Camilla Stockmarr

Camilla StockmarrCamilla Stockmarr har skrevet en række noveller samt anmelderroste romaner, ikke mindst “Udflytterne” og efterfølgeren “Den anden bred”.

I 2012 blev hun tildelt et 3-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

Nu har hun taget tid ud af kalenderen til at sætte sig i den varme stol som ugens gæsteblogger.

Hvor længe har du skrevet?
Jeg har altid været meget læsende, men begyndte først at skrive professionelt da jeg fik børn (og alle andre døre lukkede sig). I starten fokuserede jeg på noveller – af praktiske grunde, for at øve mig, og fordi jeg havde svært ved at overskue og skrive længere tekster. Jeg brugte novellerne til at afprøve forskellige skriveteknikker, førsteperson/tredjeperson, nutid/datid, forskellige synsvinkelholdere, jeg legede med at skrive flerstemmigt, med monologere og dialoger, i det hele taget var mit tidlige forfatterskab præget af eksperimenteren og forsøg på at lære at mestre forskellige greb og teknikker. Jeg begyndte at læse på en anden måde end tidligere, for at afkode hvordan andre forfattere skrev, hvordan de sprang fra det ene til det andet, flyttede sig – fysisk eller i tanke. Jeg gik på skrivekurser og var med i en skrivegruppe, hvor vi læste og gav kritik på hinandens tekster.

Hvornår blev din første bog udgivet?
Min første bog, novellesamlingen “I det skjulte” blev udgivet på Samlerens Forlag i 2000. Men forinden havde alle novellerne været oplæst i Danmarks Radio (i takt med at jeg fik dem skrevet færdigt). Jeg havde på et tidligere tidspunkt fået afslag fra Samlerens forlag på en bog, men et meget personligt og meget motiverende afslag, og gjorde det efterfølgende, at jeg – når jeg fik en novelle udgivet i radioen – sendte den til den pågældende redaktør og skrev, at den havde været i radioen og hvis han ikke havde hørt den, kunne han læse den her. Og på et tidspunkt skrev han tilbage, om jeg ikke snart havde nok noveller til en udgivelse og at han meget gerne ville udgive dem.

Hvorfor skriver du?
Jeg bruger skriveriet som en ventil, som en måde at blive bevidst om nogle ting omkring mig selv og mine omgivelser. Det kræver et stort nærvær at skrive, en skærpet opmærksomhed og det give dyb mening at kunne bruge f.eks. følelser som sorg og vrede og frustration, umiddelbart negative følelser – konstruktivt. Der er en stor tilfredshed ved at skrive – når det kører og det lykkes, og en stor frustration når stoffet eller ens fysiske omgivelser modarbejder skriveprocessen.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Netop nu er jeg i opstartsfasen af en bog – og på et sted i processen, hvor jeg er nødt til at holde den tæt ind til kroppen. Endnu for porøs og søgende til at jeg kan begynde at flage med den.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Jeg foretrækker klart trykte bøger. Den sanselighed der er forbundet med dem. I forvejen tilbringer jeg mange timer foran en skærm hver dag, hvilket er anstrengende for øjnene. Lydbøger hører jeg sjældent, men mine børn hørte meget lydbøger da de var yngre, i bilen eller når de legede. En god oplæser kan højne en middelmådig bog – ligesom en dårlig oplæser kan trække en fantastisk bog ned.

Hvilken forfatter beundrer du mest?
Jeg har mange forfattere jeg beundrer. Og når jeg falder over en forfatter jeg kan lide pløjer jeg hele deres forfatterskab igennem, læser alt hvad de har skrevet. Det er forskelligt hvem der for tiden er mine favoritforfattere – lige for tiden har jeg en forkærlighed for Maja Elverkildes tekster. Men ellers foretrækker jeg udenlandsk litteratur frem for dansk, selv om jeg selvfølgelig følger med og læser et bredt udsnit af hvad der udkommer på dansk også.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Jeg skriver råudkastene til mine bøger om morgenen. Som det allerførste når jeg vågner, mens resten af familien sover. Senere, op ad formiddagen, når der falder mere ro på, arbejder jeg igen nogle timer – og efter middag skriver jeg sjældent, men kan sagtens redigere i det materiale jeg har. Jeg skriver ikke kronologisk, men overalt i bogen, og jeg skriver intuitivt – altså uden i forvejen at vide hvilken retning bogen eller den tekst jeg skriver på skal tage. En meget kaotisk og kreativ måde at arbejde på, som kræver en del redigering.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
For mig hænger skriveblokering ofte sammen med at omgivelserne eller stoffet modarbejder mig. Det som virker bedst for mig når stoffet modarbejder mig er, at holde en pause fra skriveriet. Når det der imod er omgivelserne der modarbejder mig, lønarbejde, familieliv osv. er det mere vanskeligt, fordi min trang til at skrive (en trang som kan sammenlignes med sult eller søvn) bliver så undertrykt, at jeg kan mærke det fysisk og psykisk.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Det bedste ved at være forfatter er den frihed det giver og fællesskabet med andre forfattere, de mennesker jeg møder i kraft af forfatterskabet, bibliotekarer, læsere, andre forfattere osv.

Hvad er det værste ved at være forfatter?
Det værste er den økonomiske usikkerhed.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
Jeg ved ikke om jeg ville ønske, at jeg havde vidst hvor usikkert et erhverv det er, hvor svært det er at skrive, fordi man i takt med at man bliver dygtigere forventer mere af sig selv. At det er ikke engang sikkert at den bog man skriver på nu bliver bedre end den foregående, måske bliver den dårligere, måske har man toppet som forfatter, der er altid denne usikkerhed.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Hvis jeg skulle give et råd til en kommende forfatter skulle det være at gå på skrivekursus, at få et fællesskab med andre der skriver, for at blive mindre blufærdig omkring sin skrivning, vænne sig til at have læsere – som forholder sig kritisk til det man skriver. Og så man kan sammenligne sig selv med skrivende der er på niveau med en selv – og ikke professionelle forfatteres bedste bøger, hvilket (og her taler jeg af erfaring) er fuldstændig lammende.

Du kan læse mere om Camilla på hendes hjemmeside

Fotocredit: Agnethe Schlichtkrull www.camillastockmarr.dk



forfatterskabets skriveskole