Desmer Kaunitz

Desmer Kaunitz

Desmer Kaunitz har skrevet til skuffen i +20 år og trænet en obskur japansk kampkunst næsten lige så længe. Dette er hendes debutroman, og du kan møde hende i portrættet her.

Hvornår startede du med at skrive?

Oh… i 4-5års alderen, men ikke i noget kendt skriftsprog. Husker ikke handlingen, men det var vistnok noget med pirater, heftigt illustreret. Et par dikterede historier fulgte efter. Så lærte jeg selv at skrive, og det har jeg gjort siden – til skuffen, som en slags excentrisk hobby.

Hvorfor skriver du?

Fordi der er ting, verden savner, og siden jeg ikke kan levere, kan jeg i det mindste fantasere. Skabe min egen, kontrollérbare virkelighed – en sandkasse, hvor alt kan lade sig gøre, og alt kan afprøves. For mig giver fantasy-genren rum til at forstå, og nogle gange kapere, virkeligheden. Såkaldt ’primitive’ folk bruger legender og mystik til at beskrive, forstå og acceptere verden omkring dem. Måske er jeg lidt primitiv 🙂

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Navari skulle gerne kunne stå alene, men historien er ikke forbi. Jeg arbejder på fortsættelsen og er allerede meget spændt på handlingen. Jeg har bemærket, at mine personligheder generelt er gode til at samarbejde over kortere strækninger, men kommer vi ud i boglængde, får de deres egen agenda.

Hvor mange bøger har du skrevet?

Mindst 100 – i tankerne! De fleste mere eller mindre uegnede til publikation. Navari er mit første projekt i fuld boglængde. Mine øvrige skriverier har været kortere og er aldrig nået op af skuffen.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger, og hvorfor?

Som årgang ’73 holder jeg mest af de bøger, som får æselører og som man kan spilde kaffe i. Men e-bøger er selvfølgelig mere praktiske, både i vægt og omfang. Lydbøger har jeg intet forhold til, bortset fra samme logik som for e-bøger: Der er visse praktiske aspekter, som at kunne få diverse gøremål fra hånden uden at slippe sin bog. Jeg tror de vil vinde frem, og det glæder mig på alle synshandicappedes vegne. Jeg vil nok overveje at udgive Navari – de som ved som lydbog engang senere.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Af princip beundrer jeg ikke virkelige personer 🙂 Der er dog adskillige, hvis bøger jeg har slugt både 3, 7 og 10 gange. Men ingen nævnt, ingen glemt. Som mangeårig bogorm har jeg uhyggeligt mange yndlingsbøger. På min forfatterhjemmeside https://desmerkaunitz.dk/ har jeg skumle planer om at dele mine bedste (og måske et par af de værste) læseoplevelser med de besøgende.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Uha… måske nogle af de virkelig dårlige, for dét job kunne jeg have gjort bedre? Al ære for de gode bøger tilfalder den kunstner, der har begavet verden med dem. Selvfølgelig kaster jeg lange blikke efter bestseller-forfatterne, men det er kun drømmen om at nå ud. Den bog, jeg helst ville have skrevet? Den populære, bredt oversatte og ofte genoptrykte debutroman Navari – de som ved 🙂 Jeg fik sagt, at min genre var fantasy, ikke?

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Kun, hvis familien er særligt støjende. Så ryger skiltet med den slumrende drage op nær forfatterhulen: ”Advarsel – her arbejdes!” Nogle gange virker det.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Laver noget andet, indtil det går over. Underbevidstheden skal lige have tid til at hacke forhindringen. Er det ikke en mulighed, fungerer det ofte at begynde forfra et sted længere oppe i teksten. Ofte skyldes problemet, at jeg har skrevet mig ind i en sproglig blindgyde.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

Når andre interesserer sig for det, ens fantasi har frembragt. Skulle man komme til at skubbe lidt til andres forestillinger, eftertanke eller forståelse af verden, er det en ekstra bonus.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

At ingen reelt anerkender den kunstneriske proces. Ellers kunne flere leve af at skrive.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Hvor sindssygt de danske kommaregler er skruet sammen 🙂 Den bøvlede, tidskrævende process mellem manuskript og udgivelse havde fået mig til at løbe skrigende bort, hvis jeg havde vidst det i forvejen. Nu – på den anden side af bjerget – er jeg klar til en tur til.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Skriv for din egen skyld! Alt derudover er ekstra.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

For at se, hvorfor jeg vover at kalde mig forfatter, skal man først og fremmest et smut ind hos den gammeldags eller digitale boghandel. Men ellers kan jeg træffes på min hjemmeside https://desmerkaunitz.dk/ eller på  https://www.facebook.com/desmer.kaunitz/.

 

Hvorfor skal man vælge at læse Navari – de som ved?

Man skal vælge at læse Navari – de som ved af samme årsag, som man vil indtage et lækkert måltid i godt selskab: Af lyst. Fordi man er nysgerrig efter at møde klanen fra Marathé og følge dem i deres møde med en uventet virkelighed. Hvad er Skyggelandet? Hvor lurer faren? Hvem er Lariels fjender, og hvorfor vil hun ikke have hjælp?

Navari – de som ved kan stå alene, men er også første bind i en planlagt serie. Historien er ikke forbi!

 

Hvad får man ud at læse bogen?

Navari – de som ved tager læseren med på en dannelsesrejse mod ukendt mål. For hvad der skal til, før man vælger side i den ældgamle strid mellem godt og ondt, har klanen fra Marathé sin egen mening om. De grånende veteraner fra Zeipen betragter dem hovedrystende, men lader historien gentage sig. De forstår. Læseren inviteres til det samme, men stærke kræfter og århundreders tradition står i vejen.

 

Hvem vil få mest ud af at læse den?

Læserens udbytte vil være forskelligt, afhængigt af udgangspunkt, men Navari – de som ved vil kunne tiltale alle fra robuste 11årige til mere erfarne gråskæg. Det, som ved første øjekast kan ligne en fortælling rettet mod et yngre publikum, får gradvist mere alvor som klanen fra Marathé modnes og nærmer sig Skyggelandets brutale realitet.

 

Læs mere om “Navari – de som ved” her.

Køb “Navari – de som ved” her.