan teksten tager sig ud, når man sender den til et forlag.
Det kan sammenlignes med at få en gave. Man har bare større forventninger til en, som er pakket lækkert ind i smukt papir med matchende bånd og et kunstkort, end en der kommer i en indkøbspose fra Netto.
Hvad er det vigtigste at vide?
Det koster! Både for dig og for dem, du holder af.
Det er de færreste, der kan leve af at skrive. Så når fuldtidsjobbet har taget sin del af din vågne tid, er du nødt til at prioritere, den der er tilbage.
Jeg ser sjældent tv. Jeg siger nej til fester og hyggelige pigefrokoster. Jeg har opgivet mit band og langdistanceløbene. Jeg læser ingen dameblade, og jeg spiller ikke wordfeud – eller noget som helst andet.
Jeg kommer hjem fra arbejde, og jeg går i Skrivelyst. For hvis jeg ikke gør det, finder fortællingerne en anden. Og det vil jeg ikke risikere.
Du kan møde Maria Kjær-Madsen på hendes personlige hjemmeside og hendes forfatterhjemmeside. Hun er også på Facebook.
