Anastassia Helle Spenner

Jeg må skrive for at leve fuldt og helt.

Derfor føler jeg mig først som mig selv nu, hvor min første bog er skrevet.

Det har været en sindsoprivende, ensom og magisk proces at føde bogen. Den ville være sig selv og jeg måtte lære at følge den.

Jeg har altid gået rundt med små tekster, halve artikler og kvarte bøger – i mit hoved.

At give tid og fokus til at lade et fuldt værk komme til live føles som selve meningen med mit liv.

Jeg beundrer alle forfattere for deres mod til at dele deres ord med verden, og jeg er dybt taknemmelig over de mange forfatteres vidunderlige værker, som har hvilet i mine hænder og er løbet igennem mit sind i tidens løb. De blev min redning.

At skrive min egen bog har været min forløsning, derfor er det den bog, jeg helst ville skrive.

Jeg har undersøgt forskellige forfatteres perspektiver på det at skrive og fundet allerstørst hjælp i Margaret Atwoods ord: ”Expect to be interrupted”, som har hjulpet mig, når jeg har måttet afbryde skrivningen for at tage mig af alt det andet, som livet indeholder.

I Erik Grips ord: ”Fordyb dig, koncentrer dig og glem alt om målgruppen, du henvender dig til. Du skal dykke ned i dit eget stof. Det er udelukkende et spil mellem dig og det…”, som har hjulpet mig med at vende tilbage til den dybe kontakt med bogen, hvis jeg har bevæget mig væk fra den.

I Morten Ellemoses ord: ”De bedste bøger er dybt personlige”, som har haft en afgørende betydning for bogens tilblivelse.

Det har været sjovt at udvikle det, der har virket for mig: at stå op kl. fem og gå direkte til mit skriverum og gå i gang med at skrive og læse. At tage et brusebad, når noget er gået i stå.

Jeg elsker den trykte bog, fordi jeg kan mærke, dufte og nærmest smage bogen. Alligevel bliver det et eventyr også at indtale min bog, og jeg glæder mig til at finde tid til at lytte til lydbøger i fremtiden.

Der er intet, som kunne have forberedt mig på, hvad det vil sige for mig at være forfatter.

Jeg er blevet overrasket over, hvor velkendt forfattergerningen føles – som en dyb og meget gammel forbindelse. Jeg har opdaget, at min indre Eremit er fuldstændig forgabt i at være i min SkriveHule, den vil hellere end gerne have mig til at flytte ind, derfor er jeg opmærksom på også at dyrke alle de andre store glæder, der findes i mit liv.

Jeg har dog lovet min Eremit, at de store porte til min SkriveHule er blevet slået op på vid gab, og sammen vil vi gå derind igen og igen for at tage imod de bøger, der stadig venter på at blive skrevet.

Hvis en kommende forfatter bad mig om et råd, ville jeg sige ”Din stemme er vigtig.”

Hjemmeside: www.leadershipbyheart.dk

Facebook: Anastassiaspenner og LeadershipbyHeart

Instagram: LeadershipbyHeart