Susanne Skindstad

Susanne Skindstad (f. 1980) er uddannet lærer og har skrevet siden hun var ung. Drømmen om at skrive blev næret i rollespilsfora, hvor hun skabte historier med andre skriveinteresserede.

Djævlens Kys er hendes debut som romanforfatter. Bogen er første bind i Nóillión Sagaen om den adelige de Nóil-familie og deres kamp mod kræfter, der sætter familiens motto – familie, ære, loyalitet – under pres.

Her kan du lære hende lidt at kende i vores forfatterportræt af hende.

Hvornår startede du med at skrive?

Det er svært at sige. Det er kommet i etaper over årene. I barndommen var der adskillige forsøg på at skrive dagbog, som løb ud i vandet efter en måned eller to. Så kom de obligatoriske stile i folkeskolen og på handelsskolen. I tyverne begyndte den første idé til en bog at udforme sig og hele Harry Potter universet med fora, hvor man kunne skrive en form for fanfiction.

Hvorfor skriver du?

Det er min form for terapi. Jeg er ikke typen der taler åbent om mine følelser, da det ikke rigtig vedkommer andre. Så i stedet for at brænde inde med noget, så får jeg det ud gennem min skrivning. Alle de gange jeg har planlagt diverse mord på nogle af mine karakterer er mange. Som regel ændrer jeg mening efter et stykke tid og de overlever.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

Jeg er altid i gang med en bog. Lige nu prøver jeg at gøre en ungdomsbog færdig, som har været i støbeskeen længere end Djævlens Kys. Mangler et par kapitler. Derudover er jeg i fuld gang med at skrive på fortsættelsen til Djævlens Kys og er også begyndt på bog 3 og 4 i serien.

Hvor mange bøger har du skrevet?

Djævlens Kys er min første og den mest personlige for mig, da den har været med sig i så mange år, som den har.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Jeg er gammeldags, jeg elsker en trykt bog, men jeg er begyndt at læse e-bøger, da man kan have den med alle vegne og ikke vejer mere end (i mit tilfælde) en mobiltelefon. Lydbøger har aldrig været min ting, hvis jeg lytter til en bog er jeg faldet i søvn indenfor en halv time.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Jeg ved ikke om der er en forfatter jeg beundrer som sådan. Der er forfattere som jeg bare må læse, når jeg ser at de har udgivet en ny bog. Her kan jeg nævne i flæng J.K. Rowling, Ken Follett, Edward Rutherfurd, Debroah Harkness for at nævne et par stykker.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Harry Potter bøgerne. Jeg er så fascineret af det univers som J.K. Rowling har lavet. Jeg var og er en Potter nørd med stort N.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

Ingen ritualer som sådan, med mindre se visse serier og lytte til bestemt musik for at komme i det rette humør kan betegnes som ritualer. Jeg er en humør skriver. Hvis jeg skal skrive noget sørgeligt bliver jeg nødt til at være på randen af gråd for at få de rette ord ud. Jeg skal kunne sætte mig i karakterens sted ellers kan jeg ikke skrive.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Som regel lægger jeg det til side og laver noget andet i et stykke tid, med minde jeg har en deadline. Ellers så er musik en stor hjælp for mig, især hvis ordene ikke flyder så frit som jeg gerne vil have dem til at gøre. Før jeg går i gang med at skrive laver jeg altid en playliste med sange som passer til passager, karakterer med videre, som jeg lytter til imens jeg skriver.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

At få sine historier ud. Mit hoved kører konstant med historier, idéer og hvis jeg ikke får dem skrevet ned, så kommer det til at fylde så meget at det gør mig irritabel og giver mig hovedpine.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Jeg har fundet ud af det er alt efterarbejdet fra den er blevet sendt ind til forlaget og frem til trykkeriet. Hold da fast det fandt jeg ud af at det er noget af det værste. Ikke så meget arbejdet som sådan, selvom det er hårdt og historien hænger en langt ud af halsen. Det er selve kommentarerne på historien, når andre mennesker har en mening til det jeg har skrevet. Det er lidt ligesom at fortælle mig at jeg skal lave mig selv om. Det er så tæt mine historier er på mig, de er en del af mig.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Jeg tror ikke der var noget jeg havde ønsket at vide før jeg begav mig ud på den her vej. Og ærlig talt så ser jeg ikke mig selv som forfatter som sådan. Jeg er ikke en Josefine Ottesen eller Jussi Adler-Olsen som jeg opfatter som rigtige forfattere. Bare fordi man har udgivet en roman er man ikke forfatter i min optik, så spørg mig når jeg har udgivet min fjerde roman, så kan jeg nemmere svare.

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Skriv hvis du vil og hvor som helst. Om det er på en fanfiction forum på nettet, blog, dagbog eller tilfældige skriblerier på en serviet under onkel Peters 50 års fødselsdag. Man skal ikke skrive for at blive berømt, men fordi man ikke kan lade være med at skrive.

Hvor skal man gå hen, hvis man vil vide mere om dig?

Man kan gå ind på min hjemmeside susanneskindstad.dk – her kan man også finde alle mine sociale medier (Instagram, Facebook, YouTube, LinkedIn og Twitter). Man kan finde en masse ting om Nóillión Sagaen og min ungdomsroman, som jeg er i gang med at skrive på.

Hvorfor skal man vælge at læse din bog?

Hvis man er lige så meget fan af historisk fantasy og romantik som jeg er, så skal man give den en chance. Bogen er skrevet til mig, for mig, af mig og jeg håber at der er andre der vil finde den lige så fascinerende at læse, som det har været for mig at skrive den.

Hvad får man ud af at læse den?

Jeg har ikke lagt så mange tanker i hvad andre mennesker skal få ud af at læse Djævlens Kys. Igennem hele bogen er der usikkerheden for fremtiden, hvad vil der ske hvis man vælger det ene fremfor det andet. Men jeg håber at igennem serien at livet er ikke let at vi alle bliver stillet overfor til tider umulige valg som kan have enorme konsekvenser for ikke kun en selv, men dem omkring sig. Nóillión Sagaen er om livet og hvad man kan komme ud for af svære valg.

Hvem vil få mest ud af at læse den?

Det er nok mest henvendt til unge voksne (18-30), men min gamle mor på 85 har læst den og elsker den, så tror alle voksne kan læse den, hvis man er interesseret i fantasy, historie, romantik og familiedrama.