Blodbad på Bornholm
”Jeg ved godt, det lyder fuldkommen forrykt, men når ingen andre forklaringer virker, så er der kun virkeligheden tilbage.”
“Og virkeligheden er, at vi bliver jagtet af døde mennesker? Der ønsker at spise os?”
”Ja, zombier. Det giver overhovedet ingen mening, men jeg har sgu ikke andre forklaringer.”
Thor er en bleg og ranglet gamer.
Patricia elsker horrorfilm.
Molly hader sin stedfar.
Elvira er smuk og alle drenges drøm.
Andreas er en møgirriterende lillebror.
Victor er på vej til Bornholm som straf for at have tunet sin knallert.
Snart kæmper de alle for livet, da solskinsøen invaderes af ligspisende zombier.
Og det er bare begyndelsen på enden.
Om forfatterne:
Tvillingerne Søren & Morten Ellemose har skrevet 40 bøger og har nu skrevet første bind i en ny zombie-serie, der foregår i Danmark. Her er humor, horror og hormoner i en drabelig kamp mod zombierne.
Bogen i medierne:
Fremragende lektørudtalelse: ”En virkelig sjov og klam bog. Anbefales uforbeholdent til indkøb.”
☀️🧟♂️ “Der er gang i den på solskinsøen, men ikke på den fede måde. Bornholm er blevet overrendt af zombier, og nu må en håndfuld teenagere forsøge at overleve på øen. Historien er fuld af platte jokes og køledisk metaforer, når de små psykopater går på zombie jagt – hvilket jo er den eneste tænkelige reaktion på en zombie apokalypse. Alle de klassiske troper bliver besøgt, lige fra klamme kantinedamer, indvolde overalt, ”klæd dig ud som en zombie” og selvfølgelig ”foden sidder fast mens zombien nærmer sig”. Det er perfekt. Forfatterparret springer helt over kønsstereotyper og går direkte til bad ass zombie massakre med økser, bat og mejetærskere 🪓🏒🏏🚜
🤣 “Splatter-lækker bog for børn og unge med hang til humor og grusom død. Jeg kan varmt anbefale lydbogsversionen, som kan findes på eReolen GO!”👂👍 Cecilie, Vallensbæk Kulturborgerhus
“Der er zombier løs på Bornholm og en flok unge skal forsøge at overleve. Det er underholdende, men der måtte godt have været skruet mere op for den blodige del.” Himmelskibet.dk
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 “Man bliver bidt af historien, og tager gerne en side eller 2 mere, selvom man ikke har tiden til det. Den er ikke svær at læse og kapitlerne er korte. Illustrationerne i bogen er lavet arf Sanne Wolff er rigtig gode, og tilsvarende til hvad man læser, hvilket lige giver et ekstra stød til fantasien … “ Wagners Bogunivers, Instagram
KØB BOGEN HER
KØB E-BOGEN HER
KØB LYDBOGEN HER
Pingback: Historien om Forlaget Forfatterskabet.dk